
Søndag d. 15. april næste år vil flagene gå til tops i hele vores område, fordi syv unge mennesker har valgt at blive konfirmeret i Ørting og Falling kirker.
“Det er absolut glædeligt, at de har valgt de lokale kirker”, siger sognepræst Vibeke Døssing Rudebeck.
Der var frygt for, at alle de unge ville vælge kirken i Odder, fordi de på 8. klassetrin går til konfirmationsforberedelse sammen med deres kammerater. Men syv har altså valgt det lokale.