KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Kun “natio­nalt for­kvak­le­de” kun­ne have med­li­den­hed med de tyske flygt­nin­ge

I dag for 75 år siden nær­me­de de tyske sol­da­ter, der hav­de været her i områ­det, sig græn­sen – på vej hjem til deres søn­der­bom­be­de land. Deres trans­port var den­ne gang apost­le­nes heste, så det gik ikke så hur­tigt, som da de kom til lan­det 9. april 1940.
Men to grup­per tyske­re blev. Nem­lig flygt­nin­ge­ne og de sår­e­de sol­da­ter. Ørting-Fal­ling områ­det huse­de ingen – hver­ken flygt­nin­ge eller

250.000 tyske flygt­nin­ge kom til Dan­mark

sol­da­ter. Men det gjor­de Sak­sild, Hou og god­set Rat­hlous­dal. Kvin­der, børn, syge og gam­le. 
Omkring 250.000 tyske flygt­nin­ge kom til lan­det i de før­ste måne­der af 1945.  Man­ge andre hav­de været på vej – men nåe­de ikke frem.

MERE END 12.000 DRUKNEDE
Pas­sa­ger­ski­bet Wil­helm Gust­loff, der var over­læs­set med flygt­nin­ge, blev i janu­ar 1945 tor­pe­de­ret øst for Born­holm af rus­si­ske u‑både, der ven­te­de i Øster­sø­en. Mere end 6000 men­ne­sker druk­ne­de – kun nog­le få red­de­de sig i land på Born­holm. Det var histo­ri­ens stør­ste skibs­ka­ta­stro­fe. 16. april 1945 blev ski­bet Goya også ramt. Det var et norsk fragtskib, som tysker­ne beslag­lag­de og brug­te til trans­port af sol­da­ter. Men nu blev det alt­så læs­set med flygt­nin­ge, der skul­le over Øster­sø­en. Ski­bet nåe­de ikke så langt. To tor­pedo­er fik det til at bræk­ke over og godt 6.300 men­ne­sker druk­ne­de. Tal­le­ne er høje­re i nog­le bøger. Men at det var lidt mere end 6000, der druk­ne­de, er base­ret på ski­be­nes regi­stre, da de sej­le­de ud.

GODT 1000 I SOMMERHUSE
I de før­ste måne­der af 1945 var det besæt­tel­ses­mag­ten, der ind­kvar­te­re­de flygt­nin­ge­ne. Tysker­ne hav­de kræ­vet, at dan­sker­ne skul­le

På Hol­sa­tia i Hou var flygt­nin­ge ind­kvar­te­ret

tage sig af det. Men direk­tør Sven­nings­en fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et kræ­ve­de en mody­del­se. Nem­lig at de 1.458 dan­ske poli­ti­folk, der sad i KZ-lej­re­ne, skul­le fri­gi­ves og sen­des hjem.
Sven­nings­en hav­de været kon­takt­per­so­nen til tysker­ne siden den dan­ske rege­ring gik af i august 1945 bl.a. for­di tysker­ne kræ­ve­de døds­straf for sabo­ta­ge. Da rigs­fuld­mæg­tig Wer­ner Best ikke vil­le gå ind på dét krav, begynd­te tysker­ne at beslag­læg­ge sko­ler, for­sam­lings­hu­se, hotel­ler for at ind­kvar­te­re de tyske flygt­nin­ge.
Her i områ­det var godt 1000 flygt­nin­ge, som blev anbragt i som­mer­hu­se i Sak­sild og Hou. Efter befri­el­sen blev de sendt til lej­re andre ste­der. Men da der kom yder­li­ge­re 800, som hav­de opholdt sig på sko­ler i Århus, blev to hotel­ler og et pen­sio­nat også taget i brug. Og flygt­nin­ge flyt­te­de ind i de lej­re på Rat­hlous­dal, som tid­li­ge­re hav­de huset tyske sol­da­ter.

