KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Lands­by­be­bo­er­nes ønsker druk­ner i bureau­kra­ti og langsommelighed

”Hvad kan bidra­ge til at fors­køn­ne?”.
Det spørgs­mål stil­ler kom­mu­nal­be­sty­rel­sen bebo­er­ne i lands­by­er­ne i den ”Gui­de for udvik­ling af en land­di­strikt stra­te­gi”, som er udsendt. Bl.a. for at høre bor­ger­nes for­slag.
Bebo­er­ne i Fal­ling og Amstrup sva­re­de på det spørgs­mål før­ste gang i 2010, da de gjor­de opmærk­som på, at de er jævnt træt­te af lands­by­er­nes gam­le brand­dam­me. De kun­ne omdan­nes til grøn­ne, rekre­a­ti­ve områ­der, men nu lig­ger de blot som skum­le vand­hul­ler, kun rot­ter­ne har gavn af. Men de har det til gen­gæld godt.

Elvin Han­sen (t.v.): Uffe – selv en borg­me­ster må da for­stå, at vi har ingen brand­dam­me, når van­det ikke bli­ver brugt til brandslukning

ELVIN KNIPSEDE BRANDDAMMENE VÆK
På et væl­ger­mø­de i Hal­lens møde­lo­ka­le for­ud for kom­mu­nalval­get 2017 blev spørgs­må­let om brand­dam­me­ne også rejst. Det fik bebo­er­ne ikke meget ud af. Soci­al­de­mo­kra­ten Elvin Han­sen benæg­te­de end­da, at der var tale om brand­dam­me: ”Vi har ingen brand­dam­me, for de er afskaf­fet. Ingen ejer dem”.
Det er da rig­tigt, at det er læn­ge siden, det grum­se­de vand blev brugt til at sluk­ke bran­de. Men brand­dam­me­ne er der sta­dig – uan­set hvad man kal­der dem. At ingen ejer dem, ven­der vi til­ba­ge til – som de altid siger på TV.

KOMMUNENS EGET IDÉKATALOG
Det er ikke kun lands­by­er­nes bebo­e­re, der kan se, at brand­dam­me­ne kan omdan­nes til fæl­les rekre­a­ti­ve områ­der.  
I kom­mu­nens eget ”Ide­ka­ta­log Natur og Mil­jøpro­jek­ter” fra 2016 – som er en revi­de­ret udga­ve af et tid­li­ge­re kata­log – næv­nes, at brand­dam­me­ne kan ændres til grøn­ne områ­der til gavn for lands­by­er­nes bebo­e­re.
I okto­ber 2019 kom end­nu et revi­de­ret idé-kata­log. Igen med for­slag til at fjer­ne brand­dam­me­ne. Så snak­ken om de kede­li­ge vand­hul­ler er ikke af ny dato. Hel­ler ikke på Råd­hu­set.

UINTERESSANTE VANDHULLER
I 2019-kata­lo­get hed­der det om brand­dam­me­ne:
”De lig­ger i lands­by­er­ne som rela­tivt uin­ter­es­san­te vand­hul­ler, ger­ne omgi­vet af hegn og stej­le brin­ker”.
Og tek­sten fra 2016-kata­lo­get gen­ta­ges: ”Der er mulig­hed for at renove­re de af dam­me­ne, som inde­hol­der mulig­he­der for at kun­ne fun­ge­re som et rekre­a­tivt gadekær i lokal­sam­fun­de­ne, og fun­ge­re som leve­sted for et natur­ligt dyre- og plan­te­liv”.
For­valt­nin­gen indstil­ler, at ”under for­ud­sæt­ning af inter­es­se og opbak­ning fra loka­le bor­ge­re, indstil­ler for­valt­nin­gen pro­jek­tet til A- prioritet”.

M.h.t. inter­es­sen og opbak­nin­gen fra de loka­le bebo­e­re, så er det over­ho­ve­det ikke et pro­blem. De har siden 2010 for­talt, at de ønsker de ind­heg­ne­de vand­hul­ler enten ned­lagt eller ren­set op.

Tekst fra kom­mu­nens 2019-idékatalog

LOKALRÅDENE

Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling sog­ne har også for­søgt. I udvik­lings­pla­nen, som er base­ret på bor­ger­nes input på møder i sid­ste halv­del af sep­tem­ber 2017, står ud for beg­ge brand­dam­me: ”er i dia­log med kom­mu­nen”. (Pla­nen kan down­lo­a­des på Lokal­po­sten under ”lokal­råd og foreninger”.

Da alle kom­mu­nens lokal­råd holdt møde med Miljø‑, Tek­nik- og Kli­ma­ud­val­get 03. juni sid­ste år, blev brand­dam­me­ne igen bragt op som et pro­blem. Spe­ci­elt den i Amstrup, som sam­ler mas­ser af myg og rotter. 

Af refe­ra­tet frem­går, at de to brand­dam­me næp­pe kan ned­læg­ges. For­valt­nin­gen hen­vi­ste til Natur­be­skyt­tel­ses­lo­ven. Af den frem­går, at hvis vand­spej­let er 100 kva­drat­me­ter, eller hvis ”vand­hul­let” er bolig for sær­li­ge dyr, kan de ikke nedlægges.

Men de kan ren­ses op. Det er lige sket i Ålstrup. Pri­sen er 55.000 kr. Og med en oprens­ning og ryd­ning af områ­det omkring dem, er gadekæ­ret til­ba­ge i lands­by­er­ne. Bebo­er­ne i de to lands­by­er har alt­så alle­re­de for år siden sva­ret på kom­mu­nal­be­sty­rel­sens spørgs­mål i for­bin­del­se med udvik­ling af en land­di­strikt-stra­te­gi – ”hvad kan bidra­ge til at fors­køn­ne”. Orker de ikke at gen­ta­ge, så skal for­kla­rin­gen på deres træt­hed nok hen­tes på Rådhuset.

INGEN EJER DEM?

”Ingen ejer dem”, sag­de den tid­li­ge­re MTK-for­mand, Elvin Han­sen, da han på væl­ger­mø­det i Hal­len i 2017 også sag­de: ”Vi har ingen brand­dam­me, for de er afskaf­fet”.
Det er en sand­hed med modi­fi­ka­tio­ner, at ingen ejer dem. 

Brand­dam­men i Amstrup lig­ger på gadejord. Og det er en nøj­som­me­lig pro­ces at ændre. Men for­valt­nin­gen har hel­ler ikke rørt en fin­ger for at sæt­te pro­ces­sen i gang.

Kom­mu­nal­be­sty­rel­ses­med­lem John Rosen­høj, som bor i Amstrup og som  andre bebo­e­re i lands­by­en er træt af ”rot­te­hul­let”, spurg­te 20. okto­ber forvaltningen:

Hvem ejer jor­den?
Hvem har ved­li­ge­hol­del­ses­plig­ten og ret­ten til det omtal­te jord/​branddam?

Han fik et langt svar med hen­vis­ning til diver­se para­graf­fer og pro­ces­ser, der skal sæt­tes i gang. Det er dét svar, der viser, at selv om bebo­er­ne siden 2010 har kla­get over brand­dam­men og ønsket den enten ned­lagt eller opren­set, er intet – som i INTET – sket. Selv om for­valt­nin­gen har vidst, pro­ces­sen kun­ne tage tid.

”Brand­dam­men er belig­gen­de på are­al, der i hen­hold til ting­bo­gen er gadejord”, skri­ver for­valt­nin­gen i sva­ret til John Rosen­høj. ”Belig­gen­hed på gadejord bety­der, at Odder kom­mu­ne ikke har ejen­doms­ret over ejen­dom­men og der­for ikke umid­del­bart kan sløj­fe branddammen”.

VI SKAL TILBAGE TIL 1781

Og hvad er så gadejord – eller vejjord – kan bebo­er­ne i Amstrup og andre lands­by­er med for­søm­te brand­dam­me spørge.

Vi skal helt til­ba­ge til 1781, da Chri­sti­an d. 7 rege­re­de, for at fin­de ordet ”vejjord”. I 1600 og 1700-tal­let var jor­den i Dan­mark ejet af de sto­re god­ser – i vores områ­de Åkær. På jor­den lå en ræk­ke lands­by­er med går­de, som typisk var pla­ce­ret omkring et gadekær. Går­de­nes jord lå så rundt om lands­by­en i små jord­lod­der, som bøn­der­ne dyr­ke­de. Men det var bøv­let med de man­ge små lod­der. Der­for fik vi i 1781 ”for­ord­ning om jord­fæl­les­ska­bets ophæ­vel­se”. De små lod­der blev lagt sam­men i stør­re mar­ker, der hæng­te sam­men. Sam­men­læg­nin­gen bli­ver også kaldt ”udskift­nin­gen”.

INGEN EJER FÆLLESAREALER
Men en ræk­ke are­a­ler blev fæl­les – f.eks. et gadekær eller en vej. De udskif­te­de ejen­dom­me fik et matri­kelnum­mer. Men det gjor­de fæl­les-are­a­ler­ne ikke. De blev admi­ni­stre­ret af bylau­get.
Mere end 200 år efter for­ord­nin­gen – nem­lig i 1991 – fik vi en lov, der siger, at også alle gade/​vejjorde skal have et matri­kelnum­mer. Det fik de så. Men ejer­ska­bet blev ikke afklaret.

Bebo­er­ne i Amstrup kan så spør­ge, hvor­for matri­kelnum­re­ne er inter­es­san­te i for­bin­del­se med ”rot­te­hul­let”.

Det er de, for­di ejer­ska­bet som nævnt ikke er afkla­ret. Gade- eller vejjor­de betrag­tes sta­dig som ejet af fæl­les­ska­bet. Alt­så hele lands­by­en. Og brand­dam­men befin­der sig på gadejord. Det er kom­mu­nens brand­dam. Men den lig­ger ikke på kom­mu­nens jord. Kom­mu­nen skal alt­så over­ta­ge matrik­len, hvis brand­dam­men skal nedlægges.

Vi skal også en tur i Ret­ten i Århus før Rot­te­hul­let kan nedlægges

I sva­ret til John Rosen­høj, der er under­skre­vet af Bent Hod­de Mor­ten­sen, sous­chef i Tek­nik & Mil­jø, hed­der det:
”For at der kan ske sløjf­ning af brand­dam­men, skal are­a­let over­ta­ges af kom­mu­nen” og den skal ”erklæ­re sig vil­lig til overdragelse”.

Men det er ikke gjort med det. Vi skal også en tur i Ret­ten i Århus. Den skal tage stil­ling til – som Bent Hod­de Mor­ten­sen skri­ver – ”om der kan afsi­ges ejen­doms­dom til for­del for Odder kom­mu­ne”.
Sker det, skal ejen­dom­men bag­ef­ter ting­ly­ses – men først skal der gen­nem­fø­res en ”matri­ku­lær berig­ti­gel­se” om en are­a­lover­før­sel.
Når det er sket, kan gade-/vejjor­den over­fø­res til kom­mu­nen.
Kom­mu­nen er vil­lig til at over­ta­ge – hvis det da ikke koster noget. 


ROTTEHULLETHAR IKKE NATURINDHOLD
”Rot­te­hul­let” kan sløj­fes ”med udgangs­punkt i brand­dam­mens mang­len­de naturind­hold”. Men alli­ge­vel skal der ske ”nye­tab­le­ring af erstat­nings­na­tur” – alt­så etab­le­res et nyt vand­hul som leve og yng­le­sted for dyr og plan­ter i områ­det.
Sous­chef Bent Hod­de Mor­ten­sen slut­ter af med at skri­ve: “Her vil det ikke være nok at pege på tid­li­ge­re etab­le­ret vand­hul i områ­det”.
Med det mener han sik­kert, at det er ikke nok, at Brand­by­ge­gaard få 100 meter fra brand­dam­men har lavet en helt ny sø, der har “naturind­hold”. Den er alle­re­de nu til­holds­sted for dyr og insek­ter og rundt om den er plan­ter i vækst.

”Vi bebo­e­re i Amstrup er inter­es­se­re­de i at få den brand­dam ned­lagt”, siger John Rosen­høj. ”Den er kom­mu­nens ejen­dom. Det sam­me er heg­net omkring den. Intet er ved­li­ge­holdt. Sagen har snart to års jubilæum på sous­che­fens bord. Der kun­ne være ryk­ket for læn­ge siden”.

Få hund­re­de meter fra Rot­te­hul­let har Brand­by­ge­gaard etab­le­ret en hel ny sø med “naturind­hold”

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET