ØFUG 80 år (3): Fem år med hårdt slid – og så havde vi Ørting Hallen

Den 27. november 1976 blev flaget hejst, og aktiviteter begyndte i den nye hal. Om eftermiddagen blev der dækket op til 260 gæster til spisning og så blev der ellers festet til langt ud på natten.
Ørting Hallen var indviet.
Forud var gået fem år med indsamling af penge og så mange timer med frivilligt arbejde, at allerede efter det første halve år opgav initiativtagerne at tælle dem.

SKYLLET NED MED KAFFE OG BRUN LAGKAGE

Solveig Jacobsen – Der gik ikke en dag i de fem år, uden at vi snakkede om problemer med hal-projektet

Det begyndte 14. December 1971. Borgerforeningen holdt bestyrelsesmøde, og som de gjorde med så mange andre foreningsmøder, lagde Solveig og Søren Jacobsen på Kjeldbækgård hus og kaffe til.
Under punktet aktuelt trak Søren Jacobsen et stykke papir frem og sagde: Jeg synes, vi skal bygge en hal, og den skal ligge overfor skolen.
”Da de lige havde skyllet den besked ned med lidt kaffe og resten af den brune lagkage, opfordrede de andre i bestyrelsen Søren til at arbejde videre med ideen”, fortæller Solveig Jacobsen. Hun er i dag 86 år, og bor i Odder, men følger stadig levende med i, hvad der sker i vores område.
”Det gjorde han, og i de fem år gik der nok ikke en dag, uden at vi snakkede om arbejdet med hallen”, siger hun.

PLUDSELIG TRAVLT I ODDER
Andre foreninger i området blev kontaktet, og til et møde 8. Februar 1972, mødte mere end 100 bestyrelsesmedlemmer fra dem op. En arbejdsgruppe med syv personer blev nedsat for at forberede, at der kunne stiftes en selvejende institution.
Men den 9. Februar blev initiativet første gang omtalt i de lokale aviser, som Odder dengang havde fire af – foruden en ugeavis.
Og så tog Fanden ved folk i Odder. Flertallet i byrådet var decideret imod en hal i oplandet, og sportsfolk i Odder ville nu have den hal nummer to, som mange havde snakket om, men ikke handlet på.
”Det var sjovt, som de pludselig fik travlt”, siger Solveig Jacobsen og griner. ”Men vi var allerede langt med arbejdet, som Søren var formand for”.
Og det var initiativtagerne. For allerede 22. marts kunne der holdes stiftende generalforsamling i ”Den selvejende institution Ørting-Hallen”. 150 mødte op – fra Ørting, Falling, Gylling, Hundslund, Alrø og Boulstrup., og der blev valgt et repræsentantskab på 35 medlemmer, som Søren Jacobsen var formand for.
Efter det stiftende møde, blev en bestyrelse valgt, og der blev nedsat et byggeudvalg med håndværkere og andre, der havde forstand på byggeri. Og sidst – men ikke mindst – blev et presse- og indsamlingsudvalg nedsat.

SØRENS MÆLKEJUNGE

Søren Jacobsen medbragte en mælkejunge i fem år

På det tidspunkt var indsamlingen af penge allerede begyndt. Firmaer og private tegnede sig for arbejde og timer.
Det ville koste omkring 1,4 millioner kroner at bygge Hallen med møde- og festlokale samt cafeteria. Så der skulle indsamles godt 400.000 kr i startkapital.
Folk blev sendt ud til alle husstande i området, og alle gav, hvad de kunne undvære. Der blev holdt banko, loppemarkeder – der blev solgt lodsedler. Og støt og roligt voksede pengetanken. Søren Jacobsen havde en gammel mælkejunge, som var med ham alle steder, han kom. Han stillede den ved udgangen, og fik altid gjort opmærksom på, hvad den skulle bruges til.