LUSEDE OG LASEDE
På det tids­punkt var for­tæl­lin­gen om Dan­mark som en mod­stands­na­tion, hvor alle hav­de bidra­get, alle­re­de ved at bli­ve byg­get op. Som Per Stig Møl­ler skri­ver i bogen ”Som­me­ren 45”: ”I maj 1945 hav­de alle været med i fri­heds­kam­pen, og mere end 50.000 gik i løbet af måne­den med fri­heds­kæm­per-arm­bind, selv om rea­li­te­ten var, at kun 2 – 3 pro­cent af befolk­nin­gen hav­de bidra­get til den”.
Glemt var de man­ge tyske jøder, der blev afvist ved den dan­ske græn­se før besæt­tel­sen. Glemt var den poli­ti­ske for­døm­mel­se af sabo­ta­ge og mod­stand. Og i den rus blev der set end­da rig­tigt skævt til de tyske flygt­nin­ge. I fil­me­ne om besæt­tel­sen, der efter befri­el­sen skul­le styr­ke myten om dan­sker­ne, der ikke bøje­de nak­ken, spe­a­ke­de sku­e­spil­le­ren Mogens Wieth og sport­sjour­na­li­sten Gun­nar Nu om de ”sult­ne, syge, luse­de og lase­de” tyske flygt­nin­ge, og om alle de syg­dom­me, de brag­te med sig.
I april 1945 skrev det ille­ga­le blad Frit Dan­mark: ”I går brov­ten­de, piskesvin­gen­de, under­tryk­ken­de – i mor­gen klyn­ken­de, inds­mi­gren­de flygt­nin­ge i fuld gang med at slip­pe med­li­den­heds-kampag­ne løs på Euro­pa”.
Af de 250.000 tyske flygt­nin­ge, der kom til Dan­mark, var 70.000 under 15 år.

KUNNATIONALT FORKVAKLEDEFØLTE MEDLIDENHED

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og tyske­re var for­budt

I de ille­ga­le bla­de og mod­stands­be­væ­gel­sen blev men­ne­sker, der hav­de med­li­den­hed med flygt­nin­ge­ne kaldt udan­ske. I bogen ”Tyske­re på flugt”, som net­op er udkom­met, refe­re­res en arti­kel i ”De frie dan­ske”. Her hed­der det, at det var de blød­sød­ne og natio­nalt for­kvak­le­de, der hav­de med­li­den­hed. Og ”der er ikke et ene­ste men­ne­ske, hvis hjer­te ban­ker dansk, der fri­vil­ligt behø­ver at ræk­ke vores fjen­der og deres afkom så meget som en brød­krum­me”.
Fri­heds­råd og Læge­for­e­ning for­bød læger at behand­le og hjæl­pe syge flygt­nin­ge. Man­ge gjor­de det alli­ge­vel – at lade være var i strid med deres læge­løf­te og deres moral.

DATIDENS SMYKKELOV
Stem­nin­gen mod de tyske flygt­nin­ge var så ophid­set, at 60 præ­ster føl­te sig kal­det til at pro­teste­re i et åbent brev i Ber­ling­s­ke Tiden­de 24. juli 1945. De skrev, at de vil­le kæm­pe mod en ny nazis­me, som ”ikke i tyske­ren vil­le se et med­men­ne­ske”.
Der blev opret­tet lej­re med pig­t­råd til at sik­re dan­sker­ne mod flygt­nin­ge­ne. Og man­ge ste­der var det bevæb­ne­de folk med mod­stands­be­væ­gel­sens arm­bind, der holdt vagt.
I bogen ”Tyske­re på flugt” for­tæl­les om razzi­a­er i fle­re af dis­se lej­re, hvor bebo­e­res få ejen­de­le blev gen­nem­gå­et for at fin­de pen­ge og smyk­ker. Alt blev beslag­lagt af de bevæb­ne­de vag­ter. Om det så var tyske spa­re­kas­sebø­ger, der ikke kun­ne bru­ges til andet end at vise frem for nabo­er og fami­lie som en slags krigs­byt­te.

