Fra 5. juli har ”konerne i Ålstrup” igen sommerbutik hver søndag fra kl. 14 til kl. 17. Her sælger de honning, marmelade, strikkede sokker, tasker, malerier – og som noget helt nyt også russiske flødeboller fremstillet hjemme ved køkkenbordet i landsbyens tidligere skole. Det vil også være muligt at købe en kop kaffe.
Bortset fra kaffe og flødeboller bliver butikkens varer lavet om vinteren, når der er tid.Butikken holder til i Ålstrup’s forsamlingshus, der med garanti er herredets mindste – Frysehuset.
TILLYKKE TIL HUNDSLUND
For tredje år i træk løber Hundslund med førstepræmien i Lokaldysten. Anden præmien går til Randlev-Boulstrup og tredjepræmien til Saksild. Præmierne overrækkes i Hundslund Hallen kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.
Tillykke til de tre lokalsamfund. Også lidt ØV. For på trods af det fine fremmøde ved Hallen 10. september, endte Ørting Falling på sidstepladsen. Men i det mindste var det en sjov formiddag. Børn, hunde og voksne i alle aldre hyggede sig.