Jan Kjærsgaard er én af de lokale, der altid stiller op, når der er brug for frivillige til at klare noget arbejde. Om det var dengang for år tilbage, da 100-vis af fritimer blev brugt på at oprettet Margrethelyst Friskole, da
kommunen med brug af automat-reaktions-knappen lukkede Centralskolen. Eller når ØFUG har brug for hjælp til det store loppemarked i og ved Hallen, og der er brug for, at han optræder som organisator, parkeringsvalgt, sælger og oprydder.
Også når der skal ryddes op efter byfesten, hvor frivillige i ikke-Coronatider skaffer penge til sportsforeningen, møder han op med en kost og skaffer andres affald af vejen.
Men han er også med, når det gælder frivilligt arbejde, der ikke lige kan begrænses til nogle bestemte dage, men som mere hører hjemme i kategorien det lange, seje træk. Han er formand for Ørting Falling Lokalråd.
På fredag fylder Jan Kjærsgaard 60 år. Til lykke.
(Gen)læs Lokalpostens portræt af ham her.