LEJRE MED PLADS TIL 35.000

En af lej­re­ne til de tyske flygt­nin­ge

Den dan­ske rege­ring hav­de for­ven­tet at bli­ve af med flygt­nin­ge­ne meget hur­tigt – for­ven­tet, at de kun­ne sen­des hjem lige efter den tyske kapi­tu­la­tion. Men det gav de alli­e­re­de ikke lov til. De næg­te­de Dan­mark at sen­de de 250.000 men­ne­sker til­ba­ge til Tys­kland. De var gan­ske vist ble­vet fær­re – i Køben­havn f.eks. døde 2000 den før­ste måned. Især børn og gam­le, og over hele lan­det var der høj døde­lig­hed.
Men for­di det dan­ske ønske om hjem­sen­del­se alt­så blev afvist, blev det nød­ven­digt at ska­be ram­mer for flygt­nin­ge­nes ophold. I begyn­del­sen af sep­tem­ber 1945 måt­te poli­ti­ker­ne meget mod deres ønsker opret­te en egent­lig flygt­nin­ge­forsorg.
Flygt­nin­ge­ne blev så vidt muligt flyt­tet ud af byer­ne og pla­ce­ret i barak­by­er, hvor der kun­ne være op til 35.000 men­ne­sker. De skul­le ud af sko­ler og andre offent­li­ge byg­nin­ger – og de skul­le væk fra dan­sker­ne.
Det blev nøje bestemt, hvor megen plads, den enkel­te skul­le have – og man­ge gram rug­brød, kar­to­f­ler m.v. den enkel­te måt­te få hver dag. Og man begynd­te at arbej­de med pla­ner for, hvor­dan bør­ne­ne kun­ne bli­ve under­vist.

AF HENSYN TIL FREMTIDENS DOM
Det var ikke for tysker­nes skyld, men af hen­syn til frem­ti­dens dom. Lede­ren af Flygt­nin­ge­forsor­gen sag­de i sep­tem­ber 1945, at tysker­ne var ”….men­ne­sker, der var kom­met her­til imod vor vil­je som det ikke kun­ne ven­tes af os, at vi skul­le nære ven­li­ge følel­ser over­for”. Og han fort­sat­te:
”Men vil man gøre krav paa at kal­de sig en demo­kra­tisk og der­for human stat var det klart, at vi af hen­syn ikke så meget til flygt­nin­ge­ne, men til os selv og til frem­ti­dens dom, måt­te tage den os påt­vung­ne opga­ve op til løs­ning”.

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og flygt­nin­ge var for­budt. Også sene­re, da risi­ko­en for syg­dom­me og epi­de­mi­er var mini­mal. Det vil­le være at “fra­ter­ni­se­re med fjen­den”.

MEL MED MIDER
Vi ved ikke meget om de flygt­nin­ge, der var her på egnen. De man­ge, der blev ind­kvar­te­ret i hoved­byg­nin­gen på Rat­hlous­dal hav­de en

Kvin­der og børn lå på det øde­lag­te gulv i Rat­hlous­dal’s hoved­byg­ning

kum­mer­lig til­væ­rel­se i den byg­ning, som tid­li­ge­re blev brugt til tysk kaser­ne. I temaar­tik­ler, som Odder Avis skrev 4. maj 2005, for­tæl­ler arvin­gen til god­set, som var vok­set op i Cana­da:
”Det var en meget bevæ­gen­de ople­vel­se at ankom­me en sen aften til god­set , som jeg hav­de hørt så meget om i min barn­dom, og som jeg var arving til. Det før­ste syn, der mød­te os i hal­len, var kvin­der og børn, som lå overalt på de øde­lag­te gul­ve. De hav­de end ikke felt­sen­ge – kun tæp­per. Og de få el-pærer, der bare hang i deres fat­ning, gjor­de blot stem­nin­gen end­nu mere uhyg­ge­lig”.
En mand, der den­gang var ung kom­mis hos en køb­mand for­tal­te avi­sens jour­na­list, at mel med mider blev leve­ret til flygt­nin­ge­ne på god­set.
Vi ved, at flygt­nin­gen fra Odder-områ­det sene­re blev sendt til lej­re nord­på. Men vi ved ikke præ­cist, hvor de kom hen. Og hel­ler ikke hvor­når de for­lod lan­det. Men vi ved, at de før­ste tyske flygt­nin­ge for­lod Dan­mark 1. novem­ber 1946 og de sid­ste 15. febru­ar 1949. Så var det slut med lej­re­ne. Og pig­t­rå­den kun­ne tages ned. 

Den­ne arti­kel er den sid­ste af fire artik­ler om besæt­tel­sen set fra vores områ­de. Du kan læse de før­ste tre her:
Hver­da­gen var til­ba­ge dagen efter besæt­tel­sen – tysker­ne var usyn­li­ge.
Den orga­ni­se­re­de mod­stand i vores områ­de begynd­te på lan­det
Fol­ke­for­nø­jel­se at håne

Den­ne arti­kel byg­ger på:
Temaar­tik­ler i Odder Avis 4. maj 2005
John V. Jen­sen: Tyske­re på flugt, Århus Uni­ver­si­tets­for­lag
Per Stig Møl­ler: Som­me­ren 1945, fra over­mod til mis­mod, Kr. Dag­blads for­lag
artik­ler på dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.