KORT NYT

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

AURA-pen­ge­ne skal bru­ges til spil

Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling har fået 2000 kr fra Auras Cor­o­na­hjæl­pe­pak­ke. Pen­ge­ne skal bru­ges til køb af spil, der kan bru­ges udendørs. 

For­e­nin­gens akti­vi­te­ter har været luk­ket ned læn­ge, og med­lem­mer­ne sav­ner at være sam­men. Besty­rel­sen håber der­for, at det sidst i febru­ar bli­ver muligt at arran­ge­re gåtu­re, spil på FDF’s sto­re grund og drik­ke kaf­fe sam­men i shelteret. 

Bil­li­ge­re byggegrunde

På den luk­ke­de del af kom­mu­nal­be­sty­rel­sens møde beslut­te­de med­lem­mer­ne at sæt­te pri­sen på de otte byg­ge­grun­de i Sme­­de­­ga­­de-områ­­det i Ørting ned med 15 pro­cent. Kun to af de otte grun­de er på nuvæ­ren­de tids­punkt for­hånds­re­ser­ve­ret. En ejen­doms­mæg­ler har vur­de­ret, at pri­sen var sat for højt.Også byg­ge­grun­de­ne i Gyl­ling og Hund­slund er svæ­re at sæl­ge. Men her er mel­din­gen fra ejen­doms­mæg­le­ren, at pri­ser­ne mat­cher markedet. 

Lokal­rå­det aflyser

Refe­rat fra det sene­ste møde i Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling Sog­ne er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger.Sid­ste i refe­ra­tet er en del dato­er opli­stet. Men for­man­den, Jan Kjær­s­gaard, siger, at møde­r­ne er aflyst til vide­re p.g.a. Cor­o­­na-situ­a­tio­­nen. Hvor­når de kan gen­op­ta­ges afhæn­ger af, om der kom­mer nye restrik­tio­ner for at dæm­me op for Covid-19’s engel­ske mutation. 

Jule­g­ud­stje­ne­ste aflyst

Alle gud­stje­ne­ster er aflyst fra og med 24. decem­ber til 3. janu­ar.Det har menig­heds­rå­det og præ­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tet beslut­tet efter anbe­fa­ling fra biskop­per­ne.De sene­ste dage har været præ­get af meget for­skel­li­ge udmel­din­ger. Først men­te biskop­per­ne, at der skul­le hol­des gud­stje­ne­ster. Så måt­te de kun vare 50 minut­ter – og helst være uden sal­mesang. Sund­heds­sty­rel­sen redu­ce­re­de til 30 minut­ter. Og så sent som for to dage siden sag­de provst Dort­he R. Søren­sen: Kom trygt i kir­ke. Men her i 11. time er alle gud­stje­ne­ster alt­så aflyst. 

Jule­ga­ve til FDF

Por­to­bel­los vel­gø­ren­heds­pro­jekt har delt pen­ge ud, og Ørting-Fal­ling FDF har fået 5000, – kr. Til lyk­ke.Nor­malt bli­ver der lavet en afstem­ning på Face­book, og de tre for­e­nin­ger og klub­ber, der får flest stem­mer, deler pen­ge­ne. Men i dis­se tider er intet nor­malt, så Por­to­bel­lo har beslut­tet, at give 5000, – kr til hver af de fire indstil­le­de for­e­nin­ger. Sid­ste år løb ØFUG med før­ste­plad­sen ved afstemningen. 

Slut med fitness

Fra i mor­gen kl. 16 og frem til i hvert fald 3. janu­ar luk­ker fit­ness i Ørting Hal­len som føl­ge af de nye Cor­o­­na-restrik­tio­­ner. Så for dem, der ikke kan und­væ­re den dag­li­ge træ­ning, er der kun et at gøre: Find løbe­sko­e­ne frem.Hal­lens cafe­te­ria luk­ker også. Jule­træ­er kan sta­dig hen­tes ved Hal­len på søn­dag mel­lem kl. 15 – 17. Men der er hver­ken gløgg eller æbleskiver. 

