Kun svært at dreje de første 500 krus

Mindst tre timer tilbringer Hanne på hverdage på værkstedet, som er indrettet i den gamle stald

”Jeg har altid arbejdet kreativt og brugt mine hænder. Syet patchwork, malet og arbejdet med glas, men jeg har også altid sagt, at en dag ville jeg arbejde med ler. Så opdagede jeg, hvor gammel jeg var blevet, og tænkte, at nu var den dag da vist kommet”.
Hanne Rogild Vestergaard er kvinden bag HRV-Keramik på Fallingvej.
Hun begyndte rejsen mod at beherske det nye håndværk med et intensivt kursus i drejeteknik.
”Det ser så let ud, når man ser andre sidde ved drejeskiven og dreje et krus eller en skål ud af en klump ler”, siger Hanne.
”Og jeg kan da også skrive under på, at det kun er de første 500 krus, der er svære at lave”, siger hun med et grin.

VÆRKSTED I STALDEN
Nu har hun vinket farvel til de andre hobbier  og arbejder kun med ler. Men på væggen i værkstedet hænger et stort patchwork tæppe fra tiden før hun fandt det helt rigtige håndværk for hende.
Værkstedet er indrettet i den tidligere stald på den gamle ejendom, hvor hun og hendes mand har boet i 33 år.
”Vores søn, som nu er 26 år, var flyttet hjemmefra, og vi havde egentlig snakket om, at det var ved at være tid til at sælge og finde et nyt sted, men da jeg så kom jeg i gang med at lave keramik, var det svært at undvære værkstedet, så vi blev boende”.

LER BLIVER BLØDT SOM SMØR

Hendes største ordre til dato er 78 krukker med låg, som et firma købte som julegave til personalet

På hverdage tilbringer hun mindst tre timer om dagen i værkstedet. Mere kan det ikke blive til nu, for i den almindelige arbejdstid er hun at finde på Fælles Drift & Services kontor – den afdeling, der tidligere hed Vej & Park. Så indtil videre er keramik kun en hobby, for der er endnu et par år til pensionsalderen.
Hun kalder da også sig selv for en ”Happy Hobby Potter”.
Det er lidt svært for hende at sætte ord på, hvorfor ler er et så fascinerende materiale at arbejde med.
”Men man sidder med en klump ler, vand og en drejeskive og kan forme klumpen med hænderne. Leret kan trækkes op eller gøres fladt– og trækkes op igen. Det bliver som smør mellem hænderne, og man kan forme den, som man vil. Det er et håndværk. Og det er processen med at forme en klump ler til en smuk brugsgenstand, der betyder noget for mig”, siger hun.

EN KONSTANT LÆREPROCES

”Det er nok bogholderen i mig, der skinner igennem. Jeg kan godt lide at arbejde med regelmæssige grafiske mønstre”, siger Hanne

På hylderne står skåle, tallerkner, vaser, krus og krukker med låg…
Mønstrene på tingene er ofte geometriske figurer. En vase og et fad har fået tern på overfladen. Krus er dekoreret med små dråbe-formede figurer.
Der er ingen tilfældigheder i dekorationerne.
”Det er nok bogholderen i mig, der skinner igennem”, siger Hanne. ”Jeg kan godt lide at arbejde med regelmæssige grafiske mønstre”.
Under arbejdsbordet står en kasse med krus og andet, der efter brændingen ved 1260 grader ikke er blevet, som hun ville, og så ryger det ud.
På væggen hænger skiltet med ”Try, Fail, Learn, Try Again” som minder hende om, at hun er i en konstant læreproces.
”Da jeg havde været på det første kursus, besluttede jeg, at mindst en gang om året skulle jeg afsted igen for at lære mere, men kurserne kan være svære at finde. Der er mange for begyndere, men når man har lært dét, er der ikke så meget at vælge imellem. Men jeg lærer af andre. Jeg er med i nogle grupper på nettet, og specielt amerikanerne er gode til at give deres erfaringer videre”.

MANGE KUNDER PÅ MARKEDERNE
Hendes ting kan købes i den lille butik ”Æsken” på Alrø, i ”Sommershoppen” på Havnen i Hou og så har hun lige haft en stand på Fru Møllers Sommermarked. Så der er solgt godt ud.
At kunne sælge de produkter, hun laver ved drejeskiven hjemme i værkstedet, har også været en læreproces for Hanne.
Hendes største ordre til dato er 78 krukker med låg, som et firma bestilte til personale-julegaver.
Men ellers er det mest enkelt-personer, der køber hendes ting. Hun møder dem på markederne – påskemarkedet i Gylling, på Vestermølles julemarked og senest på Sommermarkedet. Hun åbner værkstedet, hvis folk ringer, fordi de skal købe en gave eller fordi de gerne vil se, hvad hun kan tilbyde – udover hvad de har set på et marked. Eller fordi de dér har købt to krus og nu gerne vil have fire mere. De kan godt købe seks ens krus, men ser man godt efter, er de alligevel ikke helt ens. For det er håndværk, der bliver lavet i den gamle stald på Fallingvej. Det er ikke industriprodukter.
Det kan du se med egne øjne, når Banegårdspladsen i Odder 11. August bliver omdannet til Kunsthåndværker Marked. Her udstiller og sælger Hanne keramik.  Dorthe Bent fra Den Gamle Station i Ørting er en af arrangørerne, og hun udstiller og sælger også egne ting.

 

 

 

.