KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Kirsti­ne Vester­gaard fra Fal­ling sat­te ikke spor i for­e­nin­ger eller lokal­po­li­tik – men i mennesker

”A hår man­ne goe ting å tænk´ å”.

Med den begrun­del­se afslog Kirsti­ne Vester­gaard en invi­ta­tion til jule­af­ten, da hun mod sæd­va­ne skul­le være ale­ne den aften, hvor alle andre sam­les. Det gjor­de hen­de ikke noget.

”Man­ge gode ting at tæn­ke på” kan også ven­des om. Man­ge har nem­lig meget godt at min­des, når de tæn­ker på Kirsti­ne – eller Stin­ne, som hun blev kaldt – fra det lil­le hus på Ålstrup­vej 1 i Fal­ling. Ikke mindst hen­des bør­ne­børn fra Ecu­a­dor – det engang så fjer­ne land.

”Hun stod sam­men med vores onkel og hans fami­lie og tog imod os i Tir­strup Luft­havn, da vores lan­ge rej­se fra Ecu­a­dor ende­lig var slut. Hun var en stor, ældre kvin­de. Vi spi­ste, og så kør­te vi hjem. Hjem blev for mig hen­des hus i Fal­ling. Min bror skul­le bo på Dybvad, men han kom også til hen­de, når han hav­de fri”.

TO TEENAGERE VAR EN STOR OMVÆLTNING

Hans Peter Jen­sen husker det før­ste møde med mor­mor Kirsti­ne, som han som 17-årig flyt­te­de ind hos, da han kom til Dan­mark fra Ecu­a­dor for at få en uddan­nel­se som meka­ni­ker i for­æl­dre­nes fæd­re­land.  Hun var 72 år, da hun før­ste gang mød­te de to bør­ne­børn på 16 og 17 år, som hun åbne­de sit hjem for. Og også for de kam­me­ra­ter, dren­ge­ne fik i Fal­ling. ”Hun vid­ste ikke alt det gode, hun vil­le gøre for os”, siger Hans Peter. ”Men det var da en stor omvælt­ning for hende”.

Og det var en stor omvælt­ning. Både for Kirsti­ne og for dren­ge­ne. (Læs artik­len “De slog rod i Ecu­a­dor, det blev deres land…”)

PIGER SKAL GIFTES OG FØRE HUS

Kirsti­ne blev født 24. juni 1898 i Amstrup, hvor hen­des for­æl­dre hav­de en gård. Her vok­se­de hun op sam­men med fire søskende.

Som andre børn fra Fal­ling og Amstrup, gik hun i Ålstrup sko­le.  Men da hun var kon­fir­me­ret 6.th okto­ber 1912, skul­le hun som de fle­ste piger snart ud for at tje­ne. Først var hun – som det hed – ”i huset” hos en bror, så hos en søster, og sene­re fire år på en gård i Malskær.

Men i 1920 var hun på Val­lekil­de Højsko­le. Det var den højsko­le, som man­ge fami­li­er her i områ­det send­te deres unge til.  Den­gang skul­le piger ikke have en uddan­nel­se. De skul­le lære at ”føre et hus” og så skul­le de giftes.

Kirsti­ne og Hans som ældre. De var gift i 46 år

Kirsti­ne blev også gift – med Hans Niel­sen Vester­gaard, som var søn af går­de­jer Niels Marcus Niel­sen fra Fal­ling. Hans var som Kirsti­ne født i 1898, og hav­de også gået i Ålstrup Sko­le. Også han hav­de været på højsko­le. Han vil­le være land­mand, så han kom på land­brugs­sko­le i Mal­ling, og så lær­te han land­brug på for­æl­dre­nes gård. Men også på en gård i Fensten.

TORRILDRØRTHRANDERS OG TILBAGE

Kirsti­ne og Hans blev gift 27. okto­ber 1922 og flyt­te­de ind på Krat­går­den i Tor­rild, som Hans hav­de købt, og året efter fik de deres før­ste barn – dren­gen Niels.

