Drej fra Lerdrupvej og kør på Lindenæsvej helt ned til Mantelenvej, Her finder I en lille parkeringsplads lige før Vadegrunden. Begynd turen her.
Vælg en solrig eftermiddag, for så er det nemlig muligt på tilbagevejen at nyde det smukke syn af solen, der forsvinder bag Alrø. I kan cykle, men det er nok mere sikkert at gå. I hvert fald ser I nok mere på gåben.
Følg grusvejen langs stranden, og har I børn med, så tag afstikkere til den stenede strand og find skaller fra knivmuslinger, østers og hestemuslinger.
Gå videre og inden længe kan I kigge op på hovedbygningen på Gyllingnæs Gods. Men bliv på stranden. Der er ikke adgang til godset. Kun for aftalte besøg. F.eks. arrangerer Gylling Fritidsskole ture or maksimalt 50 mennesker, og billetterne bliver solgt meget hurtigt. Næste tur er 7. september. Fortsæt omkring 150 meter – så kommer I til fiskerhuset. Her boede den fisker, der forsynede godset med fisk. Fangede han flere end køkkenet der kunne bruge, måtte han sælge resten. Godsets ejer har restaureret huset meget nænsomt – det er ikke som Åkærs fiskerhus – Kanalhuset – blevet udstyret med palævinduer.
Andre fiskede også ved Gylling Strand. Nogle få fastboende og mænd fra Hou hentede især ål op. Den sidste var Chr. Pedersen fra Gyllingskov. Han sluttede i 1938. Ikke fordi han havde lyst, men fordi en tange, der havde været opholdssted for mange fisk, forsvandt helt i 1935 – og med den forsvandt fiskene også.
Så er det ved at være tiden for gående at finde den skovsti, der nu følger kysten, for stranden bliver nemlig mere og mere stenet. Her kan I til gengæld opleve noget, der for børn – og voksne – vil være at sammenligne med en eventyrskov: Krogede træer, træer, der har flettet grenene sammen, træer, der bøjer sig og også et hult egetræ. Det minder om det hule træ, der blev kaldt Steen Steensen Blichers træ, fordi han gik på jagt på godsets område, og fordi han det var inspiration til hans novelle ”Den hule eg”.
I skoven er det muligt at samle ramsløg – pluk planten nu eller på tilbageturen og tag den med hjem. (Læs hvordan du kan bruge den).
Fortsæt på stien – så kommer I til Kalsønakke, med strandenge med strandsøer. Nær skoven finder I ”Solpletten” – ud for stedet, hvor Horses Fjord møder Kattegat. Det er stedet, hvor Eva og Niels Baner er begravet, (Læs om dem her). De var ejere af Gyllingnæs, og det er den iltre Niels Baner vi i høj grad kan takke for, at Hedeselskabet ikke fik tørlagt Lerdrup bugten og omlagt den til små sandede husmandsbrug. (Læs her ).
Lidt længere fremme kommer stedet Tyndege. Og der er da ganske rigtigt også kun nogle få egetræer.
Det var lige her, energiselskabet Elsam i 1970’erne ville opføre Danmarks første atomkraftværk – og hvor Post & Telegrafvæsenet i 1987 ønskede at plante to tæppeantenner så store som opretstående fodboldbaner. Danskere i udlandet skulle have bedre adgang til informationer fra hjemlandet, lød begrundelsen.
Her kan I stoppe op, spise den medbragte madpakke og drikke termokaffen, se jer omkring og tage en stille stund til at fundere over, hvordan landskabet havde set ud, hvis Elsam eller Post & Telegrafvæsenet havde haft held til at få ønskerne opfyldt.
Her er ikke megen beboelse at se på afstand. Så området omkring Gyllingnæs blev også brugt af smuglere. Aftagerne af cigaretter og sprut kunne komme til området uden at blive set – det samme kunne smuglerne, og for dem var det også en sport at sejle væk fra tolderne. Af bogen ”Smuglerlandet Danmark” fremgår, at det var en ære for en mand at bedrage dette væsen. Jo hurtigere og jo mere – jo større ære og omtale.
Men nu møder I ingen smuglere. I kan tage tilbage ad den meget lige skovvej lidt længere inde, eller tage turen tilbage til Vadegrunden ad den samme sti, som på udturen. Har I ikke allerede plukket ramsløg, så gør det nu.
Tilbage kan I forhåbentlig nyde solnedgangen over Alrø, mens I drikker den sidste termokaffe. Turen har taget nogle timer og givet gode naturoplevelser, og så var den gratis.
Artiklen bygger på materiale fra Danmarks Naturfredningsforening Odder, bogen “Smuglerlandet Danmark”, bogen “Mit Odder – min egn” og Gyllingbogen 2 (den kan læses på Lokalarkivets hjemmeside)
