
Bålet ved Gylling Mølle bliver tændt kl. 19, og på stranden for enden af Strevelshovedvej på Alrø, tager ilden fat kl. 21. Der vil begge steder være en smule blæst, men regnen skulle – ifølge vejrudsigten – holde sig væk og lade Skt. Hans bålene brænde og gnistre.
Skt. Hans dag er den 24. juni – altså i morgen. Men i Danmark har vi tradition for at fejre vores helligdage aftenen før. Frem til 1770 var Skt.Hans dag nemlig en helligdag – men som andre fridage, blev den strøget ved den store helligdagsreform.
DEN HOVEDLØSE DØBER
Skt.Hans dag er Johannes Døberens fødselsdag. Han var en omvandrende prædikant, der døbte Jesus. Deraf tilnavnet. Han fik en dramatisk død. Han blev halshugget, og hans bloddryppende hoved blev placeret på et sølvfad og givet som gave til kong Herodes’ steddatter, Salome. Det var hendes belønning for at udføre den erotiske stripdans ”de syv slør”, da Herodes havde fødselsdagsfest. Alle syv slør faldt til jorden under dansen – og som tak kunne hun ønske, hvad hun ville, og det var hovedet.
SEND DEM TIL BLOKSBJERG
Men det er næppe Johannes Døberen og hans skæbne, de fleste af os forbinder med Skt. Hans. Det er derimod bål, hygge, snobrød og Drachmanns Midsommervisen fra teaterstykket ”Der var en gang”.
Bålet skal beskytte mod de onde ånder. Ifølge gammel overtro er de særdeles aktive denne aften og nat. Hekseafbrændingen er en nyere tradition, der kommer fra Tyskland. Og det er også her, heksene samles på Bloksbjerg. Ilden skal sende dem hele vejen, så de ikke mellemlander. Traditionen er kun 100 til 150 år gammel, og har altså ikke noget at gøre med de hekse-afbrændinger, der her i landet kostede mere end 1000 kvinder livet i perioden fra 12. oktober 1617 til 4. april 1693, men ikke desto mindre er man flere steder holdt op med at placere en heks på bålet.

OTTE KVINDER BLEV BRÆNDT
Her i området kostede det otte kvinder livet, at en konge, der var hysterisk bange for trolddom udsendte en forordning, der betød dødsstraf til alle, der dyrkede det overnaturlige, for de var i ledtog med djævelen. Og så gik heksejagten ind over hele landet – også her omkring, hvor en overemsig herredsfoged mente, at jo flere hekse han fik dømt og brændt, jo større ville hans chancer for at rykke op på den sociale rangstige. Ganske vist var han adelig, men hans familie var fattig og havde ikke bedre kår end bønderne, og det pinte ham. (Læs Lokalpostens historie om heksene og heksejagterne her.)