Kun “natio­nalt for­kvak­le­de” kun­ne have med­li­den­hed med de tyske flygtninge

I dag for 75 år siden nær­me­de de tyske sol­da­ter, der hav­de været her i områ­det, sig græn­sen – på vej hjem til deres søn­der­bom­be­de land. Deres trans­port var den­ne gang apost­le­nes heste, så det gik ikke så hur­tigt, som da de kom til lan­det 9. april 1940.
Men to grup­per tyske­re blev. Nem­lig flygt­nin­ge­ne og de sår­e­de sol­da­ter. Ørting-Fal­ling områ­det huse­de ingen – hver­ken flygt­nin­ge eller

250.000 tyske flygt­nin­ge kom til Danmark

sol­da­ter. Men det gjor­de Sak­sild, Hou og god­set Rat­hlous­dal. Kvin­der, børn, syge og gamle. 
Omkring 250.000 tyske flygt­nin­ge kom til lan­det i de før­ste måne­der af 1945.  Man­ge andre hav­de været på vej – men nåe­de ikke frem.

MERE END 12.000 DRUKNEDE
Pas­sa­ger­ski­bet Wil­helm Gust­loff, der var over­læs­set med flygt­nin­ge, blev i janu­ar 1945 tor­pe­de­ret øst for Born­holm af rus­si­ske u‑både, der ven­te­de i Øster­sø­en. Mere end 6000 men­ne­sker druk­ne­de – kun nog­le få red­de­de sig i land på Born­holm. Det var histo­ri­ens stør­ste skibs­ka­ta­stro­fe. 16. april 1945 blev ski­bet Goya også ramt. Det var et norsk fragtskib, som tysker­ne beslag­lag­de og brug­te til trans­port af sol­da­ter. Men nu blev det alt­så læs­set med flygt­nin­ge, der skul­le over Øster­sø­en. Ski­bet nåe­de ikke så langt. To tor­pedo­er fik det til at bræk­ke over og godt 6.300 men­ne­sker druk­ne­de. Tal­le­ne er høje­re i nog­le bøger. Men at det var lidt mere end 6000, der druk­ne­de, er base­ret på ski­be­nes regi­stre, da de sej­le­de ud.

GODT 1000 I SOMMERHUSE
I de før­ste måne­der af 1945 var det besæt­tel­ses­mag­ten, der ind­kvar­te­re­de flygt­nin­ge­ne. Tysker­ne hav­de kræ­vet, at dan­sker­ne skulle

På Hol­sa­tia i Hou var flygt­nin­ge indkvarteret

tage sig af det. Men direk­tør Sven­nings­en fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et kræ­ve­de en mody­del­se. Nem­lig at de 1.458 dan­ske poli­ti­folk, der sad i KZ-lej­re­ne, skul­le fri­gi­ves og sen­des hjem.
Sven­nings­en hav­de været kon­takt­per­so­nen til tysker­ne siden den dan­ske rege­ring gik af i august 1945 bl.a. for­di tysker­ne kræ­ve­de døds­straf for sabo­ta­ge. Da rigs­fuld­mæg­tig Wer­ner Best ikke vil­le gå ind på dét krav, begynd­te tysker­ne at beslag­læg­ge sko­ler, for­sam­lings­hu­se, hotel­ler for at ind­kvar­te­re de tyske flygtninge.
Her i områ­det var godt 1000 flygt­nin­ge, som blev anbragt i som­mer­hu­se i Sak­sild og Hou. Efter befri­el­sen blev de sendt til lej­re andre ste­der. Men da der kom yder­li­ge­re 800, som hav­de opholdt sig på sko­ler i Århus, blev to hotel­ler og et pen­sio­nat også taget i brug. Og flygt­nin­ge flyt­te­de ind i de lej­re på Rat­hlous­dal, som tid­li­ge­re hav­de huset tyske soldater.

LUSEDE OG LASEDE
På det tids­punkt var for­tæl­lin­gen om Dan­mark som en mod­stands­na­tion, hvor alle hav­de bidra­get, alle­re­de ved at bli­ve byg­get op. Som Per Stig Møl­ler skri­ver i bogen ”Som­me­ren 45”: ”I maj 1945 hav­de alle været med i fri­heds­kam­pen, og mere end 50.000 gik i løbet af måne­den med fri­heds­kæm­per-arm­bind, selv om rea­li­te­ten var, at kun 2 – 3 pro­cent af befolk­nin­gen hav­de bidra­get til den”.
Glemt var de man­ge tyske jøder, der blev afvist ved den dan­ske græn­se før besæt­tel­sen. Glemt var den poli­ti­ske for­døm­mel­se af sabo­ta­ge og mod­stand. Og i den rus blev der set end­da rig­tigt skævt til de tyske flygt­nin­ge. I fil­me­ne om besæt­tel­sen, der efter befri­el­sen skul­le styr­ke myten om dan­sker­ne, der ikke bøje­de nak­ken, spe­a­ke­de sku­e­spil­le­ren Mogens Wieth og sport­sjour­na­li­sten Gun­nar Nu om de ”sult­ne, syge, luse­de og lase­de” tyske flygt­nin­ge, og om alle de syg­dom­me, de brag­te med sig.
I april 1945 skrev det ille­ga­le blad Frit Dan­mark: ”I går brov­ten­de, piskesvin­gen­de, under­tryk­ken­de – i mor­gen klyn­ken­de, inds­mi­gren­de flygt­nin­ge i fuld gang med at slip­pe med­li­den­heds-kampag­ne løs på Europa”.
Af de 250.000 tyske flygt­nin­ge, der kom til Dan­mark, var 70.000 under 15 år.

