Kræv kommunens plan taget alvorligt – så er det “en skinger debat”

Når en forening beder kommunen tage egne planer alvorligt – og kræver dokumentation for nødvendigheden af afvigelser fra planen, så hedder det sig, at debatten er ”skinger”.
Det var ordet, driftchefen for kommunens Fælles Drift og Service, Leo Kristoffersen brugte tirsdag morgen i Østjyllands Radio, da mediet satte fokus på Odder kommunes forvaltning af egen plan for grøftekanterne.
Kommunes folk har været rundt for at slå grøftekanter. Specielt omkring godset Åkær, er der slået helt i bund. Alt planteliv er fjernet. Det har Danmarks Naturforening klaget over,  fordi det er imod kommunens egne planer og megen snak om at vogte biodiversiteten. Foreningen har også bedt om at få dokumentation for nødvendigheden af den noget hårde naturbehandling. Det mener driftchefen altså er en ”skinger” debat.

SMUKKE NATUROPLEVELSER FOR TRAFIKANTERNE

Den smukke naturoplevelser kommunen vil give trafikanter er væk (foto fra Odder.dk)

Kommunalpolitikerne har vedtaget ”Plan for forvaltning af grøftekanter i Odder kommune gældende fra 14. august 2019”. Den kan downloades her.
Her hedder det, at ”Odder Kommune ønsker, at “forvaltningen af kommunens grøftekanter bidrager til en øget diversitet af blomster, i stedet for få dominerende, næringstolerante blomsterplanter og høje græsser. Flere forskellige plantearter i grøftekanterne vil tiltrække flere insektarter, da mange af disse lever i specifikke samspil og der vil også blive mere føde til fuglene”.
De er med andre ord vigtige biotoper – altså levesteder for dyr og planter.
I planen står også, at “blomstrende grøftekanter er vigtige for bestøverne og giver trafikanterne smukke naturoplevelser”.
Det må trafikanterne dog lede længe efter nu – specielt omkring Åkær gods, som det fremgår af billederne.

UNDTAGELSERNE
Der er dog tilfælde, hvor grøftekanterne kan blive slået. Det fremgår af planen, at lodsejere kan henvende sig til Fælles Drift og Service, hvis de mener, der er behov for at slå grøftekanterne omkring deres marker, fordi der kan være risiko for “frøspredning fra grøftekanterne til marker med produktion af frøgræs”. Men det vil så ske i maj måned.
Lodsejerne kan også henvende sig til Fælles Drift og Service, hvis der er “udbredte bestande af gold hejre” op til marker med afgrøder. Men grøftekanterne kan kun i de tilfælde blive slået “efter en faglig vurdering”.
Det er de eneste undtagelser, der er nævnt i Odder kommunes plan.

“IKKE NOGET AT SØGE AKTINDSIGT I”
Åkær’s godsforvalter sendte 23. juni en mail til kommunen – efter først at have talt med Leo Kristoffersen I telefonen. I mailen vedhæftes satellitfotos af de områder, hvor godset mener, at kommunens folk skal slå grøftekanterne. I alt omkring 17 km. Godset angiver, at det

Alt planteliv er fjernet

ønsker at “begrænse spredningen af vindaks, gold hejre, væselhale og ager-rævehale”, fordi det er et problem for brødhvede og levering af byg til malterier”. Kun en af de arter, godsforvalteren oplister, er nævnt I kommunens plan.
Ifølge planen skal der som nævnt,  være tale om “udbredte bestande af gold hejre”, og der skal foreligge en faglig vurdering, hvis kommunens folk skal komme og slå grøftekanterne.
Naturfredningsforeningen har derfor bedt om at få aktindsigt i den faglige vurdering af områderne omkring godset. Men får dette svar fra driftchefen: “Der er ikke noget at søge aktindsigt i – den faglige anvisning er en visuel vurdering”.
Foreningen har derfor nu bedt om at få at vide, hvem, der har foretaget den visuelle vurdering af de godt 17 km grøftekanter. Ligesom den beder om at få den foto-dokumentation, der må anses for en selvfølgelighed, når alt planteliv skæres helt ned på grund af en enkelt plante, der endda vokser i klynger.
Ifølge forvaltningsloven har offentligt ansatte notat-pligt ved telefonsamtaler. Af den mail godsforvalteren sendte 23. juni fremgår, at han forud har været ført telefonsamtaler med Fælles Drift og Service. Foreningen har også bedt om aktindsigt i notatet om samtalen.

12 ANSØGNINGER PÅ KOMMUNENS BORD
Leo Kristoffersen skriver til Naturfredningsforeningen, at også 12 andre lodsejere I kommunen har bedt om at få grøftekanterne slået. Foreningen har derfor bedt om at få at vide, om der er givet afslag i 2020 – og i så fald med hvilken begrundelse. Og er der ikke givet afslag – med hvilken begrundelse?