20 millioner kroner i bøde. Det mener retten i Horsens, det skal koste Hjarnø Havbrug uhæmmet at udlede fosfor og kvælstof i Horsens Fjord. Desuden skal ejeren af havbruget have konfiskeret 125 millioner kroner – en del af fortjenesten på den overproduktion af fisk på op mod 400 procent over den tilladte mængde, der har stået på i flere år, og som bl.a. er skyld i, at fjorden er stærkt forurenet. Det er endnu ikke afgjort, om dommen vil blive anket.
Horsens Fjord og landskabet omkring den er udset til at give turister oplevelser af ”international klasse”, som der står i konsulentrapporten ”Længe leve fjorden”. Tre borgmestre og Kystlandet lægger navn til den. Lokalposten har tidligere omtalt, hvordan Alrø indgår i planen – bl.a. med forslaget om, at den smalle dæmning udvides med et større café-område, og forslag om, at lave et hul i samme dæmning, der kan give adgang til en ”oplevelses rende”, hvor turister – som der står i rapporten – ”kan opleve vandet helt tæt på uden at få våde fødder”. Måske giver udsigten til tørre fødder mening, når man tænker på fjordens tilstand – som ikke berøres i ”længe leve fjorden”.
ENGANG BLEV DER FANGET FISK..
Engang blev der stanget ål og fanget makrel og hornfisk bl.a. i Lerdrup Bugten – også kaldet Lerdruphawet – som er til venstre for dæmningen, når man kommer fra Amstrup. Men nu er det småt med fisk. Bestanden er så absolut ikke af ”international klasse”, for nu at bruge ordene i rapporten ”længe leve fjorden”. Vi har faktisk en fjord næsten uden bundfisk – men med et væld af krabber.
EU’s Vandrammedirektiv kræver, at man i alle medlemslande opnår god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Målet er at blandt andet at forbedre forholdene for fiskene i vandløb og søer, samt at undgå den udbredte iltsvind og fiskedød, som er et tilbagevendende problem i danske fjorde og indre farvande. Men det bliver næppe i 2027 for Horsens Fjord.
FÅR TILFØRT ”NÆRING”
”Der er tale om en lavvandet fjord med stort vandskifte, og den burde være i en god tilstand”, men det er den langtfra”, siger Ib Salomon, som er formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. ”Tilførsel af næring er problemet. Det stammer bl.a. fra udvaskning fra landbruget og fra overproduktionen af fisk i dambrug ved Hjarnø. Bedre er det ikke blevet af, at der tæt på Vorsø er dumpet slam fra havneudvidelser i Horsens. Næringen får algerne til at vokse, og dermed bliver fjordvandet uklart og ålegræs kan ikke få fat”.
DÅRLIG TILSTAND
Når miljøstyrelsen vurderer fjordens økologiske tilstand, undersøger den bl.a. ålegræs og bunddyr. Om Horsens Fjord hedder det:
” Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Horsens Fjord som er lavet, i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021 – 2027, er der dårlig økologisk tilstand for både Horsens yderfjord og Horsens inderfjord”.
Ålegræs danner på sandbunden Ålegræsbede, som er hjemsted for bl.a. fisk og de fungerer som opvækstområder for fiskeyngel. Planten binder store mængder kvælstof og fosfor. Så den er vigtig for havmiljøet.
Men planten er afhængig af lys. Så når sigtbarheden er ringe, som i Horsens Fjord, har planten svært ved at få fat.
13000 NYE PLANTER
”Heldigvis findes der ildsjæle, der kæmper for en bedre fjord”, fortæller Ib Salomon. ”En af dem er Jan Karnøe, næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening. Han har bl.a. iværksat udplantning af ålegræs, og alene i år er der – ved hjælp af frivillige og af dykkere – sat 13.000 planter”.
SÆT ET RØR I DÆMNINGEN
På begge sider af Alrø-dæmningen, der blev bygget i 1931, er der aflejret tykke lag af sedimenter. Det betyder bl.a., at ålegræs ikke kan finde rodfæste.
På ét punkt er Naturfredningsforeningen derfor enig med konsulentfirmaet bag rapporten ”længe leve fjorden”. Nemlig at der skal laves hul i dæmningen. Men den løsning, der bliver foreslået i rapporten, er mere et sejlsportcenter end en miljøforbedring. Naturfredningsforeningens løsning er noget billigere: Placer et rør med en stor diameter et passende sted i dæmningen.
”I fjorden vil tidevandsforskellen betyde, at der fire gange i døgnet vil opstå en kraftig strøm gennem hullet i dæmningen”, siger Ib Salomon. ”Ud over tidevandet vil vinden også presse vand den ene eller den anden vej, og alt i alt vil gennemstrømningen betyde, at det finkornede sediment på bunden langsomt vil blive spulet bort. Det vil dels mindske afgivelsen af næringssalte, dels medføre en gradvis hårdere bund, hvor der bl.a. vil kunne gro ålegræs”.
Den første artikel kan læses her I den er også link til konsulentrapporten.
Naturfredningsforeningens forslag om et rør gennem Alrødæmningen er nu med i Odder kommunes miljøkatalog, som du kan læse her
