”Hvad kan bidrage til at forskønne?”.
Det spørgsmål stiller kommunalbestyrelsen beboerne i landsbyerne i den ”Guide for udvikling af en landdistrikt strategi”, som er udsendt. Bl.a. for at høre borgernes forslag.
Beboerne i Falling og Amstrup svarede på det spørgsmål første gang i 2010, da de gjorde opmærksom på, at de er jævnt trætte af landsbyernes gamle branddamme. De kunne omdannes til grønne, rekreative områder, men nu ligger de blot som skumle vandhuller, kun rotterne har gavn af. Men de har det til gengæld godt.
ELVIN KNIPSEDE BRANDDAMMENE VÆK
På et vælgermøde i Hallens mødelokale forud for kommunalvalget 2017 blev spørgsmålet om branddammene også rejst. Det fik beboerne ikke meget ud af. Socialdemokraten Elvin Hansen benægtede endda, at der var tale om branddamme: ”Vi har ingen branddamme, for de er afskaffet. Ingen ejer dem”.
Det er da rigtigt, at det er længe siden, det grumsede vand blev brugt til at slukke brande. Men branddammene er der stadig – uanset hvad man kalder dem. At ingen ejer dem, vender vi tilbage til – som de altid siger på TV.
KOMMUNENS EGET IDÉKATALOG
Det er ikke kun landsbyernes beboere, der kan se, at branddammene kan omdannes til fælles rekreative områder.
I kommunens eget ”Idekatalog Natur og Miljøprojekter” fra 2016 – som er en revideret udgave af et tidligere katalog – nævnes, at branddammene kan ændres til grønne områder til gavn for landsbyernes beboere.
I oktober 2019 kom endnu et revideret idé-katalog. Igen med forslag til at fjerne branddammene. Så snakken om de kedelige vandhuller er ikke af ny dato. Heller ikke på Rådhuset.
UINTERESSANTE VANDHULLER
I 2019-kataloget hedder det om branddammene:
”De ligger i landsbyerne som relativt uinteressante vandhuller, gerne omgivet af hegn og stejle brinker”.
Og teksten fra 2016-kataloget gentages: ”Der er mulighed for at renovere de af dammene, som indeholder muligheder for at kunne fungere som et rekreativt gadekær i lokalsamfundene, og fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv”.
Forvaltningen indstiller, at ”under forudsætning af interesse og opbakning fra lokale borgere, indstiller forvaltningen projektet til A- prioritet”.
M.h.t. interessen og opbakningen fra de lokale beboere, så er det overhovedet ikke et problem. De har siden 2010 fortalt, at de ønsker de indhegnede vandhuller enten nedlagt eller renset op.
LOKALRÅDENE
Lokalrådet for Ørting-Falling sogne har også forsøgt. I udviklingsplanen, som er baseret på borgernes input på møder i sidste halvdel af september 2017, står ud for begge branddamme: ”er i dialog med kommunen”. (Planen kan downloades på Lokalposten under ”lokalråd og foreninger”.
Da alle kommunens lokalråd holdt møde med Miljø‑, Teknik- og Klimaudvalget 03. juni sidste år, blev branddammene igen bragt op som et problem. Specielt den i Amstrup, som samler masser af myg og rotter.
Af referatet fremgår, at de to branddamme næppe kan nedlægges. Forvaltningen henviste til Naturbeskyttelsesloven. Af den fremgår, at hvis vandspejlet er 100 kvadratmeter, eller hvis ”vandhullet” er bolig for særlige dyr, kan de ikke nedlægges.
Men de kan renses op. Det er lige sket i Ålstrup. Prisen er 55.000 kr. Og med en oprensning og rydning af området omkring dem, er gadekæret tilbage i landsbyerne. Beboerne i de to landsbyer har altså allerede for år siden svaret på kommunalbestyrelsens spørgsmål i forbindelse med udvikling af en landdistrikt-strategi – ”hvad kan bidrage til at forskønne”. Orker de ikke at gentage, så skal forklaringen på deres træthed nok hentes på Rådhuset.
INGEN EJER DEM?
”Ingen ejer dem”, sagde den tidligere MTK-formand, Elvin Hansen, da han på vælgermødet i Hallen i 2017 også sagde: ”Vi har ingen branddamme, for de er afskaffet”.
Det er en sandhed med modifikationer, at ingen ejer dem.
Branddammen i Amstrup ligger på gadejord. Og det er en nøjsommelig proces at ændre. Men forvaltningen har heller ikke rørt en finger for at sætte processen i gang.
