KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Lands­by­be­bo­er­nes ønsker druk­ner i bureau­kra­ti og langsommelighed

”Hvad kan bidra­ge til at fors­køn­ne?”.
Det spørgs­mål stil­ler kom­mu­nal­be­sty­rel­sen bebo­er­ne i lands­by­er­ne i den ”Gui­de for udvik­ling af en land­di­strikt stra­te­gi”, som er udsendt. Bl.a. for at høre bor­ger­nes for­slag.
Bebo­er­ne i Fal­ling og Amstrup sva­re­de på det spørgs­mål før­ste gang i 2010, da de gjor­de opmærk­som på, at de er jævnt træt­te af lands­by­er­nes gam­le brand­dam­me. De kun­ne omdan­nes til grøn­ne, rekre­a­ti­ve områ­der, men nu lig­ger de blot som skum­le vand­hul­ler, kun rot­ter­ne har gavn af. Men de har det til gen­gæld godt.

Elvin Han­sen (t.v.): Uffe – selv en borg­me­ster må da for­stå, at vi har ingen brand­dam­me, når van­det ikke bli­ver brugt til brandslukning

ELVIN KNIPSEDE BRANDDAMMENE VÆK
På et væl­ger­mø­de i Hal­lens møde­lo­ka­le for­ud for kom­mu­nalval­get 2017 blev spørgs­må­let om brand­dam­me­ne også rejst. Det fik bebo­er­ne ikke meget ud af. Soci­al­de­mo­kra­ten Elvin Han­sen benæg­te­de end­da, at der var tale om brand­dam­me: ”Vi har ingen brand­dam­me, for de er afskaf­fet. Ingen ejer dem”.
Det er da rig­tigt, at det er læn­ge siden, det grum­se­de vand blev brugt til at sluk­ke bran­de. Men brand­dam­me­ne er der sta­dig – uan­set hvad man kal­der dem. At ingen ejer dem, ven­der vi til­ba­ge til – som de altid siger på TV.

KOMMUNENS EGET IDÉKATALOG
Det er ikke kun lands­by­er­nes bebo­e­re, der kan se, at brand­dam­me­ne kan omdan­nes til fæl­les rekre­a­ti­ve områ­der.  
I kom­mu­nens eget ”Ide­ka­ta­log Natur og Mil­jøpro­jek­ter” fra 2016 – som er en revi­de­ret udga­ve af et tid­li­ge­re kata­log – næv­nes, at brand­dam­me­ne kan ændres til grøn­ne områ­der til gavn for lands­by­er­nes bebo­e­re.
I okto­ber 2019 kom end­nu et revi­de­ret idé-kata­log. Igen med for­slag til at fjer­ne brand­dam­me­ne. Så snak­ken om de kede­li­ge vand­hul­ler er ikke af ny dato. Hel­ler ikke på Råd­hu­set.

UINTERESSANTE VANDHULLER
I 2019-kata­lo­get hed­der det om brand­dam­me­ne:
”De lig­ger i lands­by­er­ne som rela­tivt uin­ter­es­san­te vand­hul­ler, ger­ne omgi­vet af hegn og stej­le brin­ker”.
Og tek­sten fra 2016-kata­lo­get gen­ta­ges: ”Der er mulig­hed for at renove­re de af dam­me­ne, som inde­hol­der mulig­he­der for at kun­ne fun­ge­re som et rekre­a­tivt gadekær i lokal­sam­fun­de­ne, og fun­ge­re som leve­sted for et natur­ligt dyre- og plan­te­liv”.
For­valt­nin­gen indstil­ler, at ”under for­ud­sæt­ning af inter­es­se og opbak­ning fra loka­le bor­ge­re, indstil­ler for­valt­nin­gen pro­jek­tet til A- prioritet”.

M.h.t. inter­es­sen og opbak­nin­gen fra de loka­le bebo­e­re, så er det over­ho­ve­det ikke et pro­blem. De har siden 2010 for­talt, at de ønsker de ind­heg­ne­de vand­hul­ler enten ned­lagt eller ren­set op.

