Tre af de seks tak for’et priser gik til…

Mens alle børnene på Margrethelyst Friskole og Børnehave ventede på julemandens komme, slikposer og dansen om juletræet, delte Lokalposten tre af seks “tak for’et”- priser ud til tre personer, der på hver deres måde yder et uvurderligt bidrag til vores lokalsamfund.
Uden de mange, der bruger fritid i bestyrelser, foreninger eller andre aktiviteter, ville enhver form for sammenhængskraft forsvinde.

Skolen, Lokalråd, loppemarked og byfest – han er med i det hele

Det er kun menighedsrådet, vandværket og varmeværket han ikke har været engageret i – alt andet omkring os har Jan Kjærsgaard været en del af. Vi kan takke ham og andre i en arbejdsgruppe for, at vi overhovedet har en friskole i dag. Det var dem, der måtte rundt til 13 banker og sparekasser, før det lykkedes at få et lån, så skolen kunne starte. Han tog tørnen som formand for bestyrelsen. Men den stafet er nu givet videre.
Nu er Jan ”kun” formand for Lokalrådet. Han er stadig meget aktiv, når det gælder om at skaffe penge til ØFUG, som han også har været formand for. Han er med i forberedelserne til det store loppemarked, han er parkeringsvagt før det begynder, sælger skrot på pladsen foran Hallen – og næste dag er en fridag fra arbejde – for så skal der ryddes op. Og hvem møder man, når teltene skal tages ned og parkeringspladsen ved Aldi igen skal ligne sig selv efter byfesten? Jo, såmænd Jan, der går og fejer andres affald op. For alt det – og mere til – siger vi tak for’et.
Her kan du læse Lokalpostens portræt af Jan Kjærsgaard.

Hun knokler som det lille blå lokomotiv op ad det stejle bjerg

De færreste gør sig forestillinger om, hvor mange timer af fritiden, Lene Schnoor-Jørgensen bruger på at være formand for Margrethelyst Friskole og Børnehave.
Skolen har været en smule på hælene. Men vigtigere er budskabet om, at udviklingen stille og roligt vender. Tre nye elever begynder på skolen mandag, og 10 forældre ønsker at få deres børn meldt ind, så de kan starte efter sommerferien.
Det arbejde, Lene er involveret i, er en slags parallel til historien om det lille blå lokomotiv, der trækker et tog op ad et stejlt bjerg, mens det hele tiden siger ”jeg tror, jeg kan – jeg tror, jeg kan”. Det trækker og trækker – og når toppen.
Derfor fik Lene prisen – og skulle hun iblandt tvivle, kan hun se på figuren og sige: ”De ved, jeg kan”.
Her kan du læse Lokalpostens portræt af Lene Schnoor-Jørgensen. 

Sogneblad, Kirkeblad, foredrag og kæmpe støtte til Lokalposten

I mange år redigerede og skrev Lise Laursen til Sognebladet, og i mange år har hun været med til at arrangere de velbesøgte foredrag og andre arrangementer i Sognehuset til glæde for mange.
Hun sagde uden videre ja til at støtte ØFUG og samle artikler i et hæfte op til 80-års-jubilæet, og hun brugte dage på det.
For alt det, kan man i sig selv sige tak for’et.
Men prisen er også en kæmpe stor tak for den uvurderlige hjælp, som Lise giver Lokalposten. Uden hende var der mange af de historiske artikler om mennesker, der var her før os, der aldrig var blevet til noget. Hun kan som ingen andre finder rundt i gamle arkiver, og finde folk. Artiklerne hører til de mest læste, og bidrager til lokalhistorien og den lokale identitet. 
For dette arbejde er der grund til at sige tak for’et.
Her kan du læse Lokalpostens portræt af Lise Laursen

Og her kan du læse nogle af de lokalhistoriske artikler, som hun har bidraget til:

Dreng på 11 år valgte døden

Julie fra Ørtings ghetto

Russerhusets “defekte” beboere