I Odder by tjener en voksen borger i beskæftigelse eller med egen virksomhed i snit 465.753 kr før skat. I Ørting sogn er beløbet 452.158 kr.
Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om den geografiske ulighed i Danmark..
Normalt måles den mellem kommunerne. Men denne gang går målingen helt ned i sognene. Dog skal de have mere end 200 indbyggere. Derfor er der ingen oplysninger om indkomsterne på Alrø.
I Gylling tjener en voksen borger i beskæftigelse 421.461 kr og i Falling 413.776 kr.
Mellem Odder by og Falling er der altså en forskel på 51.977 kr – eller 4.333 kr før skat hver måned. Og det skyldes ikke, at der bor mange ældre mennesker i Falling sogn – der også omfatter Amstrup og Ålstrup. For tallene dækker kun de erhvervsaktive.
Når vi bevæger os fra Odder og ind mod Århus stiger indkomsterne. I Malling er gennemsnitsindkomsten 520.564 kr, i Mårslet 546.994 kr og i Skåde 747.742 kr.
Men det er for intet at regne sammenlignet med indkomsterne i Nordsjælland, hvor tallet er omkring 1,5 millioner kr.
Du kan se hele undersøgelsen her