Tekst fra kom­mu­nens 2019-idékatalog

LOKALRÅDENE

Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling sog­ne har også for­søgt. I udvik­lings­pla­nen, som er base­ret på bor­ger­nes input på møder i sid­ste halv­del af sep­tem­ber 2017, står ud for beg­ge brand­dam­me: ”er i dia­log med kom­mu­nen”. (Pla­nen kan down­lo­a­des på Lokal­po­sten under ”lokal­råd og foreninger”.

Da alle kom­mu­nens lokal­råd holdt møde med Miljø‑, Tek­nik- og Kli­ma­ud­val­get 03. juni sid­ste år, blev brand­dam­me­ne igen bragt op som et pro­blem. Spe­ci­elt den i Amstrup, som sam­ler mas­ser af myg og rotter. 

Af refe­ra­tet frem­går, at de to brand­dam­me næp­pe kan ned­læg­ges. For­valt­nin­gen hen­vi­ste til Natur­be­skyt­tel­ses­lo­ven. Af den frem­går, at hvis vand­spej­let er 100 kva­drat­me­ter, eller hvis ”vand­hul­let” er bolig for sær­li­ge dyr, kan de ikke nedlægges.

Men de kan ren­ses op. Det er lige sket i Ålstrup. Pri­sen er 55.000 kr. Og med en oprens­ning og ryd­ning af områ­det omkring dem, er gadekæ­ret til­ba­ge i lands­by­er­ne. Bebo­er­ne i de to lands­by­er har alt­så alle­re­de for år siden sva­ret på kom­mu­nal­be­sty­rel­sens spørgs­mål i for­bin­del­se med udvik­ling af en land­di­strikt-stra­te­gi – ”hvad kan bidra­ge til at fors­køn­ne”. Orker de ikke at gen­ta­ge, så skal for­kla­rin­gen på deres træt­hed nok hen­tes på Rådhuset.

INGEN EJER DEM?

”Ingen ejer dem”, sag­de den tid­li­ge­re MTK-for­mand, Elvin Han­sen, da han på væl­ger­mø­det i Hal­len i 2017 også sag­de: ”Vi har ingen brand­dam­me, for de er afskaf­fet”.
Det er en sand­hed med modi­fi­ka­tio­ner, at ingen ejer dem. 

Brand­dam­men i Amstrup lig­ger på gadejord. Og det er en nøj­som­me­lig pro­ces at ændre. Men for­valt­nin­gen har hel­ler ikke rørt en fin­ger for at sæt­te pro­ces­sen i gang.

Kom­mu­nal­be­sty­rel­ses­med­lem John Rosen­høj, som bor i Amstrup og som  andre bebo­e­re i lands­by­en er træt af ”rot­te­hul­let”, spurg­te 20. okto­ber forvaltningen:

Hvem ejer jor­den?
Hvem har ved­li­ge­hol­del­ses­plig­ten og ret­ten til det omtal­te jord/​branddam?

Han fik et langt svar med hen­vis­ning til diver­se para­graf­fer og pro­ces­ser, der skal sæt­tes i gang. Det er dét svar, der viser, at selv om bebo­er­ne siden 2010 har kla­get over brand­dam­men og ønsket den enten ned­lagt eller opren­set, er intet – som i INTET – sket. Selv om for­valt­nin­gen har vidst, pro­ces­sen kun­ne tage tid.

”Brand­dam­men er belig­gen­de på are­al, der i hen­hold til ting­bo­gen er gadejord”, skri­ver for­valt­nin­gen i sva­ret til John Rosen­høj. ”Belig­gen­hed på gadejord bety­der, at Odder kom­mu­ne ikke har ejen­doms­ret over ejen­dom­men og der­for ikke umid­del­bart kan sløj­fe branddammen”.

VI SKAL TILBAGE TIL 1781

Og hvad er så gadejord – eller vejjord – kan bebo­er­ne i Amstrup og andre lands­by­er med for­søm­te brand­dam­me spørge.

Vi skal helt til­ba­ge til 1781, da Chri­sti­an d. 7 rege­re­de, for at fin­de ordet ”vejjord”. I 1600 og 1700-tal­let var jor­den i Dan­mark ejet af de sto­re god­ser – i vores områ­de Åkær. På jor­den lå en ræk­ke lands­by­er med går­de, som typisk var pla­ce­ret omkring et gadekær. Går­de­nes jord lå så rundt om lands­by­en i små jord­lod­der, som bøn­der­ne dyr­ke­de. Men det var bøv­let med de man­ge små lod­der. Der­for fik vi i 1781 ”for­ord­ning om jord­fæl­les­ska­bets ophæ­vel­se”. De små lod­der blev lagt sam­men i stør­re mar­ker, der hæng­te sam­men. Sam­men­læg­nin­gen bli­ver også kaldt ”udskift­nin­gen”.

INGEN EJER FÆLLESAREALER
Men en ræk­ke are­a­ler blev fæl­les – f.eks. et gadekær eller en vej. De udskif­te­de ejen­dom­me fik et matri­kelnum­mer. Men det gjor­de fæl­les-are­a­ler­ne ikke. De blev admi­ni­stre­ret af bylau­get.
Mere end 200 år efter for­ord­nin­gen – nem­lig i 1991 – fik vi en lov, der siger, at også alle gade/​vejjorde skal have et matri­kelnum­mer. Det fik de så. Men ejer­ska­bet blev ikke afklaret.

Bebo­er­ne i Amstrup kan så spør­ge, hvor­for matri­kelnum­re­ne er inter­es­san­te i for­bin­del­se med ”rot­te­hul­let”.

Det er de, for­di ejer­ska­bet som nævnt ikke er afkla­ret. Gade- eller vejjor­de betrag­tes sta­dig som ejet af fæl­les­ska­bet. Alt­så hele lands­by­en. Og brand­dam­men befin­der sig på gadejord. Det er kom­mu­nens brand­dam. Men den lig­ger ikke på kom­mu­nens jord. Kom­mu­nen skal alt­så over­ta­ge matrik­len, hvis brand­dam­men skal nedlægges.

Vi skal også en tur i Ret­ten i Århus før Rot­te­hul­let kan nedlægges

I sva­ret til John Rosen­høj, der er under­skre­vet af Bent Hod­de Mor­ten­sen, sous­chef i Tek­nik & Mil­jø, hed­der det:
”For at der kan ske sløjf­ning af brand­dam­men, skal are­a­let over­ta­ges af kom­mu­nen” og den skal ”erklæ­re sig vil­lig til overdragelse”.

Men det er ikke gjort med det. Vi skal også en tur i Ret­ten i Århus. Den skal tage stil­ling til – som Bent Hod­de Mor­ten­sen skri­ver – ”om der kan afsi­ges ejen­doms­dom til for­del for Odder kom­mu­ne”.
Sker det, skal ejen­dom­men bag­ef­ter ting­ly­ses – men først skal der gen­nem­fø­res en ”matri­ku­lær berig­ti­gel­se” om en are­a­lover­før­sel.
Når det er sket, kan gade-/vejjor­den over­fø­res til kom­mu­nen.
Kom­mu­nen er vil­lig til at over­ta­ge – hvis det da ikke koster noget. 


ROTTEHULLETHAR IKKE NATURINDHOLD
”Rot­te­hul­let” kan sløj­fes ”med udgangs­punkt i brand­dam­mens mang­len­de naturind­hold”. Men alli­ge­vel skal der ske ”nye­tab­le­ring af erstat­nings­na­tur” – alt­så etab­le­res et nyt vand­hul som leve og yng­le­sted for dyr og plan­ter i områ­det.
Sous­chef Bent Hod­de Mor­ten­sen slut­ter af med at skri­ve: “Her vil det ikke være nok at pege på tid­li­ge­re etab­le­ret vand­hul i områ­det”.
Med det mener han sik­kert, at det er ikke nok, at Brand­by­ge­gaard få 100 meter fra brand­dam­men har lavet en helt ny sø, der har “naturind­hold”. Den er alle­re­de nu til­holds­sted for dyr og insek­ter og rundt om den er plan­ter i vækst.

”Vi bebo­e­re i Amstrup er inter­es­se­re­de i at få den brand­dam ned­lagt”, siger John Rosen­høj. ”Den er kom­mu­nens ejen­dom. Det sam­me er heg­net omkring den. Intet er ved­li­ge­holdt. Sagen har snart to års jubilæum på sous­che­fens bord. Der kun­ne være ryk­ket for læn­ge siden”.

Få hund­re­de meter fra Rot­te­hul­let har Brand­by­ge­gaard etab­le­ret en hel ny sø med “naturind­hold”

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr