Den røde “Seniorsangbogen” ligger spredt ned langs det lange bord i det store rum i Sognehuset ved siden af Ørting Kirke. Stole bliver trukket ud – Torsdagsklubben er ved at samles, og snakken går livligt.
Denne eftermiddag skal de fremmødte have en halv time med orientering om Ørting Falling Lokalpost med mulighed for at stille spørgsmål før kaffen bliver serveret. Men mødet skal først indledes med en sang. Sådan er det hver gang. En sang skal der til – lige så nødvendig som kaffen.
DET SOCIALE ER DET BÆRENDE
Torsdagsklubben har eksisteret siden januar 1970. Og til hvert arrangement kommer 20 – 25 mennesker. Flest kvinder. Kontingentet er 100 kroner for et helt år. Så alle kan være med.
Kirsten Lykke Jørgensen, der tager sig af at arrangere klubbens aktiviteter, siger:
”Det er det sociale, der er det bærende i denne klub. At mødes, snakke og være sammen med andre”.
Enkelte af deltagerne er flyttet fra Ørting. Men de kommer alligevel. Netop for at mødes med gamle venner og bekendte.
De får historien om Lokalposten. Hvorfor den er startet? Hvad den skal dække plus opfordringer til at melde ideer ind og også fortælle, hvis de ved, at folk fra vores område kan fejre runde fødselsdage, har guld- eller sølvbryllup eller hvis der er andre mærkedage. Og der bliver nikket rundt om det lange bord.
Enkelte kender ikke den lille online-avis, for de har ikke computer. Men Poul Henning har medbragt en stor mappe, hvor alle artikler er samlet. Så der kan bladres og læses.
KAFFE, SNAK OG SANG
Efter spørgsmålene kommer kaffen på bordet. De fleste har selv medbragt lidt kage, og der bliver delt med sidemanden eller hende på den anden side af bordet.
Og snakken går.
En lille skål bliver sendt rundt og 5‑krone-mønter bliver lagt ned. Betaling for kaffen.
Så skal der synges igen. Amerikanske Barbara får lov til at vælge, og da ”Marken er mejet” er den eneste, hun kender, lyder denne høstsang snart – lidt sent her i midt-oktober, men det gør ikke så meget.
Og så er der opbrud. Det lange bord bliver tørret af og splittet op i små borde, der flyttes ud til siden. Kortspillet kan begynde. Inden længe lyder der både glade og ærgerlige udbrud.
KORT HAR ERSTATTET STRIKKETØJET
”Tiderne har ændret sig”, siger Kirsten. ”Da jeg kom med i klubben, var der kun fire, der spillede kort. Alle de andre strikkede eller lavede kort til fødselsdage og til jul. Men der er jo ingen, der sender kort længere, så det er væk. Men der er da enkelte, der stadig tager strikketøjet frem”.
Sognehuset lægger lokale til. ”Det koster os ikke noget”, siger Kirsten. ”Vi rydder selvfølgelig op efter os, og har menighedsrådet eller kirken noget her i huset, kan vi da også give en hånd med som tak for husly”.
LÅN EN BOG
På et bord ligger biblioteksbøger. Kriminalromaner, biografier, romaner og også en lille notesbog. Her skriver man sit navn og titlen på den bog, man har lånt. Når bogen bliver afleveret igen, slår man en streg over navn og titel. Nye bøger kommer i december. Her gør det ikke så meget, hvis lånetiden er overskredet.
Klubbens aktiviteter er mange. Udover foredrag og kortspil bliver der også spillet banko, taget på en enkelt udflugt og der er juleafslutning. Men det vigtigste er, at der i klubben skabes kontakter og venskaber mellem kl. 1330 og 1630 om torsdagen i Sognehuset.