Fire år efter kom dat­te­ren Mar­gret­he – kal­det Gre­te – til ver­den. Da var den lil­le fami­lie flyt­tet til Rørth, hvor de blev til 1930. Så blev adres­sen en ejen­dom ved Haslund Kjær tæt på Ran­ders, og her blev Kirsti­ne og Hans i 33 år, og så vend­te de til­ba­ge til Fal­ling, hvor de køb­te huset på hjør­net af Ålstrup­vej og Åkær­vej, hvor Hans’ for­æl­dre hav­de boet tidligere.

BREVENE TIL ECUADOR

Dat­te­ren Gret­he tog i 1952 sam­men med sin mand til Ecu­a­dor for at arbej­de, og både Kirsti­ne og Hans var kede af det. Gan­ske vist sag­de de unge, at de vil­le kom­me til­ba­ge – sene­st om fem år. Men de to vid­ste godt, at sådan vil­le det næp­pe gå. De hav­de set andre for­æl­dre vin­ke far­vel til børn, der tog til USA eller Cana­da, og der­ef­ter så de kun bør­ne­ne på kor­te feri­e­be­søg i Danmark.

Kirsti­ne og Hans sam­men med Gre­te, der er på et af de sjæld­ne besøg i Danmark

I bre­ve til Ecu­a­dor lag­de Kirsti­ne ikke skjul på, hvor meget hun sav­ne­de Gre­te. Bre­ve­ne blev ikke sendt i en lind strøm – jul, fød­sels­dag. Og et i mel­lem. På luft­post-papir og tæt beskre­vet. Hils­ner fra men­ne­sker, som Gre­te kend­te, og da dren­ge­ne kom så også lidt om deres liv.

Ikke meget om Kirsti­nes eget liv, men en del om Mor­ten – den bror, der var hen­de nær­mest – hvis kone hav­de ”ner­ver”. Ingen bekla­gel­ser, når hen­des eget hel­bred begynd­te at svig­te en smule.

KIRSTINE MISTER HANS

Der var hel­ler ikke bekla­gel­ser, da hun i en alder af 70 år miste­de Hans. Han døde efter en ope­ra­tion 13. juli 1968 – kun nog­le måne­der før også han vil­le være fyldt 70 år.  De hav­de da været gift i næsten 46 år. Sor­gen kaps­le­de hun inde – det gjor­de man den­gang. Bror Mor­ten var en af de få, der fik del i den.

De to dren­ge fra Ecu­a­dor – Hans Peter og Fre­de – nåe­de ikke at lære deres mor­far at ken­de. Han beskri­ves af de men­ne­sker, der kend­te ham, som afholdt af alle og med humør og gode for­tæl­leev­ner med­vir­ke­de han til at ska­be stem­ning, hvor han kom.

KUN EN SLAGS KAGE….

Kirsti­nes liv kan man ikke føl­ge i refe­ra­ter fra for­e­nin­ger. Hun hav­de sin have – ikke mindst køk­ken­ha­ven, hvor kål og kar­to­f­ler stod på snor­li­ge ræk­ker sam­men med ærter, løg og andre grønt­sa­ger. Og hun var et meget gæst­frit men­ne­ske. Men kom man uan­meldt, kun­ne man være sik­ker på at bli­ve mødt med man­ge bekla­gel­ser over, at hun kun hav­de én slags kage og to slags småka­ger. Hav­de hun bare vidst…

Kirsti­nes lil­le hus i Fal­ling for­re­st i billedet

Når hun sad i en stol, var det altid med noget i hæn­der­ne – strik­ke­tøj, repa­ra­tio­ner osv. Kirsti­ne var fra en tid, hvor man ikke smed noget ud, der kun­ne lappes.

Ind­køb kla­re­de hun når lands­by­en fik besøg af bager, slag­ter, fiske­mand og soda­vands­mand mindst en gang om ugen. Mæl­ke­man­den kom hver dag. Oste­man­den kom også, men ikke så hyp­pigt som de andre.  Og når kvin­der­ne mød­tes og så på varer­ne, kun­ne de også ”høre lidt nyt”, som de sagde.

INGEN SKATHELLER INGEN PENSION

Hen­des dat­ter, Gre­te, ople­ve­de med bekla­gel­se et ændret Dan­mark, de få gan­ge hun kom til­ba­ge. Alt var ander­le­des end hun huske­de det, da hun rej­ste i 1952 – og ikke til det bed­re.  Kirsti­ne for­stod det ikke. For­stod hel­ler ikke Gret­hes næsten roman­ti­ske snak om fri­he­den i Ecu­a­dor. Med et liv uden moder­ne bekvem­me­lig­he­der som bade­væ­rel­se – men hvor de næsten ikke betal­te skat. Til gen­gæld hel­ler ingen folkepension.

