Fremover skal borgere i Odder kun afgive deres stemme tre steder. Antallet af valgsteder skal skæres ned fra de nuværende 10 til tre. I hvert fald hvis det står til embedsmænd på Rådhuset.
Politikerne er orienteret om forslaget – men det har ikke været behandlet hverken i udvalg eller i byrådet.
Politikerne ønskede, da de på et temamøde i begyndelsen af året blev orienteret om embedsmændenes planer, at lokalrådene i Odder kommune skulle have mulighed for at kommentere forslaget, før det blev behandlet politisk. Og de er så indkaldt til møde d. 21. marts kl. 16.30. Det samlede oplæg er ikke sendt ud – lokalrådene har kun fået embedsmændenes begrundelse for at reducere antallet af valgsteder med 70 procent:
- Der er udgifter ved at holde valg
- Det er svært at skaffe tilforordnede
- Vælgerne er blevet mere mobile – og
- Der skal indføres et elektronisk valgsystem.
SVÆRT AT SKAFFE TILFORORDNEDE
De tilforordnede ”plejer” at være medlemmer af de politiske partier. Men i dag er det sådan, at mindre end 4 procent af de danske vælgere er medlem af et parti.
Derfor bliver der i sagens natur også færre, der kan være tilforordnede ved et valg. Men i stedet for at bruge salamimetoden og skære antallet af valgsteder ned, kunne man se sig om efter andre end dem, der har et partikort i lommen.
I ”bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg” hedder det i kapitel 3 stk 17:
- 17.Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen.
De tilforordnede kan altså lige så godt vælges blandt de mennesker, som i stedet for at have partikort og hænge plakater op i lygtepæle før et valg, har prioriteret at bruge deres tid på at være de bærende kræfter i de mange foreninger og frivillige organisationer.
BREVSTEMMER KOSTER
Embedsmændene bruger som argument for at skære antallet af valgsteder ned ”udgifterne i forbindelse med afholdelse af valg”, som der står i mødeindkaldelsen til Lokalrådene i Odder kommune.
Indenrigsministeriet oplyser, at i 2015 kostede et valg godt 100 mio kr på landsplan. Eller godt 25 kr/vælger. Dyrest er brevstemmerne, for de skal behandles i mange led. Indregnet i det samlede beløb er også løn til de kommunalt ansatte, som arbejder med valget – samt til de valgtilforordnede. Desuden dækker det de rundstykker, tarteletter og smørrebrød, der fortæres i løbet af en valgdag på valgstederne.
Det er muligt, der skal bruges færre tilforordnede. Men når valgbudgettet deles op på poster, må man unægteligt spørge: Hvor små kan skoene bliver? Og skal man ødelægge det lokale tilhørsforhold for at spare et ringe beløb?
”Der er en øget mobilitet blandt vælgerskaren”, skriver de kommunale embedsmænd i mødeindkaldelsen.
Det kan da godt være. Men tre valgsteder mod ti fjerner det lokale tilhørsforhold. Fire Lokalrådsformænd har allerede vendt tommelfingeren ned. Og de slår alle fire på, at tilhørsforholdet er vigtigt – at det betyder noget, man stemmer sammen med andre i det område, hvor man bor. Alle fire siger stop den centralisering, som hver gang rammer det opland i kommunen, hvor godt halvdelen af borgerne bor.
AUTOMATREAKTION
I forbindelse med skolenedlæggelser kommer forskere på Syddansk Universitet frem til, at dovne kommuner trykker på den røde knap som en automatreaktion – Lemmen åbner sig – en skole ryger ud. Alternativer er ikke undersøgt.
Man får lidt samme fornemmelse ved at læse embedsmændenes argumenter for at reducere antallet af valgsteder med 70 procent.
Demokrati koster – også når det af Christiansborg krævede elektroniske valgsystem skal indføres. Men er der problemer med det, så løs dem. Og lad os andre have valgdagen i Sognehuset eller på skolen, med det engagement der følger – og med snakken med de kendte tilforordnede og naboerne.
