Ditte-Marie Thejsen er medlem af kommunalbestyrelsen – valgt for enhedslisten. Hun var også folketingskandidat og udpeget til at repræsentere Østjyllands Storkreds med en reel mulighed for at blive valgt. Men i februar opgav hun kandidaturet, fordi hun blev bedt om at være viceforstander hos Fonden Ørting. Bl.a. med ansvar for at bygge en ny stor skoleafdeling op på Persievej i de bygninger, der
tidligere har rummet både centralskole og friskole. Fra 1. januar skal de være rammen om undervisning af børn og unge med autisme.
”Det var en udfordring, jeg slet ikke kunne sige nej til, og så var det umuligt at få det hele til at gå op”, siger Ditte-Marie. ”Og Christiansborg ligger der vel stadig om 10 – 15 år, og til den tid er mine to drenge, som nu er 12 og 14 år, også blevet voksne”.
LEDER MED DIALOG OG TILLID
Hun har været leder af Fonden’s skole på Bilsbækvej, så lederrollen som sådan er ikke ny for hende. ”Da jeg begyndte, havde vi 7 unge . Nu har vi 40 elever, og vi får flere, når skolen på Persievej er klar. Så min nye rolle handler om udvikling, om visioner, om projekter – og selvfølgelig om dagligdagen”.
Hun har taget lederkursus nu. ”Jeg har aldrig kendt til teorierne om ledelse, så det er fint nok. Men uden teorierne har jeg altid som leder arbejdet med dialog og tillid. Og det fortsætter jeg med”.
”FØRST OPLIVE – SÅ OPLYSE”
Ditte-Marie er uddannet lærer fra Den Frie Lærerhøjskole. Uddannelsen er specielt målrettet friskoler, efterskoler og højskoler.
”Jeg troede egentlig, jeg skulle have været efterskole-lærer”, siger hun. ”Jeg har også arbejdet på Eriksminde et år, og det var et godt sted. Og som på Fondens skole på Bilsbækvej, hvor jeg har arbejdet siden november 2012, var jeg specielt glad for at arbejde med de unge, som har udfordringer – dem, der ikke er som alle de
andre. Jeg har altid været optaget af Christian Kold og Grundtvigs ideer om undervisning. ”Først oplive – så oplyse”. Altså – når et menneske er glad for livet og føler sig værdsat kan det også se en mening med at lære. Vores elever på Fonden Ørting har – som nogle af de unge på efterskolen – lidt nederlag i skolen, og mange er blevet mobbet, så de har mistet lysten til at lære. Elever med autisme har udfordringer, som den almindelige skole ikke er vant til at håndtere, og de er blevet mødt krav om, at tilpasse sig en undervisning, der ikke har taget hensyn til deres behov. Derfor har de mistet lysten til at lære. Det er op til os, at hjælpe dem til at få den tilbage – at deres lyst til at
lære bliver oplivet igen. Og det gør vi bl.a. ved at give dem en skole, hvor alt er indrettet efter deres behov”.
Derfor er det heller ikke nok at male væggene og lave nogle reperationer, og så åbne skolen efter sommerferien, selv om mange forældre er utålmodige. For de har oplevet, at deres børn ikke passer ind i skolesystemet – og flere har oplevet, at deres børn slet ikke vil i skole.
”DET BLIVER SÅ GODT”
De traditionelle klasseværelser bliver der ikke brug for. Skolen skal indrettes til undervisning af små grupper – og der skal være pladser til de børn og unge, der har brug for at sidde for sig selv. Værkstederne i kælderen skal have liv igen.
”Men det bliver så godt”, siger Ditte-Marie. ”Og udearealerne giver os muligheder, vi ikke har kunnet give eleverne på Bilsbækvej. Plads til køkkenhave, plads til dyr. Jeg håber, vi kan finde lokale beboere, som vil hjælpe eleverne og fortælle dem om arbejdet med både dyr og planter”.
FRA TEENAGER TIL VOKSEN
Alt i Fonden Ørting’s arbejde for børn og unge med autisme, handler ikke kun om at give dem et godt liv lige her og nu, men også om at hjælpe dem til et godt og indholdsrigt liv som voksne.
”Jeg synes, det er interessant at arbejde med unge i overgangen mellem de er teenagere og voksne”, siger Ditte-Marie. ”De skal finde den vej, der er deres. Hvilke ønsker har de for et arbejdsliv? Hvordan kan vi støtte dem bedst muligt? Vi har fået stor opbakning fra lokale arbejdspladser, når vi har fortalt om vores elever og bedt dem om at give dem praktikophold. I det hele taget oplever vi, at lokalsamfundet bakker os op og er interesset i vores arbejde. Jeg skal f.eks. kun gå ind på Handelspladsen, når jeg har tid. For jeg møder altid nogen, der lige skal høre, hvordan det går”.
LANDSBYEN HAR NOGET, BYEN IKKE HAR
Hun bor i Odder. Men da hun flyttede til området, var det til et hus i Over Randlev. Hun kendte området godt, fordi hun voksede op i bofællesskabet på Den Gamle Skole i Beder.
”Jeg var glad for at bo der. I det hele taget har vores landsbyer noget, som byen ikke har i samme grad – kendskabet til hinanden og interessen for, hvad der foregår. Hvis man på landsbyens facebook en aften efterlyser børnemagnyl, så har man dem 10 minutter efter. Det har man ikke i byen. Men jeg var blevet skilt, og skulle finde noget at bo i. Og rækkehuset i Odder kunne jeg flytte ind i hurtigt”
Hun vil ikke udelukke, at hun flytter tilbage til en landsby, når børnene en dag flytter hjemmefra.
PÅ PERSIEVEJ KAN VI ÅBNE OP
Fonden Ørting ønsker at åbne skolen på Persievej mod lokalsamfundet.
“Vi vil få gode mødelokaler på skolen, som kan lånes ud om aftenen. På Bilsbækvej har vi været nødt til at lukke sammen om os selv, fordi stedet også er de unges hjem. Men på Persievej kan vi åbne op, og det vil vi gøre alt, vi kan. Skolen skal bruges. Den skal ikke være et sted, der lukker kl. 16 og så er der mørkt til næste morgen”, siger Ditte Marie.
”Vi er blevet så godt modtaget af Hallen og sportsforeningen, som er vores nærmeste naboer. Vi vil gerne give noget tilbage – det vil være så fint, hvis de f.eks. kan bruge vores gymnastiksal til yoga eller andet”.
I Ørting Hallen bliver der spillet Volley – men ikke basket. Men hun vil dog ikke love, at hun vil skubbe på, så også det spil bliver et tilbud til lokalområdet. Der skal også være tid til ferier på Tunø – øen, hun er specielt glad for.
