KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Male­ren prak­ti­se­re­de “simp­le living” lang tid før det var moder­ne

Male­ren, som Eigil Niel­sen altid blev kaldt, kun­ne have været en hol­den mand. Han hav­de illu­stre­ret Ing­vald Lie­ber­kinds bøger. Han hav­de leve­ret teg­ne­se­ri­er til fle­re uge­bla­de, teg­nin­ger af fug­le til et jagtblad og hans male­ri­er blev solgt. Han illu­stre­re­de også en kalen­der for det, der den­gang hed FDB. Men han slap det meste af det arbej­de, der kun­ne have fyldt hans teg­ne­bog. For han læng­tes mod natu­ren –

Eigil Niel­sen illu­stre­re­de Lie­ber­kinds bøger

fre­den. Og den fandt han, da han køb­te et gam­melt hus i Ond­rup Mose for 6.500 kr. Der var hul i husets tag, og kul­den krøb ind alle ste­der, til han fik sat en bed­re bræn­de­ovn op. Men huset var hans. Hul­let i taget blev lap­pet, men han fik aldrig lagt vand eller toilet ind. Et uge­blad fandt frem til ham og kun­ne cite­re ham for at sige:
”De andre må godt behol­de deres dyre biler, vaske­ma­ski­ner, TV og hvad ved jeg… Jeg har mit besked­ne hjem her. Jeg har min mose – noget af den er min egen i øvrigt – og jeg har sko­ven uden­for min dør. Jeg lever mel­lem dyre­ne og i natu­ren. Ingen kan hund­se med mig, jeg skal ikke kry­be for nogen, for jeg skal intet opnå fra nogen”.

BLEV STAKIT- OG VÆGMALER
Det blev på intet tids­punkt spå­et, at han skul­le være fore­gangs­mand for simp­le living 50 år før det blev så moder­ne, at TV-kana­ler­ne hen­ter see­re i tusind­tal til den ene udsen­del­se efter den anden om men­ne­sker, der væl­ger at flyt­te ud i natu­ren og kun tje­ne få pen­ge.
Han blev født i Odder i 1907. Hans far arbej­de­de som værk­fø­rer. I fami­li­en var fem dren­ge, men en af Eigils brød­re døde ret ung.
Som 16-årig kom han i lære som maler, og da han blev udlært i okto­ber 1927 arbej­de­de han som svend I et års tid og blev så ind­kaldt til mili­tæ­ret. Da han igen kun­ne smi­de kon­gens klær’, sag­de han far­vel til Odder og tog til Køben­havn.
Der meld­te han sig ud af Maler­nes Fag­for­e­ning og begynd­te på Kun­sta­ka­de­mi­et. Men da han var uddan­net dér, var det ikke været så let for ham at tje­ne pen­ge på kun­sten, så han begynd­te igen at arbej­de som væg- og plan­ke­værks­ma­ler og meld­te sig igen ind i fag­for­e­nin­gen sidst på året 1938.
Men det var hår­de tider, og da han blev arbejds­løs, blev han – som så man­ge andre – af fag­for­e­nin­gen tvun­get til at tage til Tys­kland for at arbej­de. Hvis han ikke gjor­de det, vil­le kas­sen med under­støt­tel­se bli­ve klap­pet i.

ÅRENETYSKLAND

Male­ren – kopi af kopi­en af bil­le­de i uge­blad

Han kom først til War­nemün­de, hvor han male­de væg­ge­ne på fabrik­ker. Sene­re kom han til et filmstu­die i Mün­chen, hvor han male­de kulis­ser til de tyske pro­pa­gand­a­film fra det sorg­lø­se Tyrol, hvor græs­set var grønt og de blåø­je­de, blon­de piger med tørklæ­der hav­de røde kin­der, og hvor mænd med fjer­pry­de­de hat­te dan­se­de i kor­te leder­ho­sen.
Tysker­nes over­magt i kri­gen var ved at være for­tid. Og Mün­chen blev hyp­pigt udsat for omfat­ten­de bom­bar­de­men­ter.
Eigil Niel­sen kom til­ba­ge til Køben­havn sent i 1944. Hvor­dan kri­gen og de alli­e­re­des bom­bar­de­men­ter har påvir­ket ham psy­kisk, ved vi ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at han har været påvir­ket og taget erin­drin­ger­ne med vide­re frem – godt gemt væk i den men­tale ryg­sæk.
Til­ba­ge i den dan­ske hoved­stad var han i en peri­o­de efter besæt­tel­sen deko­ra­tør og kulis­se­ma­ler i Tivo­li. Han begynd­te at få opga­ver som illu­stra­tor og hans male­ri­er blev solgt. Men han fandt sig aldrig til ret­te i Køben­havn. Han flyt­te­de den ene gang efter den anden i håb om, at det næste sted vil­le alt bli­ve bed­re.

