Julen er over os – igen. Og her i området er der mange muligheder for at købe både pynt, adventsgaver og julegaver.
Galleriet på den gamle station har åbent 23. og 24. i denne måned med salg af glaskunst, maleri, bronzefigurer og
smykker, som Dorthe Bent har lavet. Her kan findes en gave – stor eller lille – for enhver pengepung.

Desuden har Dorthe inviteret keramikeren Birthe Rågård som gæsteudstiller. Hende kan du læse om her
Begge dage er Galleriet åbent fra kl. 10 – 16.
Lopper & Landstil har åbent hver weekend frem til jul med salg af bl.a. julepynt. På søndage er cafeen også åben med salg af varme drikke, æbleskiver og belgiske vafler. Alle dage er fra kl. 10 – 16.

Brandbygegaard holder det traditionelle julemarked i den gamle træ-lade 7. – 8. december – begge dage fra kl. 11 – 16. Her kommer økologer fra hele landet og sælger deres varer. Øl, vin, ost, grøntsager, juletræer, tøj, ost og bøger – for nu bare at nævne lidt af det store udvalg.
Og 16. – 17. november holder Stormgården jul med stedets juleøl, mad, juletræer – og mulighed for at købe julegaver som pileflet, hjemmestrikkede sokker, vanter og huer plus selvfølgelig et stort udvalg af gårdens øl.