Corona-restriktioner og deraf følgende nedlukninger giver mange mindre selvstændige store udfordringer og behov for at tage nye initiativer. Den udfordring har Gitte Dinesen fra Forsamlingshuset i Falling taget op.
Vegetarboxen er hendes nye initiativ med mad ud af huset. Den er til dem, der gerne på en nem måde vil med på spis-mindre-kød-bølgen, men måske har svært ved at komme i gang med vegetarretterne. Men også til brug i familier, hvor en eller flere ikke kan undvære kød, men også er lidt trætte af de sædvanlige kartofler, ris eller pasta tilsat lidt salat. Og er der en mælke-allergiker i familien, kan han eller hun også spise maden. For mælk og fløde er erstattet med plantebaseret drik.
Gitte Dinesens vegetarmad koster fra 20 til 50 kr/portion, og hun har allerede et stort udvalg. Retterne bliver pakket i emballagen, der er genanvendelig eller som kan nemt nedbrydes.
Man kan selv hente maden på et bestemt tidspunkt. Men den kan også blive bragt ud.
De forskellige vegetarretter, priser og takster for udbringning kan ses på hjemmesiden