KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

I aften og i nat for 80 år siden skul­le Dan­mark have været gjort “juden­re­in”

Nej, det er ikke en hyper­lo­kal begi­ven­hed. Men det er en begi­ven­hed, vi aldrig må glemme

Støj fra last­bi­lers moto­rer kun­ne høres, og lyden af hår­de støv­le­tramp gav gen­lyd på gader og i opgan­ge nat­ten mel­lem 1. og 2. okto­ber for 80 år siden.

Tyske sol­da­ter og Gesta­po var i aktion – nu skul­le Dan­mark gøres jøde­rent, som det hed.

I Køben­havn lå ski­bet Wart­heland ved Lan­ge­li­nie­kaj­en og ven­te­de på at få lastrum­met fyldt op med jøder, og ved bane­går­de­ne i alle stør­re dan­ske byer holdt tog­vog­ne og ven­te­de – parat til at køre jøde­r­ne til Kz-lej­ren The­resi­en­stadt 60 km nord for Prag.

Det var en fre­dag aften – alt­så jøde­r­nes sab­bat og også det jødi­ske nytår. Tysker­ne reg­ne­de der­for med, at de fle­ste vil­le være hjemme.

TYSKE DUCKWITZ ADVAREDE OM JØDEAKTIONEN

Men de fle­ste ste­der bul­dre­de de støv­le­tram­pen­de for­gæ­ves på døre­ne. Bebo­er­ne var væk. 

28. sep­tem­ber om afte­nen hav­de den tyske flå­de­at­ta­ché Duck­witz opsøgt den soci­al­de­mo­kra­ti­ske poli­ti­ker Hans Hedt­oft og hav­de for­talt ham om den plan­lag­te jøde­ak­tion. Hedt­oft gav beske­den vide­re til for­man­den for Mosaisk Tros­sam­fund, som umid­del­bart næg­te­de at tro det. Men han blev over­be­vist og gav besked til rab­bi­ner Marcus Mel­chi­or, som dagen efter adva­re­de de godt 190 jøder, der den mor­gen var mødt op i syna­go­gen i Køben­havn: ”Nu sker det. I skal ikke være hjem­me i mor­gen”. (Hør Mel­chi­or for­tæl­le her).

Georg Duck­witch adva­re­de om jødeaktionen

De fle­ste dan­ske jøder boe­de i og omkring Køben­havn – og blev de ikke adva­ret i syna­go­gen, blev mund-til-mund-meto­den taget i brug. Gan­ske almin­de­li­ge dan­ske­re cyk­le­de rundt og adva­re­de men­ne­sker, hvis navn for­tal­te, at de kun­ne være jøder. Det ske­te også i stør­re byer som Århus, Ålborg og Odense.

Unge jøder tog rundt til dan­ske­re, som de men­te vil­le hjæl­pe, og fik orga­ni­se­ret gem­me­ste­der og hjælp. Og gan­ske almin­de­li­ge dan­ske­re, som aldrig i deres liv hav­de orga­ni­se­ret andet end fami­lie­fe­ster og fastelavn for bør­ne­ne, gik sam­men om at fin­de flug­t­ru­ter til Sverige.

VI HAVDE INTETMEN GJORDE DET ALLIGEVEL

Den tid­li­ge­re rek­tor for Århus Kated­ralsko­le, Åge Ber­tel­sen, skri­ver i bogen ”Okto­ber 43” om orga­ni­se­rin­gen af Lyng­by-grup­pen: ”Både om dem, der mød­tes den nat, og om så godt som alle der sene­re slut­te­de sig til grup­pen, gjaldt, at de sav­ne­de næsten enhver sag­lig for­ud­sæt­ning for at gen­nem­fø­re den opga­ve, de hav­de påta­get sig. Vi boe­de inde i lan­det, langt fra egne­de udskib­nings­ste­der. Vi hav­de intet sær­ligt kend­skab til kysten, slet intet til sejlads, ingen for­bin­del­ser blandt fiske­re og skip­pe­re, ingen pen­ge at beta­le med, ikke så meget som en jol­le at sej­le med, for tysker­ne hav­de læn­ge i for­vej­en beor­dret alle både, der ikke brug­tes i erhverv­sø­je­med fjer­net fra kyster­ne. …. Vort ene­ste vir­ke­li­ge aktiv i kam­pen mod Gesta­po, ver­dens gru­s­om­ste og bedst orga­ni­se­re­de poli­ti­magt, var en god vil­je til at hjæl­pe de forfulgte”.

WERNER BEST SENDER TELEGRAM TIL BERLIN

Tysker­nes reak­tio­ner var et under­ligt dob­belt­spil. Wer­ner Best – besæt­tel­ses­mag­tens høje­ste poli­ti­ske myn­dig­hed – var ikke i høj kurs i Ber­lin efter at sam­ar­bejds­po­li­tik­ken brød sam­men 29. august 1943. Dan­mark var til da Hit­lers lil­le møn­ster­pro­tek­to­rat, der også for­sy­ne­de nabo­en mod syd med føde­va­rer. Men da optø­jer, sabo­ta­ger og fol­ke­strej­ker begynd­te at tage fart – og rege­rin­gen langt om læn­ge fik nok og sat­te foden ned, da tysker­ne kræ­ve­de for­bud mod strej­ker og døds­straf­fen ind­ført – blev glans­bil­le­det revet i styk­ker. Så Wer­ner Best var ikke læn­ge­re Hit­lers ven. Om det var for igen at kom­me ind i var­men, sam­me Best 8. sep­tem­ber send­te tele­gram til Ber­lin, ved vi ikke. Men han skrev: ”Ved en kon­se­kvent gen­nem­fø­rel­se af den nye kurs i Dan­mark må der efter min opfat­tel­se nu også tæn­kes på en løs­ning af jødespørgsmålet … ”.

28. sep­tem­ber gav Hit­ler ordren: Dan­mark skal ren­ses for jøder.

GESTAPO VAR EMSIGE HITLER-LAKAJER

Efter besæt­tel­sen hæv­de­de Best, at det var med hans viden­de, at de dan­ske jøder blev adva­ret. Og også, at tyske sol­da­ter ikke var ivri­ge for at stand­se trans­por­ter­ne over Øre­sund men så den anden vej. Best hav­de opfyldt Berl­ins krav: Et Dan­mark ren­set for jøder – juden­re­in. De var væk.

Men det var ukendt for de man­ge dan­ske­re, der arbej­de­de nat og dag for at få deres lands­mænd i sik­ker­hed, at hver­ken de øver­ste tyske myn­dig­he­der eller de tyske sol­da­ter ved ”flø­de­skums­fron­ten”, som de kald­te Dan­mark, var ivri­ge efter at ”ind­fan­ge jøde­r­ne”. Men Gesta­po hav­de Best ikke magt over, og det hid­si­ge og emsi­ge hem­me­li­ge poli­ti og dets dan­ske hånd­lan­ge­re, var mere end vil­li­ge til at udfø­re Hit­lers ordre. Det var så et held, at deres antal var rela­tivt begræn­set, men de for­må­e­de dog at fin­de jøder, der på egen hånd var taget op langs kysten, og som gem­te sig i båds­ku­re og andre ste­der. Den stør­ste fangst fik Gesta­po, da det hem­me­li­ge poli­ti så stort på kir­ke­fre­den og brød ind i Gille­le­je kir­ke, hvor næsten 100 jøder gem­te sig på loftet.

DE GLEMTE BØRN

Dan­sker­ne gem­te jøder, hvor de kun­ne. I som­mer­hu­se, på lof­ter, på hospitaler …

Mere end 100 små børn blev efter­ladt hos dan­ske fami­li­er, da deres for­æl­dre flyg­te­de.  Man fryg­te­de, at bør­ne­nes gråd kun­ne røbe trans­por­ten. De fle­ste blev gen­for­e­ne­de med deres far og mor, da de kom til­ba­ge. Ofte med et for alle par­ter skidt resul­tat. Bør­ne­ne kend­te ikke de men­ne­sker, som kom for at hen­te dem. De var vant til en anden hver­dag, og gan­ske vist var for­æl­dre­ne ble­vet red­det. Men flug­ten hav­de præ­get dem psykisk.

Kun 474 af lan­dets næsten 8000 jøder blev taget af tysker­ne og sej­let og kørt til KZ-lej­ren The­resi­en­stadt nord for Prag.

DANSKERNE FIK SÆRBEHANDLING

De hvide busser på vej gennem Danmark

Det var en gen­nem­gangs­lejr – fan­ger­ne skul­le sen­des vide­re til udry­del­ses­lej­ren Auswitch. Men det ske­te ikke for de dan­ske jøder. Det lyk­ke­des – også med hjælp fra Wer­ner Best – at få en afta­le om, at dan­sker­ne ikke skul­le vide­re til andre lej­re. Og sene­re – at de kun­ne mod­ta­ge Røde Kors pak­ker én gang om måne­den. Sådan er histo­ri­en i hvert fald – at Best hjalp med for­hand­lin­ger­ne. Men et nyt stor­værk om dan­sker­ne i The­resi­en­stadt for­tæl­ler, at vi fak­tisk intet ved om, hvor­for de fik sær­be­han­ding. Dan­sker­ne vid­ste hel­ler ikke, at det alt­så var sådan. Så hver dag var fyldt med angst. Skul­le de med det næste tog til Auswitch? 

De fle­ste kom hjem med de hvi­de bus­ser i febru­ar 1945 – men de var dybt trau­ma­ti­se­re­de af deres ople­vel­ser i lej­ren. Det blev der ikke snak­ket om: Lad os glem­me det. Vi snak­ker aldrig mere om det.

53 af de 474 kom aldrig til­ba­ge til Dan­mark. De døde i lej­ren af sult og syg­dom. To spæd­børn født i lej­ren over­le­ve­de hel­ler ikke.

7.220 dan­ske jøder kom til Sverige.

FISKERNE TOG SIG BETALT

Red­nings­ak­tio­nen har gjort Dan­mark berømt over hele verden.

Knap så meget bli­ver der snak­ket om de stram­nin­ger af love­ne, der blev ind­ført kort tid før besæt­tel­sen for at for­hin­dre tyske jøder i at bosæt­te sig i Danmark.

Og der tales hel­ler ikke meget om, hvor meget det koste­de at bli­ve sej­let over Sun­det. Kun de fiske­re, der sej­le­de både­ne, tog sig betalt. Begrun­del­sen var, at blev de taget af tysker­ne, vil­le de miste deres fri­hed og deres erhverv. Alle andre hjæl­pe­re tog ikke imod pen­ge, og de risi­ke­re­de at få deres huse sprængt i luf­ten, bli­ve arre­ste­ret og hav­ne i Tys­klands fængs­ler eller lej­re. Men de skaf­fe­de pen­ge­ne til at beta­le for over­far­ten. Det var udbud og efter­spørgsel, der bestem­te pri­sen. I begyn­del­sen koste­de det mel­lem 1000 og 1500 kr. /​ per­son. Til sam­men­lig­ning tjen­te en fag­lært arbej­der godt 400 kr. om måne­den. I novem­ber var pri­sen fal­det til omkring 500 kr.

I en tid, hvor f.eks. 1000-vis af arme­ni­e­re er på flugt, er der grund af at min­des de 100-vis af dan­ske­re, der i dag og i de kom­men­de uger for 80 år siden tog sagen i egen hånd og red­de­de næsten 96 pro­cent af lan­dets jøder fra døden i en af Nazi­tys­klands udryddelseslejre.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET