Første oktober satte Mai-Britt Abild sig i stolen som leder af Margrethelyst Børnehave, Friskole og SFO. Et hurtigt lederskifte. Men den løsning, som stedet har brug for. Og måske har haft brug for i længere tid.
For skolen har de seneste år ikke været i stand til at tiltrække det nødvendige antal børn.
Man kan derfor roligt sige, at Mai-Britt Abild har sat sig i den varme stol.
Det samme har formanden for skolens bestyrelse, Lene Schnoor Jørgensen.
Men de kan begge klare opgaven – få udviklingen vendt.
Mai-Britt Abild, mor til to voksne børn og to børnebørn, har alle de kompetencer, der skal til.
Hun har begge ben på jorden og har taget den ene efteruddannelse efter den anden. Hun har skabt et konstruktivt arbejdsmiljø i børnehaven – for såvel forældre som personale.
Hun har mange års ledererfaring fra dagpleje, børnehave og skole.
Hun er problemknuser. Er der et problem, skal det løses. Ikke gemmes væk.
Hun ser folk – anerkender deres indsats.
Selvfølgelig kan hun ikke stavnsbinde folk – hverken forældre eller personale. Men hun kan skabe et miljø på skolen, så de ansatte ønsker at arbejde på stedet – og et miljø, som forældre ønsker deres børn skal være en del af. Hun er allerede i gang med arbejdet. Hun er ansat som konstitueret leder fordi ansættelse af en leder kræver accept fra en generalforsamling. Det er ikke blot bestyrelsen, der kan træffe den beslutning.
HUN ER LØSNINGEN
Alle gør altid deres bedste. Det gælder også den tidligere leder. Men ikke alle har forståelsen for, at tingene kommer ikke af sig selv. Det gør elever til en skole heller ikke. ”Varen” skal så at sige sælges. Ikke med tale og ord, der p.t. er moderne at bruge i tide og i utide. Men ved at skabe relationer og ved at lade resultaterne tale.
Den forståelse har Mai-Britt Abild. Hun kan om nogen skabe relationer med det omgivende samfund. Fortælle hvad skolen står for – og hvad det betyder for børn og forældre.
For sandheden er, at eleverne fra Margrethelyst Friskole har en høj faglighed.
De tager hensyn til andre – og de er aldrig bange for at tage et initiativ. Det er ikke ord fra en reklame-pjece. Det er tilbagemeldingen fra de skoler, børnene går videre til efter 6. klasse.
Og Mai-Britt Abild ønsker at lukke lokalsamfundet ind på skolen – stille den til rådighed for foredrag, udstillinger, møder og andre aktiviteter.
Bedstemor Mai-Britt er ingen nødløsning. Tværtimod. Hun er løsningen. Og én ting er sikkert – hun er ikke af en støbning, der siger ja til en opgave uden 100 procent at tro på, hun kan lykkes med den.
