Ejerne af Brandbygegaard vil udvide deres økologiske landbrug til også at omfatte et kulturhus. Det skal have til huse i gårdens gamle bindingsværkslænge, som i dag fungerer som garage, brændeskur og opbevaringssted. Bygningen skal renoveres. Bindingsværket skal reddes, og der skal bygges indvendige mure og loft.
Så kan den rumme gårdens vineri og ølbryggeri og have plads til musik, udstillinger, debatter om forskellige emner og oplæsning af digte.
Men der skal skaffes penge. Mange penge. Derfor vil Lone og Søren inden længe bede om hjælp i form af arbejdstimer, støttekoncerter, mad-arrangementer – alt man kan tænke på, der kan hjælpe med at få klingende mønt i kassen. Og så vil de sende fondsansøgninger og starte crowdfunding.
ENDELIG!
Efter måneders forberedelse og istandsættelse af butikken, er det nu ganske vist – Min Købmand Ørting åbner torsdag den 5. september kl. 10. Lige nu bliver de mange, der har tegnet sig for et økonomisk bidrag ringet op: Det er tid til at betale. Beboerne har til sammen bidraget med mere end 600.000 kr.