KORT NYT

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret. 

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting. 

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø. 

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på. 

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet. 

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

AFLYSNINGER RAMMER ÆLDRE MENNESKER

Dan­ske Seni­o­rer afly­ser gene­ral­for­sam­lin­gen 10. janu­ar, men håber at kun­ne hol­de den 14. marts kl. 13.30. For­e­nin­gen kan dog glæ­de sig over, at 50 ældre nåe­de at del­ta­ge i jule­mid­da­gen med mad fra Sko­v­bak­ken, før alt luk­ke­de ned. Tors­dags­klub­ben begyn­der først igen 20. janu­ar. Spi­se­ven­ner håber dog at kun­ne sam­le ældre men­ne­sker i Ørting Hal­lens Café d. 18. janu­ar kl. 12. Bli­ver restrik­tio­ner­ne ikke stram­met yder­li­ge­re, lever Cafe­en op til kravene. 

Cor­o­na-aflys­ning

Der bli­ver ingen jule­kon­cert i Fal­ling Kir­ke 14. decem­ber. Menig­heds­rå­det har beslut­tet, at kon­cer­ten med Odder Voi­ces ikke skal gen­nem­fø­res på grund af risi­ko­en for smit­te med Cor­o­­na-virus – eller en af Covid 19’s efter­hån­den man­ge vari­an­ter. End­nu er der ingen mel­din­ger om jule­g­ud­stje­ne­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tets kirker. 

TRE FRA VORES OMRÅDE VALGT

Den nye kom­mu­nal­be­sty­rel­se får tre med­lem­mer fra vores område. 

Det er Katja Ive­sø fra Gyl­ling valgt for de radi­ka­le, Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling – valgt for de kon­ser­va­ti­ve og Lene Aagaard fra Ørting – valgt for Venstre. 

Det var meget tæt på, at også Jan Kjær­s­gaard fra Ørting var ble­vet valgt. Hav­de han fået 10 mere end de 147 per­son­li­ge stem­mer, han fik, var han også ble­vet valgt. 

Stem­me­pro­cen­ter­ne svin­ge­de en del i områ­det. På Alrø valg­te 88,8 pro­cent af væl­ger­ne at stem­me, i Ørting-Fal­ling var det 74,3 pro­cent og Gyl­ling kun 68,7 procent. 

FØRSTE CORONA-AFLYSNING

Lone Vitus og Søren Kvist på Brand­by­ge­gaard afly­ser årets jule­mar­ked med den begrun­del­se, at “intet tyder på, at det er en god idé at brin­ge man­ge men­ne­sker sam­men inden­dørs de kom­men­de måneder”. 

Der er man­ge timers for­be­re­del­se i at få det sto­re mar­ked i træla­den til­ret­telagt. Og det kan være spildt, hvis tal­le­ne for antal­let af smit­te­de og hospi­tal­s­ind­lag­te fort­sæt­ter med at sti­ge. Der­for væl­ger de at afly­se alle­re­de nu. 

Pen­sio­ni­st­for­e­ning fyl­der 70 år

Den begynd­te som Gyl­ling Alder­s­ren­te­for­e­ning – nu hed­der den Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning. Og på ons­dag har den eksi­ste­ret i 70 år. Det vil to dage efter bli­ve fejret i For­sam­lings­hu­set med fore­lø­big 60 del­ta­ge­re. Det vil ske med sang, musik, mad og drik­ke – men også med et lil­le fored­rag om for­e­nin­gens histo­rie. Den kan ellers være svær at styk­ke sam­men, for som det gæl­der for man­ge for­e­nin­ger, er også Alder­s­for­e­nin­gens refe­ra­ter m.v. for de før­ste otte år for­s­vun­det. Det var før vi fik lokalarkiverne. 

Spi­se­ven­ner mødes igen

San­ge fra Højsko­­le-sang­­bo­­gen, hyg­ge­ligt samvær og god mad. Det er pro­gram­punk­ter­ne, når Spi­se­ven­ner mødes. Og det gør de igen efter en læn­ge­re Cor­o­­na-pau­­se 21. sep­tem­ber kl. 12. i For­sam­lings­hu­set i Fal­ling, hvor Git­te Dine­sen står for maden, som koster 70 kr. 

Spi­se­ven­ner et til­bud til alle over 60 år i Ørting-Fal­ling områ­det. Og 31 har alle­re­de meldt sig til at være med. Men der er plads til fle­re. Fri­vil­li­ge hen­ter og brin­ger, hvis del­ta­ger­ne ikke har køre­lej­lig­hed. Lige nu mang­ler fire hjæl­pe­re. Har du lyst til at tage en tørn, kan du rin­ge til Poul Hen­ning: 22383692. 

Fire lands­by­mø­der om udviklingsplan

Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling Sog­ne ønsker at høre bor­ger­nes mening om udvik­lings­pla­nen for vores områ­de, og at få input fra bor­ger­ne om de pro­ble­mer og mulig­he­der, som de mener, at Lokal­rå­det skal arbej­de vide­re med. Der­for vil der bli­ve holdt fire møder – et for hver lands­by.Ons­dag den 15. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ålstrup i Fryse­hu­set. Ons­dag den 22. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Amstrup i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Ons­dag den 29. sep­tem­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Fal­ling i Fal­ling Festlokaler/​​Dinesen. Og ons­dag den 6. okto­ber kl. 19 for bebo­er­ne i Ørting i Sog­ne­hu­set.Udvik­lings­pla­nen lig­ger under “Lokal­råd og for­e­nin­ger” her på Lokalposten. 

Bør­ne­ha­ven åbner igen

Bør­ne­ha­ven på Hav­re­væn­get i Ørting er ble­vet shin­et op og åbner igen. Men kun mid­ler­ti­digt i et par måne­der. Og ikke for børn i Ørting. Men for børn i Odder, som skal trans­por­te­res med bus. For i Odder mang­ler plad­ser. DOMI Bolig har pla­ner om at byg­ge 16 leje­bo­li­ger på Hav­re­væn­get, så bør­ne­ha­ven og de to gam­le seni­o­r­bo­li­gerskal pæres ned. 

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Kun “natio­nalt for­kvak­le­de” kun­ne have med­li­den­hed med de tyske flygtninge

I dag for 75 år siden nær­me­de de tyske sol­da­ter, der hav­de været her i områ­det, sig græn­sen – på vej hjem til deres søn­der­bom­be­de land. Deres trans­port var den­ne gang apost­le­nes heste, så det gik ikke så hur­tigt, som da de kom til lan­det 9. april 1940.
Men to grup­per tyske­re blev. Nem­lig flygt­nin­ge­ne og de sår­e­de sol­da­ter. Ørting-Fal­ling områ­det huse­de ingen – hver­ken flygt­nin­ge eller

250.000 tyske flygt­nin­ge kom til Danmark

sol­da­ter. Men det gjor­de Sak­sild, Hou og god­set Rat­hlous­dal. Kvin­der, børn, syge og gamle. 
Omkring 250.000 tyske flygt­nin­ge kom til lan­det i de før­ste måne­der af 1945.  Man­ge andre hav­de været på vej – men nåe­de ikke frem.

MERE END 12.000 DRUKNEDE
Pas­sa­ger­ski­bet Wil­helm Gust­loff, der var over­læs­set med flygt­nin­ge, blev i janu­ar 1945 tor­pe­de­ret øst for Born­holm af rus­si­ske u‑både, der ven­te­de i Øster­sø­en. Mere end 6000 men­ne­sker druk­ne­de – kun nog­le få red­de­de sig i land på Born­holm. Det var histo­ri­ens stør­ste skibs­ka­ta­stro­fe. 16. april 1945 blev ski­bet Goya også ramt. Det var et norsk fragtskib, som tysker­ne beslag­lag­de og brug­te til trans­port af sol­da­ter. Men nu blev det alt­så læs­set med flygt­nin­ge, der skul­le over Øster­sø­en. Ski­bet nåe­de ikke så langt. To tor­pedo­er fik det til at bræk­ke over og godt 6.300 men­ne­sker druk­ne­de. Tal­le­ne er høje­re i nog­le bøger. Men at det var lidt mere end 6000, der druk­ne­de, er base­ret på ski­be­nes regi­stre, da de sej­le­de ud.

GODT 1000 I SOMMERHUSE
I de før­ste måne­der af 1945 var det besæt­tel­ses­mag­ten, der ind­kvar­te­re­de flygt­nin­ge­ne. Tysker­ne hav­de kræ­vet, at dan­sker­ne skulle

På Hol­sa­tia i Hou var flygt­nin­ge indkvarteret

tage sig af det. Men direk­tør Sven­nings­en fra uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et kræ­ve­de en mody­del­se. Nem­lig at de 1.458 dan­ske poli­ti­folk, der sad i KZ-lej­re­ne, skul­le fri­gi­ves og sen­des hjem.
Sven­nings­en hav­de været kon­takt­per­so­nen til tysker­ne siden den dan­ske rege­ring gik af i august 1945 bl.a. for­di tysker­ne kræ­ve­de døds­straf for sabo­ta­ge. Da rigs­fuld­mæg­tig Wer­ner Best ikke vil­le gå ind på dét krav, begynd­te tysker­ne at beslag­læg­ge sko­ler, for­sam­lings­hu­se, hotel­ler for at ind­kvar­te­re de tyske flygtninge.
Her i områ­det var godt 1000 flygt­nin­ge, som blev anbragt i som­mer­hu­se i Sak­sild og Hou. Efter befri­el­sen blev de sendt til lej­re andre ste­der. Men da der kom yder­li­ge­re 800, som hav­de opholdt sig på sko­ler i Århus, blev to hotel­ler og et pen­sio­nat også taget i brug. Og flygt­nin­ge flyt­te­de ind i de lej­re på Rat­hlous­dal, som tid­li­ge­re hav­de huset tyske soldater.

LUSEDE OG LASEDE
På det tids­punkt var for­tæl­lin­gen om Dan­mark som en mod­stands­na­tion, hvor alle hav­de bidra­get, alle­re­de ved at bli­ve byg­get op. Som Per Stig Møl­ler skri­ver i bogen ”Som­me­ren 45”: ”I maj 1945 hav­de alle været med i fri­heds­kam­pen, og mere end 50.000 gik i løbet af måne­den med fri­heds­kæm­per-arm­bind, selv om rea­li­te­ten var, at kun 2 – 3 pro­cent af befolk­nin­gen hav­de bidra­get til den”.
Glemt var de man­ge tyske jøder, der blev afvist ved den dan­ske græn­se før besæt­tel­sen. Glemt var den poli­ti­ske for­døm­mel­se af sabo­ta­ge og mod­stand. Og i den rus blev der set end­da rig­tigt skævt til de tyske flygt­nin­ge. I fil­me­ne om besæt­tel­sen, der efter befri­el­sen skul­le styr­ke myten om dan­sker­ne, der ikke bøje­de nak­ken, spe­a­ke­de sku­e­spil­le­ren Mogens Wieth og sport­sjour­na­li­sten Gun­nar Nu om de ”sult­ne, syge, luse­de og lase­de” tyske flygt­nin­ge, og om alle de syg­dom­me, de brag­te med sig.
I april 1945 skrev det ille­ga­le blad Frit Dan­mark: ”I går brov­ten­de, piskesvin­gen­de, under­tryk­ken­de – i mor­gen klyn­ken­de, inds­mi­gren­de flygt­nin­ge i fuld gang med at slip­pe med­li­den­heds-kampag­ne løs på Europa”.
Af de 250.000 tyske flygt­nin­ge, der kom til Dan­mark, var 70.000 under 15 år.

KUNNATIONALT FORKVAKLEDEFØLTE MEDLIDENHED

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og tyske­re var forbudt

I de ille­ga­le bla­de og mod­stands­be­væ­gel­sen blev men­ne­sker, der hav­de med­li­den­hed med flygt­nin­ge­ne kaldt udan­ske. I bogen ”Tyske­re på flugt”, som net­op er udkom­met, refe­re­res en arti­kel i ”De frie dan­ske”. Her hed­der det, at det var de blød­sød­ne og natio­nalt for­kvak­le­de, der hav­de med­li­den­hed. Og ”der er ikke et ene­ste men­ne­ske, hvis hjer­te ban­ker dansk, der fri­vil­ligt behø­ver at ræk­ke vores fjen­der og deres afkom så meget som en brødkrumme”.
Fri­heds­råd og Læge­for­e­ning for­bød læger at behand­le og hjæl­pe syge flygt­nin­ge. Man­ge gjor­de det alli­ge­vel – at lade være var i strid med deres læge­løf­te og deres moral.

DATIDENS SMYKKELOV
Stem­nin­gen mod de tyske flygt­nin­ge var så ophid­set, at 60 præ­ster føl­te sig kal­det til at pro­teste­re i et åbent brev i Ber­ling­s­ke Tiden­de 24. juli 1945. De skrev, at de vil­le kæm­pe mod en ny nazis­me, som ”ikke i tyske­ren vil­le se et medmenneske”.
Der blev opret­tet lej­re med pig­t­råd til at sik­re dan­sker­ne mod flygt­nin­ge­ne. Og man­ge ste­der var det bevæb­ne­de folk med mod­stands­be­væ­gel­sens arm­bind, der holdt vagt.
I bogen ”Tyske­re på flugt” for­tæl­les om razzi­a­er i fle­re af dis­se lej­re, hvor bebo­e­res få ejen­de­le blev gen­nem­gå­et for at fin­de pen­ge og smyk­ker. Alt blev beslag­lagt af de bevæb­ne­de vag­ter. Om det så var tyske spa­re­kas­sebø­ger, der ikke kun­ne bru­ges til andet end at vise frem for nabo­er og fami­lie som en slags krigsbytte.

LEJRE MED PLADS TIL 35.000

En af lej­re­ne til de tyske flygtninge

Den dan­ske rege­ring hav­de for­ven­tet at bli­ve af med flygt­nin­ge­ne meget hur­tigt – for­ven­tet, at de kun­ne sen­des hjem lige efter den tyske kapi­tu­la­tion. Men det gav de alli­e­re­de ikke lov til. De næg­te­de Dan­mark at sen­de de 250.000 men­ne­sker til­ba­ge til Tys­kland. De var gan­ske vist ble­vet fær­re – i Køben­havn f.eks. døde 2000 den før­ste måned. Især børn og gam­le, og over hele lan­det var der høj dødelighed.
Men for­di det dan­ske ønske om hjem­sen­del­se alt­så blev afvist, blev det nød­ven­digt at ska­be ram­mer for flygt­nin­ge­nes ophold. I begyn­del­sen af sep­tem­ber 1945 måt­te poli­ti­ker­ne meget mod deres ønsker opret­te en egent­lig flygtningeforsorg.
Flygt­nin­ge­ne blev så vidt muligt flyt­tet ud af byer­ne og pla­ce­ret i barak­by­er, hvor der kun­ne være op til 35.000 men­ne­sker. De skul­le ud af sko­ler og andre offent­li­ge byg­nin­ger – og de skul­le væk fra danskerne.
Det blev nøje bestemt, hvor megen plads, den enkel­te skul­le have – og man­ge gram rug­brød, kar­to­f­ler m.v. den enkel­te måt­te få hver dag. Og man begynd­te at arbej­de med pla­ner for, hvor­dan bør­ne­ne kun­ne bli­ve undervist.

AF HENSYN TIL FREMTIDENS DOM
Det var ikke for tysker­nes skyld, men af hen­syn til frem­ti­dens dom. Lede­ren af Flygt­nin­ge­forsor­gen sag­de i sep­tem­ber 1945, at tysker­ne var ”….men­ne­sker, der var kom­met her­til imod vor vil­je som det ikke kun­ne ven­tes af os, at vi skul­le nære ven­li­ge følel­ser over­for”. Og han fortsatte:
”Men vil man gøre krav paa at kal­de sig en demo­kra­tisk og der­for human stat var det klart, at vi af hen­syn ikke så meget til flygt­nin­ge­ne, men til os selv og til frem­ti­dens dom, måt­te tage den os påt­vung­ne opga­ve op til løsning”.

Enhver kon­takt mel­lem dan­ske­re og flygt­nin­ge var for­budt. Også sene­re, da risi­ko­en for syg­dom­me og epi­de­mi­er var mini­mal. Det vil­le være at “fra­ter­ni­se­re med fjenden”.

MEL MED MIDER
Vi ved ikke meget om de flygt­nin­ge, der var her på egnen. De man­ge, der blev ind­kvar­te­ret i hoved­byg­nin­gen på Rat­hlous­dal hav­de en

Kvin­der og børn lå på det øde­lag­te gulv i Rat­hlous­dal’s hovedbygning

kum­mer­lig til­væ­rel­se i den byg­ning, som tid­li­ge­re blev brugt til tysk kaser­ne. I temaar­tik­ler, som Odder Avis skrev 4. maj 2005, for­tæl­ler arvin­gen til god­set, som var vok­set op i Canada:
”Det var en meget bevæ­gen­de ople­vel­se at ankom­me en sen aften til god­set , som jeg hav­de hørt så meget om i min barn­dom, og som jeg var arving til. Det før­ste syn, der mød­te os i hal­len, var kvin­der og børn, som lå overalt på de øde­lag­te gul­ve. De hav­de end ikke felt­sen­ge – kun tæp­per. Og de få el-pærer, der bare hang i deres fat­ning, gjor­de blot stem­nin­gen end­nu mere uhyggelig”.
En mand, der den­gang var ung kom­mis hos en køb­mand for­tal­te avi­sens jour­na­list, at mel med mider blev leve­ret til flygt­nin­ge­ne på godset.
Vi ved, at flygt­nin­gen fra Odder-områ­det sene­re blev sendt til lej­re nord­på. Men vi ved ikke præ­cist, hvor de kom hen. Og hel­ler ikke hvor­når de for­lod lan­det. Men vi ved, at de før­ste tyske flygt­nin­ge for­lod Dan­mark 1. novem­ber 1946 og de sid­ste 15. febru­ar 1949. Så var det slut med lej­re­ne. Og pig­t­rå­den kun­ne tages ned. 

Den­ne arti­kel er den sid­ste af fire artik­ler om besæt­tel­sen set fra vores områ­de. Du kan læse de før­ste tre her:
Hver­da­gen var til­ba­ge dagen efter besæt­tel­sen – tysker­ne var usynlige.
Den orga­ni­se­re­de mod­stand i vores områ­de begynd­te på landet
Fol­ke­for­nø­jel­se at håne

Den­ne arti­kel byg­ger på:
Temaar­tik­ler i Odder Avis 4. maj 2005
John V. Jen­sen: Tyske­re på flugt, Århus Universitetsforlag
Per Stig Møl­ler: Som­me­ren 1945, fra over­mod til mis­mod, Kr. Dag­blads forlag
artik­ler på dan​marks​hi​sto​ri​en​.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter­ne i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er nu lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

KONCERTALRØ KIRKE
11. okto­ber kl. 19 – 20 er der kon­cert med kor fra Odes­sa i Ukrai­ne. Det er gan­ske gratis.

MORGENSANG OG KAFFE
13. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken og bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej.

UHYGGEØRTING HALLEN
22. okto­ber fra kl. 16 – 23 disker ØFUG og Hal­lens Café op med Hal­lowe­en-uhyg­ge for alle børn fra 0 til 14 år. Fra kl.16 – 18 er det for børn mel­lem 0 og 5 år, fra kl. 18 – 20 for 6 år til og med 3. klas­se og fra kl. 20 – 23 for 4. klas­se til 7. klas­se. Entre: 35 kr.