Nej, det er ikke en hyperlokal historie. Men det er mindedagen for grusomheder, der aldrig må blive glemt. Og den kan (måske) også få os til at huske, at hver eneste dag er 120 millioner mennesker over hele verden på flugt fra krig, folkedrab, undertrykkelse…

I dag for 80 år siden nåede den røde hær koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Og som amerikanske, britiske og canadiske soldater, der senere kom til andre af de tyske KZ-lejre, fik de deres livs chok. De var hærdede soldater, der havde været i krig i mange år. Men de havde aldrig før set en sådan mishandling af civilbefolkningen. Lig stablet oven på hinanden, ofrenes tøj i store bunker. I en af de mange dokumentarer, der er lavet om udryddelseslejrene, sagde en grædende amerikaner, der som ung soldat mødte rædslerne: ”Jeg så masser af børnetøj. Men jeg så ingen børn”. Soldaterne fandt mennesker mere døde end levende.
Der var ikke mange fanger tilbage. Kun godt 7100 mennesker så udsultede og svækkede, at de dårligt kunne stå på deres ben. Nazisterne havde forsøgt at slette alle spor. De havde gasset og brændt tusinder i dagene op til befrielsen og sendt andre tusinder ud på en dødsmarch mod vest, før lejrens ledelse og alle de andre bødler forsvandt i håb om at redde sig selv.
UDRYDDELSESLEJR
I dag er den officielle mindedag for Holocaust og andre KZ-drab, og det markeres i Auschwitz med deltagelse af blandt andre Kong Charles, det danske kongepar og andre kongelige. Dagen skal minde om det forfærdelige, der skete for at sikre, at det aldrig sker igen.

Mindedagen har navn efter Auschwitz, der var en ren udryddelseslejr. Når togene standsede blev unge mænd og kvinder udvalgt til tvangsarbejde – resten blev gennet direkte til gaskamrene. Omkring 1 million mennesker døde i lejren, der var den rendyrkede ondskabs helvede.
Den kæmpe store baraklejr blev opført mellem 1941 og 1942, efter at nazisternes topledelse havde truffet beslutningen om at gennemføre det systematiske folkemord på jøderne.
BILLET TIL 1500 KRONER
Ingen danske jøder havnede i lejren. De fleste blev reddet, da helt almindelige mennesker gik i aktion. Og det har gjort Danmark berømt i hele verden. Knap så meget er der blevet snakket om de stramninger af lovene, der blev indført kort tid før besættelsen for at forhindre tyske jøder i at bosætte sig i Danmark.
Og der tales heller ikke meget om, hvor meget det kostede at blive sejlet over Sundet. Kun de fiskere, der sejlede bådene, tog sig betalt. Begrundelsen var, at blev de taget af tyskerne, ville de miste deres frihed og deres erhverv. Ingen andre hjælpere tog imod penge, og de risikerede at få deres huse sprængt i luften, blive arresteret og havne i Tysklands fængsler eller lejre. Men de skaffede pengene til at betale for overfarten. Udbud og efterspørgsel bestemte prisen. I begyndelsen kostede det mellem 1000 og 1500 kr. / person. Til sammenligning tjente en faglært arbejder godt 400 kr. om måneden. I november var prisen faldet til omkring 500 kr. (Læs Lokalpostens artikel om redningen af de danske jøder her).
120 MILLIONER PÅ FLUGT
Der er en tilbøjelighed til at glemme, at andre end jøderne havnede i udryddelseslejrene. Romaer, homoseksuelle, mennesker med fysiske eller psykiske handicap, nazismens politiske modstandere, og de mange fra Østlandene, der blev betragtet som ”undermennesker”. Den halve million romaer, som blev udryddet, har dog fået deres egen mindedag i Europa. Nemlig 2. august.
Aldrig igen. Derfor skal vi mindes om grusomhederne. I hvert fald den ene dag om året. For hver eneste dag året rundt oplever verden folkedrab, krig, mennesker på flugt og mennesker, der jages på flugt. Også i dag på mindedagen. FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, kunne i juni sidste år oplyse, at verden over er mindst 120 millioner på flugt.
Mindehøjtideligheden i Auschwitz livestreames fra kl. 16 –17.30
Også Dansk Jødisk Museum holder mindehøjtidelighed i København. Den kan følges på museets Facebook-side fra kl. 19.