Igen i år bliver den gamle trælade rammen om Brandbygegaard Live. Nemlig søndag den 9. hvor porten åbnes kl. 15 for et orgie af musik, mad og drikkevarer. Kun musikken kommer ude fra – maden og drikkevarerne er produceret på gården i Amstrup.
Kl. 16 begynder koncerten, når HP Lange går på scenen med akustisk blues. Han har de seneste 20 år modtaget adskillige musikpriser, spillet på et utal af klubber her i landet og i udlandet og også på store blues- og jazz-festivaler i Europa og i USA. Flere af hans numre kan høres her
Kl. 18 er den store Brandbygegaard Buffet klar – men det er muligt at købe en billet alene til koncerterne, hvis man ikke har lyst til at deltage i spisningen.
“VÅGNER I NATTEN”
Kl. 20 er The Grenadines klar. De fem musikere, som senere på året også kan høres på Skanderborg-festivalen og i Musikhuset i Århus, kalder sig et dansk folk-pop-rockorkester.
De er alle fem sangskrivere, to er forsangere og de spiller alle et instrument. Inspirationen er bl.a. de gamle 70’er bands – Creedence Clearwater Revival og The Eagles. Et udvalg af deres numre, kan høres her.
De spiller frem til kl. 22, hvor det sidste band går på scenen – nemlig “Dodo and The Dodoes” – med garanti for de gamle numre som “Vågner i Natten” og “Sømand af verden”. Et udvalg af deres sange kan høres her
Ved midnat er det hele forbi. Hvis nogen ikke har lyst til at tage hjem – eller ikke er i stand til at køre efter at have indtaget et kvantum af Brandbygegaards hjemmebryggede øl og vin, kan finde en plet med græs og slå teltet op.
Billetter til fællesspisning og til de tre koncerter kan købes her
Du kan læse mere om Brandbygegaard og om alle gårdens aktiviteter her