KORT NYT

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler. 

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab. 

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde. 

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for. 

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger. 

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling. 

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra. 

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

Male­ren prak­ti­se­re­de “simp­le living” lang tid før det var moderne

Male­ren, som Eigil Niel­sen altid blev kaldt, kun­ne have været en hol­den mand. Han hav­de illu­stre­ret Ing­vald Lie­ber­kinds bøger. Han hav­de leve­ret teg­ne­se­ri­er til fle­re uge­bla­de, teg­nin­ger af fug­le til et jagtblad og hans male­ri­er blev solgt. Han illu­stre­re­de også en kalen­der for det, der den­gang hed FDB. Men han slap det meste af det arbej­de, der kun­ne have fyldt hans teg­ne­bog. For han læng­tes mod naturen –

Eigil Niel­sen illu­stre­re­de Lie­ber­kinds bøger

fre­den. Og den fandt han, da han køb­te et gam­melt hus i Ond­rup Mose for 6.500 kr. Der var hul i husets tag, og kul­den krøb ind alle ste­der, til han fik sat en bed­re bræn­de­ovn op. Men huset var hans. Hul­let i taget blev lap­pet, men han fik aldrig lagt vand eller toilet ind. Et uge­blad fandt frem til ham og kun­ne cite­re ham for at sige:
”De andre må godt behol­de deres dyre biler, vaske­ma­ski­ner, TV og hvad ved jeg… Jeg har mit besked­ne hjem her. Jeg har min mose – noget af den er min egen i øvrigt – og jeg har sko­ven uden­for min dør. Jeg lever mel­lem dyre­ne og i natu­ren. Ingen kan hund­se med mig, jeg skal ikke kry­be for nogen, for jeg skal intet opnå fra nogen”.

BLEV STAKIT- OG VÆGMALER
Det blev på intet tids­punkt spå­et, at han skul­le være fore­gangs­mand for simp­le living 50 år før det blev så moder­ne, at TV-kana­ler­ne hen­ter see­re i tusind­tal til den ene udsen­del­se efter den anden om men­ne­sker, der væl­ger at flyt­te ud i natu­ren og kun tje­ne få pen­ge.
Han blev født i Odder i 1907. Hans far arbej­de­de som værk­fø­rer. I fami­li­en var fem dren­ge, men en af Eigils brød­re døde ret ung.
Som 16-årig kom han i lære som maler, og da han blev udlært i okto­ber 1927 arbej­de­de han som svend I et års tid og blev så ind­kaldt til mili­tæ­ret. Da han igen kun­ne smi­de kon­gens klær’, sag­de han far­vel til Odder og tog til Køben­havn.
Der meld­te han sig ud af Maler­nes Fag­for­e­ning og begynd­te på Kun­sta­ka­de­mi­et. Men da han var uddan­net dér, var det ikke været så let for ham at tje­ne pen­ge på kun­sten, så han begynd­te igen at arbej­de som væg- og plan­ke­værks­ma­ler og meld­te sig igen ind i fag­for­e­nin­gen sidst på året 1938.
Men det var hår­de tider, og da han blev arbejds­løs, blev han – som så man­ge andre – af fag­for­e­nin­gen tvun­get til at tage til Tys­kland for at arbej­de. Hvis han ikke gjor­de det, vil­le kas­sen med under­støt­tel­se bli­ve klap­pet i.

ÅRENETYSKLAND

Male­ren – kopi af kopi­en af bil­le­de i ugeblad

Han kom først til War­nemün­de, hvor han male­de væg­ge­ne på fabrik­ker. Sene­re kom han til et filmstu­die i Mün­chen, hvor han male­de kulis­ser til de tyske pro­pa­gand­a­film fra det sorg­lø­se Tyrol, hvor græs­set var grønt og de blåø­je­de, blon­de piger med tørklæ­der hav­de røde kin­der, og hvor mænd med fjer­pry­de­de hat­te dan­se­de i kor­te leder­ho­sen.
Tysker­nes over­magt i kri­gen var ved at være for­tid. Og Mün­chen blev hyp­pigt udsat for omfat­ten­de bom­bar­de­men­ter.
Eigil Niel­sen kom til­ba­ge til Køben­havn sent i 1944. Hvor­dan kri­gen og de alli­e­re­des bom­bar­de­men­ter har påvir­ket ham psy­kisk, ved vi ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at han har været påvir­ket og taget erin­drin­ger­ne med vide­re frem – godt gemt væk i den men­tale ryg­sæk.
Til­ba­ge i den dan­ske hoved­stad var han i en peri­o­de efter besæt­tel­sen deko­ra­tør og kulis­se­ma­ler i Tivo­li. Han begynd­te at få opga­ver som illu­stra­tor og hans male­ri­er blev solgt. Men han fandt sig aldrig til ret­te i Køben­havn. Han flyt­te­de den ene gang efter den anden i håb om, at det næste sted vil­le alt bli­ve bedre.

