Hvis de frivillige på de lokalhistoriske arkiver skal følge reglerne, skal de slette navnene på alle gamle skole- og konfirmationsbilleder. De skal fjerne medlemslister fra selv de ældste politiske foreninger, landbrugsforeninger, Bylaug og meget mere. Og har de billeder af håndboldholdet, der i 1958 vandt et klubmesterskab, må de kun beholde det, hvis hver enkelt på billedet giver tilladelse. Tilladelsen gælder for alt materiale. Altså det, de lige har fået ind, og det, de fik ind for mange år siden.
Man kan med sandheden i behold sige, at bureaukratiets tunge næve kan ødelægge de mange frivilliges arbejde med de lokalhistoriske arkiver. Sammenslutningen af lokalarkiver har gjort op, at 6000 mennesker arbejder som frivillige med landet 500 stads- og lokalarkiver. 300 af disse arkiver drives alene af frivillige.
TO ARKIVER I VORES OMRÅDE – FEM I KOMMUNEN
Her i kommunen har vi fem lokalhistoriske arkiver i Gylling, Hou, Saksild, Odder og Ålstrup. To af dem er altså i vores område. Alle fem er baseret på frivilligt arbejde med at indsamle kulturarven i form af lokalhistorien.
Nu skal de gennemgå det hele, søge om tilladelse til at bevare billederne med personer. Det kan i sig selv være vanskeligt. F.eks. ligger der under Gylling et billede fra 1950 af tre mand i en båd. De tre er borte for længe siden. Og der ligger et billede fra 1919 af Gylling Sangkor med navne på medlemmerne. God fornøjelse med at få tilladelse til at bevare det.
KUN OFFENTLIGT EJEDE ARKIVER
Det er de såkaldt GDPR-regler, der nu spænder ben for de frivilliges arbejde. Forkortelsen står for General Data Protection Regulation. I daglig tale kaldes det persondataforordningen, og den gælder for alle lande, der er medlemmer af EU. Kort fortalt går den ud på, at alle skal have ret til et privatliv – det er ene og alene op til den enkelte, om han eller hun vil dele oplysningerne. Ifølge formanden for Sammenslutningen af Lokalarkiverne, Jørgen Thomsen, så har Datatilsynet – som han skriver i en artikel i Altinget – ”for længst udlagt teksten. Lokalarkiverne har ikke hjemmel til at indsamle og opbevare data med personhenførbare data, selvom lokalarkiverne først og fremmest opbevarer lavrisikomateriale”.
Kun offentligt ejede arkiver som Rigsarkivet og stadsarkiverne må indsamle og behandle materiale, som indeholder personoplysninger.
Alle andre arkiver skal arbejde efter den såkaldte ”samtykkemodel”: Alle omtalte eller viste personer skal give samtykke. Ellers må arkivet ikke have materialet.
DANMARKS STØRSTE FOTOALBUM
Den bureaukratiske GDPR-regel rammer også Danmarks største fotoalbum: På arkiv.dk er samlet billeder fra hele landet, og tal fra Sammenslutningen af Landsarkiverne viser, at det søges af 5,4 millioner på et år, og har ikke mindre end 36,7 millioner visninger.
En hurtig gennemgang af bidragene fra kommunens arkiver viser, at omkring 76 procent af billederne må fjernes, hvis der ikke er samtykke fra de personerne.
BENSPÆND
9. april kunne Lokalposten fortælle, at bureaukrati og regler betyder, at arrangørerne af Hads Herreds Rockfestival må bruge omkring 150 timer på ansøgninger og dokumentation, hvor de tidligere kunne nøjes med et par timers arbejde for at holde et arrangement på en åben sportsplads. Den tørre kommentar fra festivalgruppen lød: Bureaukraterne må have kedet sig under Corona-nedlukningen.
Overskud fra banko må ikke mere sendes til de lokale foreninger, der drives af frivillige. Staten skal have en større andel.
Det virker, som om der bare lægges hindringer i vejen for foreningsliv og for at køre de mennesker, der leverer en kæmpe indsats uden at få en krone for det, trætte.
SENDER NU SPØRGESKEMAER
Fredag d. 29. april sendte kulturministeriet en pressemeddelelse: Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen vil iværksætte undersøgelse af bureaukrati i landets foreninger. Målet er – som der står – at lempe de byrder, der dræber gejsten hos de frivillige og skræmmer dem væk. Foreningerne skal udfylde et spørgeskema – hvor er de bureaukratiske byrder størst?
Ministeren lover ikke for meget: ”Det er muligt, at vi ikke kan løse alle problemerne, men vi bliver nødt til at prøve alligevel”. Og hun fortsætter:
“Foreningerne er rygraden i Danmark. De skaber fællesskaber, demokratisk dannelse, trivsel og livsglæde. Derfor bekymrer det mig, når jeg hører, at frivillige mister gejsten eller skræmmes væk af administrativt bøvl. De frivillige skal bruge tiden på det, de er gode til, og det, som de brænder for. Ikke administration af regler, som de ikke kan se den sunde fornuft i”.
Kulturministeriet vil endda lave en særlig e‑mail, som foreningerne kan skrive til, når de møder bureaukratiske regler.
Måske skulle embedsmændene bare begynde med en søgning på Informedia.dk og så finde alle de artikler, som specielt lokale medier har skrevet om bureaukratiet som benspænd for det frivillige arbejde.
Så kan oprydningen begynde dér. Den kan ikke komme i gang hurtigt nok.