I aften vil lys være tændt i mange vinduer over hele Danmark for at markere, at midt i den sædvanlige nyhedsudsendelse fra BBC lød befrielsesbudskabet kl. 20.34 for 76 år siden.
Tyskerne havde overgivet sig. Danmark var atter frit. Også i vores området vil lys blive sat i vinduerne. Men det er tre dage for tidligt. Tyskerne blev nemlig her. Da resten af Danmark – dog ikke Bornholm – festede, erklærede den tyske kommandant, at han havde ikke fået ordre til at overgive sig. Han meddelte, at blev Dannebrog hejst, ville huset blive sprængt i luften, og hvis han så skyggen af personer med modstandsbevægelsens armbind, ville han tager gidsler, der risikerede at blive skudt. Den historie kan du læse her. Først 7. maj overgav han sig – tyskerne pakkede sammen og begyndte den lange vandring hjem til deres sønderbombede land.
5. maj er den officielle befrielsesdag. For det var denne dag kl. 8 om morgenen, at den tyske kapitulation trådte endeligt i kraft.
Den aften begyndte også, hvad der senere er blevet kaldt en sort plet i Danmarks historie. Nemlig retsopgøret. Historien om såvel det lokale som det nationale finder du her
Arrestationerne af landsforræderne skete på må og få. Uskyldige og de små fisk gik i nettet. De store gik senere fri. Dødsstraffen, der var afskaffet i 1930, blev genindført med tilbagevirkende kraft. Øje for øje – tand for tand syntes at være retsprincippet den første tid efter den hævngerrige stemning efter 4. maj. Men da hverdagen kom tilbage, forsvandt også den – og interessen for opgøret blev minimalt.
DEN DANSKE MENGELE FRA LØJENKÆR
En af de store, der gik fri, var den danske læge Carl Værnet, der var født og opvokset på en gård i Løjenkær – 12 km fra Ørting og kun få km fra landsbyen Balle. Dengang var hans efternavn Jensen, men da han begyndte på medicinstudiet, mente han ikke, det var passende bare senere at blive doktor Jensen. Så han tog navneforandring. I KZ-lejren Buchenwald udførte han medicinske eksperimenter med fangerne. Han mente at kunne helbrede homoseksuelle ved at indoperere kunstige kirtler. Rigsfører og indenrigsminister Heinrich Himmler interesserede sig for Værnets arbejde, der hvilede på et særdeles let – eller rettere ikke eksisterende – videnskabeligt grundlag. Men næst efter jøder, var homoseksuelle det værste Himmler vidste. Og med opbakning fra ham havde Værnet frit spil. Han blev også udnævnt til SS-major. Danmarks doktor Mengele blev han kaldt.
I marts 1945 flygtede han sammen med familien til Danmark og søgte tilflugt på den fædrene gård, som hans bror nu ejede. Her blev han arresteret, sendt til København og sigtet for krigsforbrydelser. I november 1945 bluffede han sig til en kritisk hjertesygdom med hjælp fra to læger. Han blev fra fængslet overført til hospitalet, hvor de samme to læger skrev under på, at han var for syg til en retssag – han burde løslades. I februar 1946 blev retssagen lagt på hylden. Men sygdommen kunne kureres i Sverige, hed det. Så den danske Mengele fik sit pas tilbage og tog til Stockholm. Herfra flygtede han til Argentina, hvor et stort antal nazister allerede opholdt sig. Han blev aldrig dømt for krigsforbrydelser.
HISTORIEFORFALSKNINGEN
Den 4. maj om aftenen begyndte historieforfalskningen også. På det tidspunkt var fortællingen om Danmark som en modstandsnation, hvor alle havde bidraget, allerede ved at blive bygget op. Som Per Stig Møller skriver i bogen ”Sommeren 45”: ”I maj 1945 havde alle været med i frihedskampen, og mere end 50.000 gik i løbet af måneden med frihedskæmper-armbind, selv om realiteten var, at kun 2 – 3 procent af befolkningen havde bidraget til den”.
Glemt var de mange tyske jøder, der blev afvist ved den danske grænse før besættelsen. Glemt var den politiske fordømmelse af sabotage og modstand.
DE TYSKE FLYGTNINGE
Og i den rus blev der set endda rigtigt skævt til de tyske flygtninge. I filmene om besættelsen, der efter befrielsen skulle styrke myten om danskerne, der ikke bøjede nakken, speakede skuespilleren Mogens Wieth og sportsjournalisten Gunnar Nu om de ”sultne, syge, lusede og lasede” tyske flygtninge, og om alle de sygdomme, de bragte med sig.
I april 1945 skrev det illegale blad Frit Danmark: ”I går brovtende, piskesvingende, undertrykkende – i morgen klynkende, indsmigrende flygtninge i fuld gang med at slippe medlidenheds-kampagne løs på Europa”.
Af de 250.000 tyske flygtninge, der kom til Danmark, var 70.000 under 15 år.
Der er al mulig grund til at sætte lys i vinduerne både i aften og på fredag for at fejre og for at sige “aldrig mere”. Også til mere end nazisme og fascisme.
Afsnittet om den danske doktor Mengele fra Løjenkær bygger på Hans Davidsen-Nielsen m.fl: Værnet, 2002
Josef Mengele var kendt for at udføre mere end 900 forsøg med tvillinger – som regel børn – der befandt sig i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. Også han flygtede til Argentina.
Læs/genlæs Lokalpostens artikler om den tyske besættelse set fra en lokal synsvinkel:
Hverdagen var tilbage efter besættelsen – tyskerne var usynlige
Den organiserede modstand i vores område begyndte på landet
Folkefornøjelse at håne
Kun “nationalt forkvaklede” kunne have medlidenhed med de tyske flygtninge
Efterkrigstidens film – “Danmark i lænker” – kan ses her
