Margrethelyst Friskole får ny formand for bestyrelsen. Efter at have haft posten i syv år, har Jan Kjærsgaard givet stafetten videre. Den nye formand vil formelt blive valgt på generalforsamlingen 04. maj. Men det bliver Lene Schnoor-Jørgensen, der har været medlem af skolens bestyrelse i en periode.
Det er en ildsjæl, der siger farvel til både formands- og bestyrelsespost. Jan Kjærsgaard har været med siden 2011, da Odder kommune besluttede at lukke Ørting Falling Centralskole og friskolen blev etableret.