Engang var det ”hovedvejen” til Mosen, viser fortidens kort. Og sådan blev den også vist på de gamle GPS, hvilket har fået mange lastbilchauffører til at bande og svovle, når de via markvejen nåede en ret stejl og stenet hulvej, der ganske vist førte ned til Mosevejen, men hvor de ikke havde en kinakvindes chance for at fortsætte. De måtte bakke flere hundrede meter tilbage til Bilsbækvej.
Men på gå-ben og på cykel fører stien direkte ned til fortidens mose-ghetto i Ørting. Og til et af de smukkeste natur-områder vi har og som er værd at vise frem for gæster, og værd selv at bruge.
OLDERMANDSHØJEN
Stien begynder ved Bilsbækvej 58. Den tidligere sognepræst, Valdemar Aastrup, kaldte hulvejen Emmanuel-stien, for mælkekusken Emmanuel boede i det første hus.
Det første stykke er den snorlige mellem to marker. Men efter nogle hundrede meter bryder en gruppe træer markudsigten. Herinde findes Oldermandshøjen med bytinget – nu ukendt for de fleste, fordi denne del af vores kulturarv mere eller mindre er groet til. Men tidligere blev stedet brugt meget. Børnehavebørn tog på udflugter og spiste deres mad på Højen. Folk gik ture, holdt en pause, sad lidt på stenene og nød udsigten. Spejderne havde deres sommermødested her, og der er stadigvæk en noget forfalden hytte, som minder om glade torsdagsaftner. Det var fra begyndelsen planen, at højen skulle kunne bruges af alle. Men nu er stien op til den groet til – og stenene er ved at være gemt i ukrudt.
Medlem af kommunalbestyrelsen for de konservative, Martin Mikkelsen, har besøgt højen for nylig, og prøver nu at tage initiativ til at få den, der er en del af den lokale kulturarv, gjort tilgængelig igen. ( Læs om stedet her )
MOSEVEJEN ER ET ”KULTURMINDE”
Nået så langt, bliver stien både stejl og stenet. Den går direkte ned til Mosevejen, som er en af 40 kulturminder i Odder kommune. Mosevej hed egentlig “Ørting Vestre Mosevej” – og på den anden side af Horsensvej ligger selvfølgelig “Ørting Østre Mosevej”.
Langs hele denne grusvej ligger de gamle huse – kun enkelte nye, der ud over at være renoverede boliger for nutidens mennesker, rummer minder om en tid, hvor det var godser og gårdes daglejere, der boede her, og kunne grave lidt jord, der kunne brænde – nemlig tørv. Store børneflokke i huse uden vand og mange gange uden gulve. Her boede de fattigste, og det var almindeligt at børn blev sendt ud for at tjene, som det hed, som 8 – 9 – årige.
Vi skal langt op i 1900-tallet før ”dem fra Mosen” forsvandt som noget negativt.
Går man til højre på Mosevejen, har man på den ene side skrænterne. På den anden side rækken af gamle huse – og hele vejen er der grønt udsyn over den gamle mose. Vejen fører forbi mange af de huse, hvis beboere Lene Møller Jensen beskriver i artiklen “Barndommens mose”
Den side af Mosevejen munder ud på Horsensvej, hvorfra det er let at komme op til Ørting igen. Men også muligt at krydse vejen og gå tur i endnu et smukt mose-område med gode stier.
”SLØJFEN”= HALEN
Går man – efter at have passeret den stejle sti – til venstre på Mosevejen, kommer man gennem et bakket landskab ud til Halen, hvor små ejendomme med et par tønder land og et lille tørve-lod skulle brødføde en familie.
Flere af de gamle ejendomme er revet ned nu. De var i en så dårlig stand, at renovering ikke var mulig. (Læs om Julie fra Ørtings ghetto her ).
Fra Halen kan man igen komme op på Bilsbækvej, og bl.a. gå forbi Rakkerhuset (læs her)
VIS FREM – BRUG
Hele vores område har rigtig mange steder at vise frem og bruge.
Efter et par hundrede meter på en markvej, kan man nå til et af de smukkeste områder ved Ørting – og en stor del af lokalhistorien. Både dén, der er vedligeholdt – og den, der er ved at gro til i ukrudt og selvsåede træer.
Området rummer natur og fortællinger, som er værd at præsentere for gæster – og værd at bruge i det daglige for os, der bor her.
