[ngg_images source=“galleries” container_ids=“41” display_type=“photocrati-nextgen_basic_slideshow” gallery_width=“600” gallery_height=“400” cycle_effect=“fade” cycle_interval=“3” show_thumbnail_link=“1” thumbnail_link_text=“Vis billeder som billedgalleri” order_by=“sortorder” order_direction=“ASC” returns=“included” maximum_entity_count=“500”]
53 mennesker fra Ørting-Falling-området har været i Sønderjylland på menighedsrådets årlige sogne-udflugt.
Her besøgte de først Haderslev Domkirke, også kaldet Vor Frue kirke, der ligger på byens højeste punkt – og som er landets første evangelisk-lutherske kirke. I Haderslev blev reformationen gennemført 10 år før det skete i resten af kongeriget. Det var den senere Christian d. 3, som havde fået overladt bl.a. Haderslev Len. Han havde tidligere overværet rigsdagens møde i Worms, hvor Luther blev erklæret for fredløs. Christian sympatiserede med Luther – så han gik i gang med at indføre reformationen, hvor han havde magten.
På vej til frokosten på Årøsund Badehotel – opført i 1900 som kurhotel for velhavende tyskere – besøgte udflugtens deltagere Starup Kirke, som er dekoreret med mange bibelske motiver. Det er maleren August Wilckens, som har restaureret flere kirker i Sønderjylland, der har stået for udsmykningen.
Efter frokosten på det tidligere kurhotel, gik turen igen mod nord, men med ophold, så der var tid til et besøg på Genforeningsmuseet lidt nord for Christiansfeldt. Museet rummer bl.a. udstillingen ”Sønderjyder i krig”. 5.200 sønderjyder blev dræbt under 1. verdenskrig – en krig, der var helt uden mening for dem. I 2020 er det 100 året for genforeningen.
(Foto: Vibeke Døssing Rudebeck)