TOG TILBAGE TIL NATUREN
I 1952 tog han kon­se­kven­sen og flyt­te­de til­ba­ge. Ikke til Odder. Men til mosen og sko­ven – til fre­den i det gam­le hus med det utæt­te tag, lokum ude og uden ind­lagt vand.
Han teg­ne­de og male­de. Når han føl­te for det. Ellers ikke. Mang­le­de han pen­ge, var moti­vet til et male­ri let at fin­de lige uden for døren. Men det blev til højst et hver måned. Han fik ikke så meget for dem – og skyld­te han pen­ge, kun­ne folk få et male­ri.
I huset boe­de han ale­ne sam­men med otte kat­te. Når han hav­de han brug for mad og drik­ke, star­te­de han en lil­le gam­mel motor­cy­kel, som han hav­de,  og kør­te til brugs­en i Ond­rup. Varer­ne blev frag­tet hjem i en mælkekasse.

VÆLLING CATHRINE OG ANNA

Væl­ling Cat­hri­ne sam­le­de altid bræn­de i skoven

I Mosen fandt han et lil­le fæl­les­skab med Anna fra Dams­gaar­den og med Væl­ling Cat­hri­ne, som folk kun­ne møde i sko­ven iføl­ge med en kat. Hun sam­le­de altid bræn­de, som hun fyld­te sit gam­le hus op med af frygt for at kom­me til at fryse, når hun blev rig­tig gam­mel. (Læs om hen­de her). Male­ren var god mod Cat­hri­ne. For ham var hun ikke – som man­ge sag­de om hen­de – sær. Hun var bare en alt for tid­ligt ældet kvin­de, der som han var glad for mosen og sko­ven. Også sog­ne­fo­ged Ander­sen besøg­te ham.

Anna kun­ne lide en god cigar og lidt sang

Anna fra Dams­gaar­den var glad for en god cigar og et spil mou­sel. Og hun kun­ne et utal af gam­le viser. Hun fik hver dag leve­ret 5 liter mælk fra Åkær. Ebba Busky-Neer­gaard kom selv med span­den. Så meget mælk kun­ne den ældre dame slet ikke bru­ge, så også Væl­ling Cat­hri­ne og

Selv­portræt af en ung maler

male­ren nød godt af det. Det sam­me gjor­de deres man­ge kat­te.
Male­ren tog man­ge lys­bil­le­der af de to kvin­der – har givet haft pla­ner om at male dem. Desvær­re blev det aldrig til noget. Han kun­ne ellers være ble­vet en glim­ren­de portræt­ma­ler – han male­de f.eks sin mor, og tog tit bil­le­det med ud på en bænk, hvor de så sam­men kun­ne sid­de og nyde stil­he­den, mens hun strik­ke­de. Han teg­ne­de også et selv­portræt, der iføl­ge web­s­i­tet ”muse­er­nes sam­lin­ger” befin­der sig på Odder Museum.

INGEN KAN HUNDSE MED MIG
Han male­de på et tids­punkt kulis­ser til Odder Ama­tør Tea­ter. Men ellers for­lod han ikke

Han til­brag­te ofte en aftenstund sam­men med den strik­ken­de mor

mosen så tit. Fle­re kan huske ham stå med staf­fe­li­et for­skel­li­ge ste­der og med den sor­te maler­kas­se bag på cyk­len.
Han spil­le­de vio­lin – det hav­de han lært sig selv efter ”viol­in­spil­le­rens hånd­bog”. Godt at kun­ne når det gam­le fjern­syn det meste af tiden strej­ke­de. Han hav­de elek­tri­ci­tet i det lil­le hus.
Da han døde 7. august 1976 – 68 år gam­mel – slut­te­de den loka­le avis nekro­lo­gen med den­ne sæt­ning: ”Han stil­le­de uhy­re besked­ne mate­ri­el­le krav og kla­re­de sig med en ind­tægt, som de fle­ste i dag vil kal­de langt under eksi­stens­mini­mum”.
Når han hav­de pen­ge til mad til sig selv og kat­te­ne, og kun­ne beta­le ter­mi­nen på 14,75 kro­ner, var han til­freds. Han prak­ti­se­re­de i sand­hed simp­le living. Men på et tids­punkt, hvor man i sam­fun­det omkring ham søg­te pen­ge og mate­ri­el­le goder.
For igen at cite­re ham: ”De andre må godt behol­de deres dyre biler, vaske­ma­ski­ner, TV og hvad ved jeg… Jeg har mit besked­ne hjem her. Jeg har min mose – noget af den er min egen i øvrigt – og jeg har sko­ven uden­for min dør. Jeg lever mel­lem dyre­ne og i natu­ren. Ingen kan hund­se med mig, jeg skal ikke kry­be for nogen, for jeg skal intet opnå fra nogen”.

Artik­len byg­ger på fak­ta-noter om Eigil Niel­sen fra den tid­li­ge­re for­mand for Odder Kunst, Jon Bahl, en uda­te­ret uge­blads­ar­ti­kel, input fra Face­book-grup­pen “gam­le bil­le­der fra Odder og omegn” og inter­view med men­ne­sker, der har mødt Eigil Nielsen.

KALENDER

BYFESTGYLLING

15. – 17. juni er der byfest i Gyl­ling. Pro­gram for alle tre dage kan ses her

15 ÅR MED GITTE

18. juni kl. 12 – ? invi­te­rer Git­te Dine­sen fami­lie, ven­ner, bekend­te, for­ret­nings­for­bin­del­ser, nabo­er… kort sagt: alle – til at kom­me og være med til at fejre 15. års jubilæ­et i Falling. 

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter.