”Anlæggelse af en afmærket og formidlet sti gennem Aalstrup og nærmeste omegn – 439.556 kr”.
Sådan står der på den liste over projekter, som Nordea-Fondens ”Her bor vi pulje” har valgt at støtte. Beløbets størrelse taget i betragtning kan landsbyens beboere tilgive, at navnet er stavet med Aa og ikke Å.
Stien skal begynde ved Frysehuset, som nu er beboerhus. Det ligger ved siden af den gamle branddam, der som en del af projektet skal renses op, så der igen kan leve gråænder, frøer og andre smådyr – og så plantevæksten kan kontrolleres.
Fra Frysehuset vil stien fortsætte bag gårdene i landsbyen.
Den går ned forbi ”Holgers sø”: Søen ved Fuglekærgaard, som er ejet af Holger Lykke Andersen. Han har af egen lomme betalt 125.000 kr for at få den renset op. Det var også ham, der fik ideen til stien, da en af hans venner for år tilbage på en gåtur sagde: “Her kunne blive alle tiders sti”. Sammen med Inge Jensen, som også bor i landsbyen, har han presset på for at få sti-projektet realiseret.
SØSTERHØJ OG HOLGERS BÆNK
På marken ved siden af søen går ungheste om sommeren, så det er ikke dér børn skal bade eller fange insekter. Men alle kan sidde på ”Holgers bænk” på den anden side af det elektriske hegn og se ud over området – på det højeste sted – kaldet ”søsterhøj” – endda se til Fyn i klart vejr. Stedet har fået dets navn, fordi som barn måtte Holgers fire år yngre søster – Birthe – helt op på højen, for at også hun kunne se ud over Horsens Fjord og til Fyn.
TEKSTER OM DE GAMLE HUSE
Stien fortsætter bag gårdene i landsbyen og kommer til så ud på Ålstrupvej, hvor man tilbage til Frysehuset går forbi de gamle huse. Landsbyen er med på listen over kommunens kulturmiljøer. Altså bygninger eller områder, der så vidt muligt skal bevares, som de er.
Beboerne i de gamle huse havde tidligere bestemte funktioner, og i forbindelse med stien, vil der komme skilte op, der fortæller historierne. Købmandsforretningen, hvor Peter Knudsen havde forretning i 50 år – fra 1927 til 1977 – og hvor kaffeduften fra kværnen altid mødte kunderne. Også stedet, hvor beboerne mødte hinanden og udvekslede nyheder og hvor der blev samlet ind til fælles gaver eller fælles kranse til begravelser.
Skiltet med en træsko hænger stadig på et af de små bindingsværkhuse. Men det har ikke i årevis været beboet af en træskomager. Fattighuset, som blev rømmet i 1883, da landsbyens skatteydere bestemte, at de 12 beboere skulle sendes til fattiggården i Ørting. (Læs om den begivenhed her) For nu blot at nævne nogle af landsbyens historiske huse.
Og endelig slutter turen ved det gamle frysehus, transformerstationen og vandværket, der fortæller om den tid, hvor andelsbevægelsen havde fat i området.