Men Kirsti­ne sag­de ikke noget. Hel­le­re nyde den kor­te tid med dat­te­ren end være uenige.

SATTE FODEN NED

Kun én gang sat­te hun foden ned og for­kla­re­de Gre­te et par ting. Nem­lig da hun også vil­le sen­de søn num­mer tre til Dan­mark, og syn­tes, at han også kun­ne bo hos Kirsti­ne, som da var ble­vet 80 år.

Hun hav­de gan­ske vist ”grædt både næt­ter og dage over det”. Men hun stod ved, at hun hav­de sagt nej. Og det vil­le også være synd for dren­gen. I Ecu­a­dor får de for­kla­ret et par ting om tider­ne, som de ser ud fra en dansk syns­vin­kel. Dren­gen skal ikke til Dan­mark for at bli­ve arbejds­løs. Kirsti­ne rem­ser nav­ne op på men­ne­sker. Gre­te ken­der, som ikke kan fin­de en plads til deres dren­ge – og gør også opmærk­som på, at man skal have en eksa­men for at kom­me på en fagskole.

”Du kan da se, Gre­te, i dag er jeg 80 år og har gjort mit arbej­de”. Og så får de ellers at vide, at det var dem selv, der vil­le til Syda­me­ri­ka. ”Så må I selv sør­ge for eders børn i dag”.

Kirsti­ne brød sig ikke om at sen­de bre­vet. Men hun hav­de prø­vet på alle måder at få Gre­te til at for­stå, at alt var ander­le­des end i 1952, da hun rej­ste fra Danmark.

DRENGENE HJALP HENDE

Dren­gen kom alli­ge­vel – dog ikke til Kirsti­ne – og var lidt over­ladt til sig selv. Hans mor­mor var glad for hans besøg – for­tæl­ler, hvor­dan han er god til at hjæl­pe hen­de, og at han har blom­ster med til hende.

Da Gre­te vil­le sen­de den tred­je søn til Dan­mark, hav­de Hans Peter og Fre­de fået uddan­nel­ser – og også aftjent deres vær­nepligt. Fre­de var taget til­ba­ge til Ecu­a­dor – for ham kun­ne det kun gå for lang­somt. Men Hans Peter var ikke klar til det – og det blev han i øvrigt aldrig. Han bor i dag på Alrø.  Han blev i mili­tæ­ret, og besøg­te jævn­ligt Kirsti­ne i Fal­ling. I bre­ve for­tæl­ler hun, hvor­dan han og hans kære­ste har repa­re­ret hen­des vin­du­er og ord­net en dør, og hvor­dan de ellers hjalp hende.

VILLE BLIVE HJEMME

At livets afslut­ning snart var nær, kom­mer også frem i hen­des bre­ve, når hun næv­ner nav­ne­ne på men­ne­sker, som er døde. ”Næste gang er det nok min tur”, skri­ver hun.

Den­gang var der et ple­je­hjem i både Gyl­ling og i Ørting. Men det var ikke noget for Kirsti­ne. Hun vil­le bli­ve hjem­me i huset. Hjem­me­hjæl­pen var også bed­re end i dag.

Men efter et fald måt­te hun – som det hed – ”over på hjem­met” i Ørting. Her faldt hun aldrig til. Og 2. sep­tem­ber 1987 døde hun.

MANNE GOE TING

Kirsti­ne Vester­gaard var ikke en af de kvin­der, der sat­te spor i for­e­nin­ger og offent­li­ge orga­ni­sa­tio­ner. Hun sat­te spor i de bør­ne­børn, hun tog imod i en sen alder, og i de men­ne­sker hun mød­te, og som nød godt af hen­des gæst­fri­hed og venlighed.

”Nu ska’ vi rig­tig snak”, sag­de hun, når kaf­fen var kom­met på bor­det, og bekla­gel­ser­ne over kun at kun­ne ser­ve­re én slags kage var afleveret.

Når Kirsti­ne fra Fal­ling min­des, er der ”man­ne gue ting å tænk å”.

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.