Fra 1. maj er det igen muligt at tage den lille cykelfærge fra Alrø til Hjarnø og Snaptun. Og nu må den tage 12 passagerer og 12 cykler.
Frem til 20. juni sejler ”Lille Hjarnø” kun i weekenderne. Prisen for en billet er 50 kr for en person og en cykel. Børn under tre år kan komme med gratis. Billetterne kan købes her.
Der er ikke krav om Corona-pas. Men passagererne skal bære maske.
Kryds dæmningen til Alrø og træd i pedalerne hele vejen over den 7 km lange ø med de mange istandsatte bindingsværkshuse og gårde med kampestenslænger – helt ud til dampskibsbroen på spidsen af øen.
Herfra sejler færgen. Spisestederne på Alrø er åbnet – men der er også steder hvor madpakken kan spises. Det samme på Hjarnø.