Jeg husker alt for godt vågenætterne hos min mor i hendes sidste tid.
Hun skulle ikke dø alene. En sød nattevagt sagde: Ring efter mig hvis du har brug for det. Døren til den lille lejlighed var låst. For mere end én gang var en forvirret beboer fra huset kommet ind, og det var svært at få den besøgende ud igen. For det var her, han eller hun boede. Jeg fulgte hjem – men 10 minutter efter blev døren åbnet igen. Her var jo lys. Ikke et mørkt vindue i døren. ”Jeg kommer, men jeg skal lige tage mig af et par beboere først. Jeg er i et andet hus”, lød svaret.
Og når min mor blev så urolig, at en hånd i hendes og ord tæt på hendes øre ikke hjalp, var der ingen i nærheden, som kunne komme til hjælp. Var hun urolig på grund af smerter? Hvordan kunne hun synke piller, når hun ikke kunne drikke, men måtte nøjes med at suge på en lille svamp dyppet i vand.
Når hun skulle vendes i sengen, måtte to nattevagter hjælpes ad. Finde et tidspunkt, hvor de begge kunne komme. De gjorde, hvad de kunne for min mor. Men de havde ikke tiden. Og dengang var personalenormeringen endda lidt bedre, end den er i dag.
1800 BORGERE ER NÆRE PÅRØRENDE
Alzheimerforeningen har i forbindelse med kommunalvalget udsendt en opgørelse over antallet af mennesker med en demens-sygdom i samtlige kommuner og den forventede stigning frem til 2025. Og samtidig har foreningen set på, hvor mange ressourcer stigningen vil kræve – og hvor mange ressourcer, der bliver brugt i dag.
Et tal springer i øjnene og fik mig til at tænke tilbage på de sidste nætter med min mor:
I Odder kommune skal én nattevagt tage sig af 29 beboere. Det er 12 flere end gennemsnittet i de 10 bedst placerede kommuner. Så også på dét område halter Odder bagefter.
Mere end 1800 borgere i kommunen er ifølge Alzheimer-foreningen nære pårørende til et menneske med demens-sygdom. Dvs de kender til sygdommen, fordi de er ægtefæller, søskende, børn eller børnebørn. Og i den valgperiode, vi går ind i, vil antallet af mennesker med den hæslige sygdom stige med 15 procent. Nemlig fra 419 til 482. Antallet af nære pårørende vil stige tilsvarende.
Kandidater til kommunalvalget taler om flere ”varme hænder”. Det er der – og bliver der – hårdt brug for. Men det er ikke nok at tale om det. Hvordan vil de skaffe dem – finde ressourcerne til dem, for at bruge det kommunale sprog? Det er nok værd at få svar på, når du møder kandidaterne på gaden, ved indgangen til byens supermarkeder eller ved Brugsen og på Handelspladsen.
(Her kan du se alle tal fra Alzheimerforeningen)