TOG TILBAGE TIL NATUREN
I 1952 tog han kon­se­kven­sen og flyt­te­de til­ba­ge. Ikke til Odder. Men til mosen og sko­ven – til fre­den i det gam­le hus med det utæt­te tag, lokum ude og uden ind­lagt vand.
Han teg­ne­de og male­de. Når han føl­te for det. Ellers ikke. Mang­le­de han pen­ge, var moti­vet til et male­ri let at fin­de lige uden for døren. Men det blev til højst et hver måned. Han fik ikke så meget for dem – og skyld­te han pen­ge, kun­ne folk få et male­ri.
I huset boe­de han ale­ne sam­men med otte kat­te. Når han hav­de han brug for mad og drik­ke, star­te­de han en lil­le gam­mel motor­cy­kel, som han hav­de,  og kør­te til brugs­en i Ond­rup. Varer­ne blev frag­tet hjem i en mæl­ke­kas­se.

VÆLLING CATHRINE OG ANNA

Væl­ling Cat­hri­ne sam­le­de altid bræn­de i sko­ven

I Mosen fandt han et lil­le fæl­les­skab med Anna fra Dams­gaar­den og med Væl­ling Cat­hri­ne, som folk kun­ne møde i sko­ven iføl­ge med en kat. Hun sam­le­de altid bræn­de, som hun fyld­te sit gam­le hus op med af frygt for at kom­me til at fryse, når hun blev rig­tig gam­mel. (Læs om hen­de her). Male­ren var god mod Cat­hri­ne. For ham var hun ikke – som man­ge sag­de om hen­de – sær. Hun var bare en alt for tid­ligt ældet kvin­de, der som han var glad for mosen og sko­ven. Også sog­ne­fo­ged Ander­sen besøg­te ham.

Anna kun­ne lide en god cigar og lidt sang

Anna fra Dams­gaar­den var glad for en god cigar og et spil mou­sel. Og hun kun­ne et utal af gam­le viser. Hun fik hver dag leve­ret 5 liter mælk fra Åkær. Ebba Busky-Neer­gaard kom selv med span­den. Så meget mælk kun­ne den ældre dame slet ikke bru­ge, så også Væl­ling Cat­hri­ne og

Selv­portræt af en ung maler

male­ren nød godt af det. Det sam­me gjor­de deres man­ge kat­te.
Male­ren tog man­ge lys­bil­le­der af de to kvin­der – har givet haft pla­ner om at male dem. Desvær­re blev det aldrig til noget. Han kun­ne ellers være ble­vet en glim­ren­de portræt­ma­ler – han male­de f.eks sin mor, og tog tit bil­le­det med ud på en bænk, hvor de så sam­men kun­ne sid­de og nyde stil­he­den, mens hun strik­ke­de. Han teg­ne­de også et selv­portræt, der iføl­ge web­s­i­tet ”muse­er­nes sam­lin­ger” befin­der sig på Odder Muse­um.

INGEN KAN HUNDSE MED MIG
Han male­de på et tids­punkt kulis­ser til Odder Ama­tør Tea­ter. Men ellers for­lod han ikke

Han til­brag­te ofte en aftenstund sam­men med den strik­ken­de mor

mosen så tit. Fle­re kan huske ham stå med staf­fe­li­et for­skel­li­ge ste­der og med den sor­te maler­kas­se bag på cyk­len.
Han spil­le­de vio­lin – det hav­de han lært sig selv efter ”viol­in­spil­le­rens hånd­bog”. Godt at kun­ne når det gam­le fjern­syn det meste af tiden strej­ke­de. Han hav­de elek­tri­ci­tet i det lil­le hus.
Da han døde 7. august 1976 – 68 år gam­mel – slut­te­de den loka­le avis nekro­lo­gen med den­ne sæt­ning: ”Han stil­le­de uhy­re besked­ne mate­ri­el­le krav og kla­re­de sig med en ind­tægt, som de fle­ste i dag vil kal­de langt under eksi­stens­mini­mum”.
Når han hav­de pen­ge til mad til sig selv og kat­te­ne, og kun­ne beta­le ter­mi­nen på 14,75 kro­ner, var han til­freds. Han prak­ti­se­re­de i sand­hed simp­le living. Men på et tids­punkt, hvor man i sam­fun­det omkring ham søg­te pen­ge og mate­ri­el­le goder.
For igen at cite­re ham: ”De andre må godt behol­de deres dyre biler, vaske­ma­ski­ner, TV og hvad ved jeg… Jeg har mit besked­ne hjem her. Jeg har min mose – noget af den er min egen i øvrigt – og jeg har sko­ven uden­for min dør. Jeg lever mel­lem dyre­ne og i natu­ren. Ingen kan hund­se med mig, jeg skal ikke kry­be for nogen, for jeg skal intet opnå fra nogen”.

Artik­len byg­ger på fak­ta-noter om Eigil Niel­sen fra den tid­li­ge­re for­mand for Odder Kunst, Jon Bahl, en uda­te­ret uge­blads­ar­ti­kel, input fra Face­book-grup­pen “gam­le bil­le­der fra Odder og omegn” og inter­view med men­ne­sker, der har mødt Eigil Niel­sen.

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set 29. okt., 05. nov., 12. nov. og 19. nov. på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

CORONA-AFLYSNING
MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.