Af Lise Laursen
Adskillige af de 160 lodsejere, der til sammen ejer kommunens 450 hektar lavbundsjorde, mødte tirsdag aften op til borgermødet om at tilbageføre områderne til de moser og vådenge, de var engang – før Hedeselskabet med afvandingsprojekter fik store naturområder inddraget til landbrugsjord.
Gevinsten ved at fjerne drænene fra lavbundsjordene vil være en betydelig reduktion af landbrugets CO2-udledning – nemlig 32 procent. Og som tillægsgevinst en øget biodiversitet.
LANDBRUGET MÅ NEDBRINGE CO2-UDSLIP
Vejlskovgård ejer 110 af de 450 hektar. Resten er fordelt på små lodder, hvoraf de fleste hørte til mosens små ejendomme. Her kunne beboerne grave de tørv, som blev brugt til brænde.
”Landbruget må arbejde seriøst på at nedbringe CO2-udslippet”, sagde Claus Fenger fra Vejlskovgård på borgermødet. Så han tilsluttede sig projektet, der vil betyde, at han ikke kan gå i fodsporene fra flere generationer af Fenger-landmænd, og dyrke gårdens 110 ha sorte mosejord.
RÆVSÅ SKAL FRITLÆGGES
At føre Ørting og Randlev moserne tilbage til tiden før Hedeselskabets indædte kamp mod naturen, vil kræve, at drænrør fjernes og at Rævså igen fritlægges. I dag er den tvunget ind i rør. Det vil få grundvandsspejlet til at stige, og visse områder vil være under blankt vand nogle tidspunkter af året. Som det var da mose-folkene stod i vand til knæene og gravede tørv.
CO2-udslippet kan blive reduceret betydeligt, fordi jord fra vådområder indeholder en masse planterester. Når jorden får lov til at være i fred, slipper CO2 fra disse planterester ikke ud. Men så snart den pløjes og behandles som dyrkningsjord, bliver det frigjort til atmosfæren.
SYV PROCENT TEGNER SIG FOR 50 PROCENT
Ganske vist er det kun omkring syv procent af Danmarks samlede landbrugsjord, der er lavbundsjorde, som det hedder. Men de syv procent tegner sig ifølge Naturfredningsforeningen for op mod 50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. At det kun er omkring 32 procent i vores område skyldes, at jorden er fordelt på så mange små jordlodder, der ikke er opdyrkede.
Projektet med at give Ørting og Randlev Moser tilbage til naturen, skal begynde med en forundersøgelse, hvor jordbunden bliver undersøgt, og så vil alle lodsejere igen blive indkaldt til et borgermøde.
(Her kan du læse mere om Hedeselskabet, hvis støtte rejste rundt og fortalte, at ”vi skal ikke frede naturen. Vi skal bekæmpe den”)
