Flere aviser bringer omkring jul og nytår en top 10: De 10 artikler i online-udgaven, der blev læst af flest i 2018. Lokalposten vil da ikke stå tilbage, så her kommer de 10 artikler, der havde flest læsere. Der er link til artiklerne, så når du alligevel ikke kan holde mere julehygge ud og heller ikke tåle at se en klejne, kan du læse eller genlæse dem:
På førstepladsen kom den grusomme historie om Christian Speitzer fra Falling, som myrdede sine tre sønner og bagefter begik selvmord. Han vidste, at hans økonomi var så elendig, at det kun var et spørgsmål om kort tid, før han måtte forlade gården, og han så ingen fremtid – hverken for sig selv eller for drengene. Her kan du læse eller genlæse ”Tre drenge på 11, 9 og 4 år myrdet i Falling”.
På andenpladsen – kun få læsere efter førstepladsen – kom historien om ”frøkenen på Aakær”, som ældre beboere i området kaldte hende.
Intet menneske i vores lokalområde har været – og er stadig – omgivet af så megen sladder som Aakærs tidligere ejer. Men kun få mennesker kendte Dronning Ingrids tidligere hofdame. De omtaler hende som venlig, hjælpsom, trofast, belæst, klog og med god humoristisk sans og lune. Hun holdt sig for sig selv i mange år. Lukkede sig inde med mange bøger og mange katte.
Hun skyede offentlighed – men bestemt ikke mennesker. Og slet ikke dem, som med hendes mors ord “viste os venlighed”.
Du kan læse eller genlæse historien her
På tredjepladsen kom historien om den lille tjenestedreng Rasmus Peter, som traf den tungeste af alle beslutninger. 14. Februar 1905 greb han et reb og gik over i skoven. Lørdag den 18 februar blev han begravet. Han blev kun 11 år. Læs om den lille dreng, som ikke kunne holde tilværelsen ud her
På fjerdepladsen kom meddelelsen om Maren Markussens død. Den 80-årige ildsjæl mistede livet 5. november, da hun blev ramt af en bil på Horsensvej. ”Man skal, hvad man kan”, sagde hun altid. Og mange, mange mennesker i alle aldre tænkte derfor på Maren med stor taknemmelighed, fordi de fik del i det, hun kunne. Der var ikke en ledig plads på bænkene i Odder Sognekirke til hendes begravelse, og gulvet var fyldt op med blomster og kranse. Læs meddelelsen her
På femtepladsen kom fortællingen om Vælling-Cathrine, som altid gik rundt i skoven og samlede brænde. Gerne i selskab med et par katte.
Hendes hus i mosen 
forfaldt. Men hun havde stabler af brænde. Det var hendes sikkerhed den dag, hun ikke længere kunne samle. Det blev sagt om hende, at hun var sær – også fordi hun så tit gik og snakkede med sig selv.
Men de mennesker, der kendte hende, så noget helt andet: En sød gammel dame, der hele livet havde måttet slide for at få føden og frygte, at der ikke var nok til næste dag. Læs om hende her
Sjettepladsen tog historien om Anna Villefrance, der døde den nat Damgaarden brændte. Det er på gårdens marker, golfklubben ligger nu. Der var snestorm, og brandvæsenet havde svært ved at komme frem. Og da brandfolkene endelig kom, var det for sent. Kvinden, der elskede en god cerut og et spil mousel, og som var ven med både Vælling-Cathrine og Frøkenen på Aakær var død. Læs “historien om en brand og om et venskab”.
Syvendepladsen fik artiklen om godsejer Johan Koed-Jørgensen, som tabte sagen mod Danmarks Naturfredningsforenings lokalformand i både byret og landsret. Han ønskede Ib Salomon dømt for injurier. Men dommerne var ikke enige med ham. Det kostede godsejeren 68.750 kr til dækning af Ib Salomons omkostninger + hvad hans egne advokater skulle have af betaling.
Du kan læse om Landsrettens dom her.
Johan Koed-Jørgensen fik også ottendepladsen. Nemlig med de tre temaartikler om hans stævning af Odder kommune med et krav om at få erstatning på 39.140.000 kroner, fordi åen ikke – efter godsejerens mening – er blevet renset ordentligt. Sagen er endnu ikke nået til retten. Du kan læse Lokalpostens temaartikler her
Niendepladsen tog Julie fra Ørting Mose. Mosen var det absolut fattigste område. Og børnene kom ud at tjene, så snart det var muligt. Pigerne fik ofte mere med sig fra pladsen end den ringe løn. Også Julie. Hun bragte en lille dreng hjem til det lille hus i Mosen.
I kirkebogen for Torrild sogn noterer præsten 16. januar 1920, at hun på ”undfangelsestidspunktet” var at finde i Torrild. Når der ikke kunne udlægges en barnefader, skulle det noteres. Det var nemlig det sogn, der skal betale børnepenge. Og ikke nok med det. Hvis det ”uægte barn”, som det hed så smukt, senere fik brug for fattighjælp, var det også dét sogn, der skulle betale den. Prævention kendte pigerne ikke til. Heller ikke Julie.
Du kan læse artiklen om Julie her.
Og på tiendepladsen kom historien om Jens Jensen, der forærede sig selv en spritny mejetærsker, da han fyldte 80 år og stolt kørte ud for at arbejde i marken. For nu skulle der – som han sagde – hjorte’me høstes. Du kan læse om Jens Jensen her
Men den artikel i Lokalposten, der har haft de fleste læsere nogensinde, var historien om Viggo, der levede hele sit liv i Ørting. Han tog imod alle busser og bragte pakker ud. Og havde nogen brug for at få gået et ærinde, klarede Viggo også dét. Han tog en runde hver dag for at høre, om der var noget, han kunne gøre. Men det handlede mest af alt om at blive inviteret ind til en kop kaffe og en lille snak. Læs “Landsbyen kunne rumme Viggo”