 

AAKÆR DONEREDE TRÆ

Maren Markussen tog ned på Aakær – ingen andre turde

Maren Markussen blev udvalgt til at tage ned på Aakær og bede ejeren om at donere træ til byggeriet. Ingen andre turde, for Ebba Busky-Neergaard var ikke glad for besøg.
Tre gange måtte Maren afsted. To gange kom hun ikke længere end til døren. Men tredje gang blev hun lukket ind, og gik derfra med et andet indtryk af godsejeren, end det hun blev til del i den almindelige snak om hende, og et løfte om 40 kubikmeter træ.
Da den første ordinære generalforsamling blev holdt sidst i maj 1972, var indsamlingen nået op på 300.000 kroner – i rede penge, i rabatter på byggematerialer, i byggematerialer og i frivilligt arbejde.

 

BENSPÆND EFTER BENSPÆND
Efter sommerferien blev et færdigt projekt sendt til Odder byråd med anmodning om byggetilladelse og kommunegaranti for de lån, der skulle optages.
Men nej. Byrådet kunne ikke engagere sig i halbyggeri de første par år. Et møde med fem byrådsmedlemmer i februar – ændrede dog beslutningen.
På generalforsamlingen i juni 1973 måtte Søren Jacobsen dog meddele, at det var en stakket glæde, at kommunen sagde ja. For nu spændte amtet ben: Teknikerne kunne ikke godkende grunden.
Det kunne de så godt i oktober, og alle var glade. Og det var godt, de havde haft glæden på forskud. For nu spændte indenrigsministeriet ben.
Ministeriet kunne ikke give dispensation for bygge- og anlægsstop.
Igen var det Søren Jacobsen, der fandt en vej: Vi støber fundamentet, og så rejser vi en boblehal. Den kan skiftes ud, når vi kan bygge, og vil koste 158.000 kr. En ekstraordinær generalforsamling i december 1974 gav grønt lys.

KØB EN STOL – KUN 90 KRONER

Men beslutningen blev aldrig ført ud i livet. For i februar 1975 gav kommunen grønt lys: Byg! Vi garanterer lån og forventet driftsunderskud.
Indsamlingen af bidrag fortsatte, mens udgravningen begyndte. Der skulle skaffes så mange penge og frivillige arbejdstimer som overhovedet muligt. Dels til byggeriet. Men også til stole i hallen og stole og borde til cafeteriet.
Og hvad gør man så? Man beder selvfølgelig folk om at købe en eller flere stole til 90 kroner stykket.
Knap fem år efter at Søren Jacobsen fremlagde ideen om en hal under kaffen og den brune lagkage, da Borgerforeningens bestyrelse var nået til punktet eventuelt  – nemlig 27. november 1976 blev Hallen officielt indviet.
Og belægningen gjorde enhver Odder-snak om, at der ikke var brug for en hal, til skamme. Belægningen var så høj, at en time måtte skæres ned til 50 minutter blot for at have tid til at få holdene ind og ud.
Siden har Hallen været en vigtig del af lokalsamfundet – og også som et minde om en flok ildsjæle, der ikke ville finde sig i at skulle tage til Odder for at træne – og endda blive spist af med de dårligste træningstidspunkter.
Den sejeste af de ildsjæle var Søren Jacobsen, som fortsatte som formand for bestyrelsen frem til juni 1979.

HALLEN I DAG
Siden er der kommet en hal også i Hundslund og i Hou. I Gylling har efterskolen idrætsfasciliteter. Derfor er presset på Hallen ikke helt så stort.
Efter en nedgangsperiode i ØFUG’s håndboldaktiviteter begyndte den at ligne andre lidt forsømte landsby-haller – med afskallet maling og lidt for gamle bander med firma-logoer.
Men det er slut. Den er shinet op og fremstår i dag tip-top-moderne med isolering, der har halveret energi-udgifterne, et velfungerende cafeteria og stor søgning til gymnastik, badminton og volley-ball. Tidligere tiders festsal er inddraget til fitness og tennisbanerne er i orden.

Artiklen bygger på pjecen “Ørting Hallen 1976 – 2001”, avisklip og interview

De første to artikler i serien om ØFUG finder du her:
Tag selv sukker og brød med
Hugget fane blev brugt i 50 år

Den næste artikel i serien bliver bragt på onsdag. Den handler om tiden, hvor der blev spillet håndbold i ØFUG-regi – masser af håndbold.