KUNNATIONALT FORKVAKLEDEFØLTE MEDLIDENHED

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og tyske­re var forbudt

I de ille­ga­le bla­de og mod­stands­be­væ­gel­sen blev men­ne­sker, der hav­de med­li­den­hed med flygt­nin­ge­ne kaldt udan­ske. I bogen ”Tyske­re på flugt”, som net­op er udkom­met, refe­re­res en arti­kel i ”De frie dan­ske”. Her hed­der det, at det var de blød­sød­ne og natio­nalt for­kvak­le­de, der hav­de med­li­den­hed. Og ”der er ikke et ene­ste men­ne­ske, hvis hjer­te ban­ker dansk, der fri­vil­ligt behø­ver at ræk­ke vores fjen­der og deres afkom så meget som en brødkrumme”.
Fri­heds­råd og Læge­for­e­ning for­bød læger at behand­le og hjæl­pe syge flygt­nin­ge. Man­ge gjor­de det alli­ge­vel – at lade være var i strid med deres læge­løf­te og deres moral.

DATIDENS SMYKKELOV
Stem­nin­gen mod de tyske flygt­nin­ge var så ophid­set, at 60 præ­ster føl­te sig kal­det til at pro­teste­re i et åbent brev i Ber­ling­s­ke Tiden­de 24. juli 1945. De skrev, at de vil­le kæm­pe mod en ny nazis­me, som ”ikke i tyske­ren vil­le se et medmenneske”.
Der blev opret­tet lej­re med pig­t­råd til at sik­re dan­sker­ne mod flygt­nin­ge­ne. Og man­ge ste­der var det bevæb­ne­de folk med mod­stands­be­væ­gel­sens arm­bind, der holdt vagt.
I bogen ”Tyske­re på flugt” for­tæl­les om razzi­a­er i fle­re af dis­se lej­re, hvor bebo­e­res få ejen­de­le blev gen­nem­gå­et for at fin­de pen­ge og smyk­ker. Alt blev beslag­lagt af de bevæb­ne­de vag­ter. Om det så var tyske spa­re­kas­sebø­ger, der ikke kun­ne bru­ges til andet end at vise frem for nabo­er og fami­lie som en slags krigsbytte.

LEJRE MED PLADS TIL 35.000

En af lej­re­ne til de tyske flygtninge

Den dan­ske rege­ring hav­de for­ven­tet at bli­ve af med flygt­nin­ge­ne meget hur­tigt – for­ven­tet, at de kun­ne sen­des hjem lige efter den tyske kapi­tu­la­tion. Men det gav de alli­e­re­de ikke lov til. De næg­te­de Dan­mark at sen­de de 250.000 men­ne­sker til­ba­ge til Tys­kland. De var gan­ske vist ble­vet fær­re – i Køben­havn f.eks. døde 2000 den før­ste måned. Især børn og gam­le, og over hele lan­det var der høj dødelighed.
Men for­di det dan­ske ønske om hjem­sen­del­se alt­så blev afvist, blev det nød­ven­digt at ska­be ram­mer for flygt­nin­ge­nes ophold. I begyn­del­sen af sep­tem­ber 1945 måt­te poli­ti­ker­ne meget mod deres ønsker opret­te en egent­lig flygtningeforsorg.
Flygt­nin­ge­ne blev så vidt muligt flyt­tet ud af byer­ne og pla­ce­ret i barak­by­er, hvor der kun­ne være op til 35.000 men­ne­sker. De skul­le ud af sko­ler og andre offent­li­ge byg­nin­ger – og de skul­le væk fra danskerne.
Det blev nøje bestemt, hvor megen plads, den enkel­te skul­le have – og man­ge gram rug­brød, kar­to­f­ler m.v. den enkel­te måt­te få hver dag. Og man begynd­te at arbej­de med pla­ner for, hvor­dan bør­ne­ne kun­ne bli­ve undervist.

