Revyviser kan noget. De kan more os for en stund, men de kan også slå ned på problemer – der bliver ved med at være højaktuelle. F.eks. Oswald Helmuths ”Brevet til Bulganin”, som ganske vist er fra 1957 men som rammer lige ned i situationen i dag, hvor Putin sidder ved det lange bord i Kreml og planlægger krig. Eller Liva Weels ”De binder os på mund og hånd” – PH’s vise fra 1940, som den tyske censur måtte lade passere, fordi det hele blev sagt mellem linjerne. Men også de nyere som f.eks. Lisbeths Dahls parodi på Angela Merkels hilsen fra EU-unionen, bevarer en aktualitet.
Revyviserne rummer også de mere muntre, som for en tid bliver en landeplage – f.eks. Bodil Udsens ”Fløjtetønden Victoria”. Og så er der de mange, der er sjove i øjeblikket, men som er glemt, når en ny revy følger året efter, fordi de var knyttet til en bestemt person – en politiker eller en anden – som ikke satte så dybe spor.
KAFFE, KAGE OG REVYSANGE
Søndag d. 4, februar indbyder Alrø Borger- og Idrætsforening til en eftermiddag i forsamlingshuset med kaffe, kage og kendte – og knap så kendte – revyviser. Det er duoen ”Revysangens genklang”, der står for den musikalske underholdning, hvor sangene kædes sammen med historiske facts. (Duoen kan du læse om her).
Det koster en 50’er – og man kan betale i døren. Men tilmelding er nødvendig – så der er nok kage. Ring til Helena Hansen tlf. 81613990 senest 30. januar.