Lige nu kan man kun se tre store firkanter med vand mellem Vejlskoven og et af Vejlskovgårds gamle staldanlæg. I hjørnet af den kunstige sø tættest på vejen ligger nogle hvide sten, og drænrør stikker ud. Men inden længe vil der være græs og blomster på søens sider og planter i vandet. Træer og buske vil blive sat i jorden på hele området, og forhåbentlig vil fugle også slå sig ned.
Men hovedformålet med de kunstige søer, som Claus Fenger – Vejlskovgårds ejer – har fået gravet ud, er ikke at skabe et nyt naturområde. Det er en sidegevinst. Søerne er et mini-vådområde på 12.400 kvadratmeter – eller omkring 11 – 12 parcelhusgrunde, så helt mini er området ikke. Men det opsamler drænvand fra et 100 gange så stort markområde. I vådområdet tager bakterier fat på at fortære den nitrit, der er i vandet, og kvælstoffet bliver sendt op i atmosfæren. Fosfor og jord bundfældes, og kan bruges igen på markerne.
Vandet løber ud i den lille Kukhusbæk og derfra til Rævs Å og ender til sidst i Norsminde Fjord – men nu uden de 726 kg kvælstof, som ellers i løbet af et år ville blive udledt i fjorden.
Det er kun en lille del af de mange tons, udledningen skal reduceres med. Men de tæller i regnskabet.
FEDTEMØG OG ILTSVIND
Norsminde Fjord er på listen med de 20 fjorde, som miljøministeriet vil give hjælp, så de kan blive genoprettet. 95 procent af Danmarks vådområder er ifølge miljøminister Magnus Heunicke i en meget dårlig tilstand – fyldt med fedtemøg og iltsvind. Fedtemøg er brune alger, der lever af kvælstoffer. Og kvælstoffer er der ikke mangel på. De udvaskes af landbrugets gødning og gylle bidrager. Er der godt med næringssalte, kan de i løbet af en dag blive dobbelt så store. Algerne dør dog hurtigt, men så synker de ned på havbunden, hvor de rådner, skaber iltsvind og alt liv dør. Ikke så sært at fedtemøg blev ”årets ord” i 2024.
Claus Fenger, har nu sørget for, at Norsminde Fjord vil modtage 726 kg kvælstof mindre hvert år. Prisen for hele anlægget er omkring 800.000 kroner, som staten betaler.
GIV MOSEN TILBAGE
Vejlskovgård har også 70 hektar lavbundsjord beliggende i Ørting Mose, Ondrup Mose og Morsholt Mose. (1 hektar er 10.000 kvadratmeter). Moserne blev afvandet og inddraget til mange små og nogle få store jordstykker, dengang Hedeselskabet havde lov til at gå amok og ødelægge megen natur. Budskabet var: ”Vi skal ikke frede naturen. Vi skal bekæmpe den”.
Af Odder kommunes planstrategi fremgår, at målet er at omdanne Ørting Mose til vådområde – eller om man vil: Give den tilbage til naturen. Det skal ske af hensyn til klimaet og for at reducere de næringsstoffer fra landbrugets gødning, der ellers vil ryge ud i vandmiljøet. Vådområdet vil også styrke biodiversiteten.
Når drænrør bliver fjernet fra den tørlagte mosejord, stiger grundvandsspejlet. Det kan reducere CO2-udslippet betydeligt, fordi jord fra vådområder som moser og enge indeholder en masse planterester. Når jorden fra disse områder får lov til at være i fred, slipper CO2 fra planteresterne ikke ud. Men så snart en plov bliver sat i jorden, frigøres CO2 til atmosfæren. CO2 – eller kuldioxid – er den drivhusgas, der er mest dominerende i atmosfæren.
GØR ONDT PÅ 3. GENERATION
Vejlskovgårds moseenge har hidtil været brugt til dyrkning af foderstoffer til de mange køer. Claus Fenger, der er fjerde generation på gården, er interviewet til en artikel i Odder Museums ”I godt selskab”. Her siger han:
”Engene har været krumtappen i min fars foderproduktion, og det gør selvfølgeligt ondt, når de nu skal tages ud af omløb og gives tilbage til naturen, men sådan er det. Når vi ser på vores engarealer, er det tydeligt, at de afgasses efterhånden med dyrkningen – jorden synker simpelthen. Fra Bredkærvej kunne vi i min farfars tid køre direkte ud på engen. Nu er der halvanden meter ned fra vej til eng! Udfordringen ved at tage engene ud af dyrkning er, at jeg skal have erstatningsjord, og det skal helst være i nærheden. Vi kan jo ikke byde andre beboere øget trafik med tunge landbrugsmaskiner og øget dieselforbrug, fordi vi skal spare CO2-udledning fra lavbundsjord. Men jeg tror på, at det kan lade sig gøre med tålmodighed og åbenhed”.
Han er heller ikke med i koret, når Inger Støjberg og hendes støtter synger blues om den forfærdelige CO2-afgift landbruget er pålagt, og som næsten vil sende de fleste malkekøer på slagteriet. Claus Fenger mener, at landmænd må arbejde endnu mere intenst på at reducere køernes metanudledning gennem foderet. Derfor er han også en del af et projekt bl.a. sammen med Århus Universitet, der over fem år måler og arbejder med køernes fødeindtagelse, mælkeydelse og metanudledning.
Ifølge aftalen om den grønne trepart, skal 140.000 hektar lavbundsjord over hele landet omlægges til natur. Det svarer nogenlunde i størrelse til Lolland og Møn til sammen.
Artiklen bygger på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Ministeriet for grøn treparts hjemmeside og artikel om Vejlskovgård i ”I godt selskab”.