Kommunalbestyrelsesmedlem John Rosenhøj, som bor i Amstrup og som andre beboere i landsbyen er træt af ”rottehullet”, spurgte 20. oktober forvaltningen:
Hvem ejer jorden?
Hvem har vedligeholdelsespligten og retten til det omtalte jord/branddam?
Han fik et langt svar med henvisning til diverse paragraffer og processer, der skal sættes i gang. Det er dét svar, der viser, at selv om beboerne siden 2010 har klaget over branddammen og ønsket den enten nedlagt eller oprenset, er intet – som i INTET – sket. Selv om forvaltningen har vidst, processen kunne tage tid.
”Branddammen er beliggende på areal, der i henhold til tingbogen er gadejord”, skriver forvaltningen i svaret til John Rosenhøj. ”Beliggenhed på gadejord betyder, at Odder kommune ikke har ejendomsret over ejendommen og derfor ikke umiddelbart kan sløjfe branddammen”.
VI SKAL TILBAGE TIL 1781
Og hvad er så gadejord – eller vejjord – kan beboerne i Amstrup og andre landsbyer med forsømte branddamme spørge.
Vi skal helt tilbage til 1781, da Christian d. 7 regerede, for at finde ordet ”vejjord”. I 1600 og 1700-tallet var jorden i Danmark ejet af de store godser – i vores område Åkær. På jorden lå en række landsbyer med gårde, som typisk var placeret omkring et gadekær. Gårdenes jord lå så rundt om landsbyen i små jordlodder, som bønderne dyrkede. Men det var bøvlet med de mange små lodder. Derfor fik vi i 1781 ”forordning om jordfællesskabets ophævelse”. De små lodder blev lagt sammen i større marker, der hængte sammen. Sammenlægningen bliver også kaldt ”udskiftningen”.
INGEN EJER FÆLLESAREALER
Men en række arealer blev fælles – f.eks. et gadekær eller en vej. De udskiftede ejendomme fik et matrikelnummer. Men det gjorde fælles-arealerne ikke. De blev administreret af bylauget.
Mere end 200 år efter forordningen – nemlig i 1991 – fik vi en lov, der siger, at også alle gade/vejjorde skal have et matrikelnummer. Det fik de så. Men ejerskabet blev ikke afklaret.
Beboerne i Amstrup kan så spørge, hvorfor matrikelnumrene er interessante i forbindelse med ”rottehullet”.
Det er de, fordi ejerskabet som nævnt ikke er afklaret. Gade- eller vejjorde betragtes stadig som ejet af fællesskabet. Altså hele landsbyen. Og branddammen befinder sig på gadejord. Det er kommunens branddam. Men den ligger ikke på kommunens jord. Kommunen skal altså overtage matriklen, hvis branddammen skal nedlægges.
I svaret til John Rosenhøj, der er underskrevet af Bent Hodde Mortensen, souschef i Teknik & Miljø, hedder det:
”For at der kan ske sløjfning af branddammen, skal arealet overtages af kommunen” og den skal ”erklære sig villig til overdragelse”.
Men det er ikke gjort med det. Vi skal også en tur i Retten i Århus. Den skal tage stilling til – som Bent Hodde Mortensen skriver – ”om der kan afsiges ejendomsdom til fordel for Odder kommune”.
Sker det, skal ejendommen bagefter tinglyses – men først skal der gennemføres en ”matrikulær berigtigelse” om en arealoverførsel.
Når det er sket, kan gade-/vejjorden overføres til kommunen.
Kommunen er villig til at overtage – hvis det da ikke koster noget.
”ROTTEHULLET” HAR IKKE NATURINDHOLD
”Rottehullet” kan sløjfes ”med udgangspunkt i branddammens manglende naturindhold”. Men alligevel skal der ske ”nyetablering af erstatningsnatur” – altså etableres et nyt vandhul som leve og ynglested for dyr og planter i området.
Souschef Bent Hodde Mortensen slutter af med at skrive: “Her vil det ikke være nok at pege på tidligere etableret vandhul i området”.
Med det mener han sikkert, at det er ikke nok, at Brandbygegaard få 100 meter fra branddammen har lavet en helt ny sø, der har “naturindhold”. Den er allerede nu tilholdssted for dyr og insekter og rundt om den er planter i vækst.
”Vi beboere i Amstrup er interesserede i at få den branddam nedlagt”, siger John Rosenhøj. ”Den er kommunens ejendom. Det samme er hegnet omkring den. Intet er vedligeholdt. Sagen har snart to års jubilæum på souschefens bord. Der kunne være rykket for længe siden”.
