
”Den gang den store død gik hen over Armenien, var jeg derovre. Sammen med det ulykkelige folk oplevede jeg det, der nær havde taget livet af mig, det, der blodigt og uudsletteligt blev indgraveret i min hukommelse”.
Karen Jeppe stod ved vinduet og så på den lange række af armeniere, som tyrkerne drev i døden. Og hun var på nippet til at give op og forlade denne verden.
Men heldigt for mange armeniere, valgte hun livet, og skjulte alle hun kunne i det lille hus og i underjordiske gange i haven. Hunden gav hals, når de tyrkiske soldater kom.
Senere gav hun alt, hun kunne, for at skabe et liv for de overlevende.
Søndag trodsede en gruppe armeniere og danskere den kolde vind, for småfrysende at mindes ofrene for folkedrabet og for at lægge blomster ved Jeppes mindesten – armeniernes moder, som hun blev kaldt.
Hun er blevet omtalt som ”den glemte heltinde”. Men glemt er hun bestemt ikke. Tag til Armenien og fortæl, du er fra Danmark. Så er alle døre åbne p.g.a. Karen Jeppe. Her har mænd navnet Karen, og fra tegnebøger bliver gamle lettere krøllede fotografier af bedste- og oldeforældre taget frem. Dem reddede Jeppe fra den visse død.
Læs/genlæs Lokalpostens fortælling om den lille kvinde fra Gylling, der fik så stor betydning for så mange.