”Blåbær – Falling” står der på store skilte anbragt i vejkanten mange steder – og en pil viser retningen. Men denne weekend vil der være meget andet at købe i Falling. For landsbyen holder markedsdage lørdag og søndag fra 10 – 16. Frugt, grøntsager, buketter, planter, hesteudstyr, legetøj, lopper, retro, honning, hjemmelavet
krea i både træ, papir, tekstil, strik mm. Man bliver helt forpustet bare af opremsningen – og så er der endda også lopper og retro i to etager i nummer 30 på Åkærvej. Vejen hvor man også kan finde alle de andre boder.
Der er nemlig ikke mange andre veje i Falling. En lille klat huse drysset ned langs vejen, enkelte gårde og så selvfølgelig Falling Mark, hvor andre gårde blev flyttet til efter brand. Og over landsbyen knejser den hvidkalkede kirke fra det 11. århundrede.
BØDKEREN OG HJEMMESYGEPLEJERSKEN
Nye huse er kommet til. Flere af de gamle er bevaret. Lidt hævet op fra vejen det hvide hus, hvor Elly og Åge boede for år tilbage. De passede kirkegården – var gravere, som det hed. Og det var Åge, der ringede solen både op og ned. I dag sker det mekanisk. Men mange af Fallings børn fulgte ham op i kirketårnet og var med til at ringe.
Lidt længere nede de to næsten ens huse. I det ene boede bødkeren – han lavede smørdritler til andelsmejeriet, og da mejeriet blev nedlagt, slog han sig på fastelavnstønder. I haven bag huset dyrkede han den pil, der blev brugt. Jens Jensen kunne mere end det – han kunne også spille på sav. Lød det godt? Nej! Men det var et musikinstrument, man ikke hørte hver dag. I en af de små lejligheder i husene boede områdets hjemmesygeplejerske – frøken Hansen. En barsk dame der kom anstigende på knallerten, og som ikke gad hypokondere eller klager. Hende sagde man DE til. Det gjorde man ellers kun til præsten og førstelæreren.
Landsbyen havde to købmænd – en i hver ende af den lange gade. Og også en skomager, der boede ved siden af den branddam, beboerne nu i flere år har forsøgt at få tilladelse og hjælp til at omdanne til et rekreativt område, som det langt om længe lykkedes i Amstrup, hvor rottereden nu kan bruges af både beboere og turister.
KULTURMILJØ
Jernbanen fra Horsens gik gennem landsbyen. Stationen eksisterer stadig – men som privat beboelse. Kornfirmaet i Odder havde et stort pakhus. Det er nu væltet og pladsen er parkeringsplads – især for Forsamlingshusets gæster. Forsamlingshuset er her stadig, men er nu blevet en privat forretning.
Stationsbyen Falling hører til Odder kommunes kulturmiljøer. Rapporten kan downloades her - og så er omtalen at finde som nummer 19.
På vejen gennem landsbyen kommer man forbi savværket – det var her, Maren og John Markussen lagde plads til, at de første loppemarkeder kunne holdes. Dengang for at skaffe penge til at bygge Hallen. Det er også her, man kan parkere lørdag og søndag, hvis man skal til markedsdage. Man kan også parkere på kirkens store plads. Engang lå landsbyens smedje her – med privat beboelse. Men så ville smeden være fabrikant, og der blev bygget en ny fabrik på Alrøvej. Den eksisterer endnu – men det gør hverken smedjen eller smedens hus. Begge dele er fjernet for at give kirken en stor parkeringsplads, der meget sjældent kan fyldes ud. Måske juleaftensdag – men ellers er den mest tom.
Her kan du læse/genlæse nogle af Lokalpostens artikler om Falling:
Liget fik skiftet strømper til midt i 60’erne og godsejeren har privat aflukke i kirken
Kirstine Vestergaard satte spor i mennesker
Smedejernsgitteret fortæller, at her hviler familien “hvem som helst” ikke
Fallings fabulerende maler hjalp de unge kunstnere
Russerhusets “defekte” beboere
Frøkenen på Åkær skyede offentligheden – men ikke mennesker