AF HENSYN TIL FREMTIDENS DOM
Det var ikke for tysker­nes skyld, men af hen­syn til frem­ti­dens dom. Lede­ren af Flygt­nin­ge­forsor­gen sag­de i sep­tem­ber 1945, at tysker­ne var ”….men­ne­sker, der var kom­met her­til imod vor vil­je som det ikke kun­ne ven­tes af os, at vi skul­le nære ven­li­ge følel­ser over­for”. Og han fortsatte:
”Men vil man gøre krav paa at kal­de sig en demo­kra­tisk og der­for human stat var det klart, at vi af hen­syn ikke så meget til flygt­nin­ge­ne, men til os selv og til frem­ti­dens dom, måt­te tage den os påt­vung­ne opga­ve op til løsning”.

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og flygt­nin­ge var for­budt. Også sene­re, da risi­ko­en for syg­dom­me og epi­de­mi­er var mini­mal. Det vil­le være at “fra­ter­ni­se­re med fjenden”.

MEL MED MIDER
Vi ved ikke meget om de flygt­nin­ge, der var her på egnen. De man­ge, der blev ind­kvar­te­ret i hoved­byg­nin­gen på Rat­hlous­dal hav­de en

Kvin­der og børn lå på det øde­lag­te gulv i Rat­hlous­dal’s hovedbygning

kum­mer­lig til­væ­rel­se i den byg­ning, som tid­li­ge­re blev brugt til tysk kaser­ne. I temaar­tik­ler, som Odder Avis skrev 4. maj 2005, for­tæl­ler arvin­gen til god­set, som var vok­set op i Canada:
”Det var en meget bevæ­gen­de ople­vel­se at ankom­me en sen aften til god­set , som jeg hav­de hørt så meget om i min barn­dom, og som jeg var arving til. Det før­ste syn, der mød­te os i hal­len, var kvin­der og børn, som lå overalt på de øde­lag­te gul­ve. De hav­de end ikke felt­sen­ge – kun tæp­per. Og de få el-pærer, der bare hang i deres fat­ning, gjor­de blot stem­nin­gen end­nu mere uhyggelig”.
En mand, der den­gang var ung kom­mis hos en køb­mand for­tal­te avi­sens jour­na­list, at mel med mider blev leve­ret til flygt­nin­ge­ne på godset.
Vi ved, at flygt­nin­gen fra Odder-områ­det sene­re blev sendt til lej­re nord­på. Men vi ved ikke præ­cist, hvor de kom hen. Og hel­ler ikke hvor­når de for­lod lan­det. Men vi ved, at de før­ste tyske flygt­nin­ge for­lod Dan­mark 1. novem­ber 1946 og de sid­ste 15. febru­ar 1949. Så var det slut med lej­re­ne. Og pig­t­rå­den kun­ne tages ned. 

Den­ne arti­kel er den sid­ste af fire artik­ler om besæt­tel­sen set fra vores områ­de. Du kan læse de før­ste tre her:
Hver­da­gen var til­ba­ge dagen efter besæt­tel­sen – tysker­ne var usynlige.
Den orga­ni­se­re­de mod­stand i vores områ­de begynd­te på landet
Fol­ke­for­nø­jel­se at håne

Den­ne arti­kel byg­ger på:
Temaar­tik­ler i Odder Avis 4. maj 2005
John V. Jen­sen: Tyske­re på flugt, Århus Universitetsforlag
Per Stig Møl­ler: Som­me­ren 1945, fra over­mod til mis­mod, Kr. Dag­blads forlag
artik­ler på dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

GALLERI MYNSTER
- i den gam­le sko­le på Alrø hol­der åbent fra kl. 14 – 17 alle lør­da­ge, søn­da­ge og hel­lig­da­ge med salg af små og sto­re male­ri­er samt kjo­ler og blu­ser i både hør og kasmir.


ÆSKEN ALRØ
- er åben alle wee­ken­der og hel­lig­da­ge fra kl. 13 – kl. 17 med salg af kunst­hånd­værk og strik­va­rer. Som­mer­bu­tik­ken har fået ny ejer – nem­lig Ben­te Kierbye. 

DANSKE SENIORER
Hver man­dag i april og maj mødes med­lem­mer­ne af for­e­nin­gen Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling ved Sog­ne­hu­set til fæl­les gåtu­re, spil på FDF-plad­sen og kaf­fe i bål­hyt­ten. Det er hver gang kl. 13.30.