Lopper & Landstil i Ørting holder julemarked. Hele fire dage vil der være mulighed for at komme og se – og købe varer – i butikken i den gamle kostald, hvor der er pyntet op til jul. Det er 11. & 12. november og 18. & 19. november. Og der er åbent fra kl. 10. Søndag den 19. november vil der være livemusik af Gnejs, et lokalt band fra Odder gymnasium, som spiller julemusik mm.
Ud over julepynt og andre varer, vil der også være mulighed for at købe gløgg og æbleskiver. Dinesens i Falling står for en lun ret, som kan købes af de frokost-sultne.
Adressen er Kjeldbækvej 1, Ørting