De åd og drak som vilde og slog katten af tønden. Og det var hverken Haribo slikposer, chokolade eller karameller, der væltede ud, når tønden var slået i stykket. Det var en levende sort kat – hvis den altså ikke var død af forskrækkelse eller blevet ramt af de mange slag, når voksne mænd bankede løs på tønden med køller. Tit kom de endda ridende, for at få ekstra kraft i slaget. Alle os, der er accepteret i en kats hus og har lov til at bo der, så længe vi fodrer den ordentligt, slår syv kors for os ved tanken om den mishandling af dyret. Men dengang blev katten anset for at være heksens følgesvend og symboliserede derfor Den Onde – og dét onde.
BØRNEFRIT OMRÅDE
Ingen børn var til festen klædt ud som prinsesser, Batman, indianer, Superman eller ridder. For festerne var nemlig børnefrit område. Det var en fest for voksne, som fandt sted før den 40 dage lange faste. Dog var nogle af de voksne klædt ud som f.eks. bjørne, så de kunne skræmme det onde væk.
Fasten blev afskaffet efter reformationen, men festerne fortsatte. Og der blev lagt kræfter i, når katten skulle ud af tønden, for der var kamp om at blive kattekonge. Ikke så meget for at kunne gå rundt med en krone på hovedet. Men fordi kattekongen var fritaget for at betale skat i et helt år.
FORBUDT MED DANSKE LOV
Fordi fastelavn knytter sig til fasten, blev fastelavnssøndag kaldt flæskesøndag. Man skulle ruste sig til dage med brød og fisk, så den dag åd man kød og flæsk i rigelige mængder. Og nej – man spiste ikke. Man åd! Og det blev skyllet ned med store mængder alkohol. Så festerne kunne blive ret så løsslupne. Man dyrkede fastelavns-løb, hvor pigerne “kun iført særk og med udslået hår” løb om kap med karlene ud over markerne – og i byerne om kap med ”bedrukne håndværkere”, som en præst beskrev det.
Disse løb blev forbudt i 1683 med Danske Lov: ”Al letfærdig og forargelig Lægen om Jul eller andre Tider, og Fastelavns Løben forbydis strengeligen, og bør alvorligen at straffis”.
DEN “SMAGLØSE ALMUE”
Men det stoppede ikke udskejelserne. En præst, Erik Pontoppidan, skrev i 1736 en manual, hvor han gjorde andre præster opmærksom på, hvad de specielt skulle slå ned på. Fastelavnsløbene beskrev han som ”syndens lokkemad” som Djævelen brugte til at ”kildre den smagløse almues gane”.
Men den ”smagløse almue” fortsatte morskaben. Længe endnu.
Det huede ikke præsterne – og slet ikke missionspræsten Vilhelm Bech, der senere blev leder af Indre Mission. I 1850 fortalte han, hvordan han måtte stoppe løbenes seksuelle udskejelser med ”Bibellæsning og Brorsons salme ”Syndefulde fastelavn”.
FASTELAVN VAREDE FLERE DAGE
Men fastelavn var ikke kun én dag. Også mandag var en dag, hvor der blev spist kød og flæsk i rigelige mængder. Flæskemandag var også en dag, hvor man rustede sig til den kommende faste. Det samme var dagen efter, der blev kaldt “hvide tirsdag”, fordi det var den dag, der blev spist mad lavet af æg, mælk, sukker og mel. I andre lande bliver dagen kaldt pandekage-tirsdag. Det var også på denne dag, folk spiste fastelavnsboller, som dengang hvidt brød med måske lidt rosiner. Endelig kom så askeonsdag, hvor fasten begyndte. Asken skulle minde om livets forgængelighed. Så alle skulle møde op i kirken med aske i håret eller et kors i panden tegnet med aske.
Også det sluttede med reformationen. Det samme gjorde fasten.
HARIBO SLIKPOSER HAR ERSTATTET KATTEN
Men fastelavnsfesterne beholdt man. Nu om dage er de ikke helt så vilde, som da ”den smagløse almue” med fornøjelse brød Danske Lov. Det er mest børnenes fest. Og bagernes. Siden januar har kaloriebomberne med wienerbrød, syltetøj, flødeskum og creme været at finde på hylderne – og den tradition er kun 50 år gammel. Ingen sorte katte behøver at flygte i dag. De er erstattet af Haribo-poser og karameller.
Husk – på søndag kommer fastelavns-soldaterne fra Gylling Skole på besøg i Ørting og Falling. Læs om traditionen her
Artiklen bygger på oplysninger fra Kristeligt Dagblad, Nationalmuseet, Den Gamle By og historie-online.dk
